Drømmerejser
Marianne Elneff Bertelsen
’Drømmerejser’ er seks meditative fortællinger for børn i alderen 6-12 år. Hver meditation varer 20-30 min. og inviterer til ro, eftertanke og nærvær – i kirken, i klassen, eller derhjemme. Meditationsfortællingerne er skrevet og indtalt af Marianne Elneff Bertelsen. Det musikalske lydtæppe til fortællingerne og de medfølgende sange er indspillet af Liva Overgaard. Sange – tekst og melodi: Trine Lund Sørensen og Johanne Elise Schack von Brockdorff.
Børnene kan ligge på gulvet – f.eks. på yogamåtter, evt. med et let tæppe over sig. Har børnene deres voksne med i kirken, anbefaler vi, at de voksne ligger på gulvet sammen med børnene for en nær fælles oplevelse af meditationen.
Hver meditation begynder med en kort guidet afspænding og en sang der sætter stemningen efterfulgt af meditationsfortællingen. Meditationen slutter af med den samme sang og en kort guidet opvågning. Dette giver en samlet oplevelse af en sanselig og meditativ andagt i børnehøjde.
- 6 episodes
- Avg 24 min
- Danish