Domino Effekten

10. Fremtiden kommer til Middelfart

9. Epilog

Anders Høeg Nissen interviewer Søren Bjørn-Hansen og Sofie Mohanty Hviid om hvordan Domino Effekten blev til, og spørger Daniel Assam og Divya Brinch-Petersen om hvad de vil sige til nutidens danskere, hvis de fik chancen.

• Chapters

8. Der er et utæmmet land

Den danske natur er i en sørgelig forfatning, og de færreste danskere forstår, hvad vi er ved at miste. Mange arter er truet på grund af klimaforandringer. Og det går stærkere, end alle havde frygtet. Et sygdomsudbrud blandt bøgetræerne i 2031 bliver den dominobrik, der for alvor sætter gang i en naturrevolution. Revolutionen kommer til at påvirke Grundloven, skolesystemet og hele den måde, mennesker eksisterer i verden.

7. Den sidste byggekran

I slutningen af 2020'erne breder sig en erkendelse af, at den måde vi håndterer boligsituationen på i Danmark, ikke er bæredygtig. I næsten 100 år har løsningen på en øget centralisering været at bygge mere og mere. Men den nye økonomiske og politiske virkelighed bliver i 2030'erne grobund for en national bevægelse, der vil gøre op med den lineære tankegang. For en kortlægning viser, at der er rigeligt med bygninger til alle. Vi bruger dem bare ikke. Den erkendelse bliver startskuddet til en guldalder for nøjsomhed og ideen om, at man ikke nødvendigvis bliver gladere af at bo helt isoleret på flere hundrede kvadratmeter.

6. Motorvejsmassakren

I 2030'erne bliver det tydeligt, at vores bilafhængighed er blevet et misbrug, som har store negative konsekvenser for vores land og for vores fælles fremtid. Bilen har skabt et samfund, som er enormt svært at gøre bæredygtigt. Et centraliseret samfund hvor vi klumper os sammen, mens store dele af landet sygner hen. Men samtidigt transporterer vi os mere og mere i bil - både langt og ofte. Men dominobrikkerne fra årene inden vælter endnu en stor brik. For den økonomiske virkelighed og nyt politisk mod betyder, at vi tør tage slippe rattet og bevæge os ind i en fremtid, hvor vi måske slet ikke har brug for så mange veje.

5. Hvornår er nok, nok?

Allerede i 2025 havde vi teknologien til at producere energi bæredygtigt. Men problemet var, at vores forbrug af energi - både direkte og indirekte - var alt andet end. Faktisk blev alt den nye grønne energi, som Danmark producerede i 2020'erne, spist af et øget forbrug. Samtidigt bildte vi os selv og andre ind, at afbrændingen af træ også var bæredygtigt. Men i 2030'erne begyndte der at ske noget. Efter det økonomiske kollaps, opgøret med misinformationen, de politiske reformer og en ernæringsmæssig vækkelse, voksede der langsomt et nyt mindset frem i befolkningen. Vi begyndte endelig at besvare et spørgsmål som flere forskere stillede allerede i 2025: Hvornår er nok, nok?

4. Et værre griseri

I 2030'erne var Danmark under forandring. Efter at det økonomiske kollaps og opgøret med sociale medier gjorde politiske reformer mulige, begyndte en ny diskussion i 2030'erne. For hvad skulle vi bruge vores land til? Og hvordan behandlede vi egentlig vores med-arter? I 2020'erne var der flere grise end mennesker i Danmark. Grise som vi slog ihjel, spiste og solgte. Med katastrofale konsekvenser for vores land, vores havmiljø og det globale klima. Lige indtil gryntene fra en helt særlig gris, skubbede til en dominobrik, der endte med at vælte hele Danmarks spisekort.

3. Et politisk kammerspil

Kombinationen af det økonomiske kollaps i 2029 og nødvendigheden af at reboote de sociale medier, har gjort det tydeligt, at det eksisterende politiske system er blevet et problem. Befolkningen vil ikke længere acceptere magtstrukturerne med politikere og lobbyister i evig kinddans. Et system som enten ikke kan eller vil tackle en klimakrise, der bliver stadigt værre. Men ved et hemmeligt møde i 2031 bliver kimen til en ny politisk virkelighed i Danmark lagt.

2. Internettet genstartes

I 2025 var internettet blevet et problem. Sociale medier styret af amerikanske tech-giganter havde forgiftet den demokratiske samtale og øgede polariseringen. Her trivedes misinformation og desinformation, som blokerede for klimahandling. Imens slugte datacentre mere og mere energi. Men noget ændrede sig i kølvandet på det økonomiske kollaps i 2029. Og endnu en vigtig dominobrik faldt og skubbede os i retning af et nyt og demokratisk internet.

1. Korthuset falder

I 2029 kollapser verdensøkonomien. Den gigantiske dominobrik bliver begyndelsen på enden for et system, som havde hovedansvaret for klimakrisen - og som var ved at sende verden ud over kanten. Vores værter rejser tilbage til 2025 for at finde ud af hvorfor det gik så galt - og for at finde de dominobrikker, der skubbede os i den rigtige retning frem til i dag i 2075.

0. Prolog: Tilbage til nutiden

Anders Høeg Nissen (Harddisken på P1, Rumsnak m.m) interviewer serieskaberne Søren Bjørn-Hansen og Sofie Mohanty Hviid (fra Klimajournalisterne) om hvad Domino-effekten er: En historie-podcast fra 2075, der gennem science fiction noveller og spekulativ journalistik fortæller historien om hvordan vi reddede os selv, fra os selv, da menneskeheden stod med tæerne ud over afgrunden.

0. Teaser

Tænk, hvis alle problemerne kunne løses? Her er en kort teaser for første afsnit af Domino-effekten, der tager dig med til 2075 og tilbage igen for at fortælle historien om hvordan vi reddede os selv, fra os selv. Podcasten er en blanding af science fiction noveller - oplæst af de kendte skuespillere Mikkel Boe Følsgaard og Marie Bach - og spekulativ journalistik af bureauet Klimajournalisterne. Podcasten er produceret med midler fra Carlsbergfondet.