
Mentorskab og civilsamfund: Hvorfor er det vigtigt?
Send us Fan Mail "Jeg tror helt ærligt, at jeg bare gerne vil være tryg og glad. Det der med at kunne trives i sin hverdag, det lyder ualmindelig rart". Det fortæller Sasha; en af de unge der har stor glæde af en frivillig mentor fra Bindeleddet. Mens Sasha drømmer om det 'normale' liv, drømmer direktør Rune Utzon-Frank om at udbrede modellen med de frivillige mentorer til hele landet. Ja om muligt faktisk gerne til hele Europa. For som han fortæller; "det er jo fordi, vi redder liv". Han fortæller også, at de f.eks. formår at flytte hjemløse og/eller misbrugere til "job eller uddannelse på et år. Så hvorfor skulle vi ikke gøre, hvad vi kan for at udbrede det"? På det helt store spørgsmål om, hvorfor mentorskaber er relevante for civilsamfundet, kommer professor Jacob Dahl Rendtorff med en meget relevant pointe. "Civilsamfund er meget vigtige for at holde sammen på et demokrati. Og i det hele taget at skabe et samfund, som er levende. Og hvor folk betyder noget hinanden". Hvis man er i tvivl om rigtigheden i det, skal man blot kikke mod Rusland og deres krig mod Ukraine. For "her er det lykkedes diktatorerne at fjerne civilsamfundet". Så ja, civilsamfundets 'tilstand' betyder meget for alle. Også når det kommer til udtryk gennem frivilligt arbejde - her i form af mentorskaber, som hos Bindeleddet. Lotte Harbo, lektor på VIA University Collage i Århus og leder af Forskningscenter for pædagogik og deltagelse kan godt genkende det, som Sasha fortæller om drømmen om det normale. Sammen med Charlotte Vange Løvstad har hun forsket i den hjælp, der tilbydes unge i udsatte sociale positioner. Deres forskning viser bl.a. at "ofte opleves hjælpen ikke hjælpsom af dem, der har brug for den". Harbo & Løvstad viser også i deres forskning, hvordan unge: "når de møder en udstrakt hånd for måske 25. gang, så møder de (...) tillidsfuldt op og tror på, at at det her faktisk kommer til at være det, der gør forskellen". Lotte Harbo peger på, hvordan det er "et helt grundlæggende menneskeligt element, at man gerne vil deltage og være bidragende i det samfund, man er i ". Hvilket jo også er det, som Bindeleddets arbejde viser. Andre medvirkende er: Mads Christian Voss og Heidi Østerlund Mortensen, begge fra Fonden Bindeleddet i Århus. De fortæller bl.a. om det arbejde, der finder sted i Esbjerg. Her tilbyder Bindeleddet en slags: "kvik hjælp"; dvs. "en mere direkte fleksibel støtte". Det er f.eks. hjælp til det, "som almindelige mennesker på 22 år måske ringer til deres mor eller far for at få hjælp til. Men de her (unge) mennesker, de har bare ikke det bagland". Det er også derfor, at "den model virker". Oplagt nok håber de derfor på, at udbrede dette til flere byer i Danmark. Link: Søren Kierkegaard Sagde Søren Kierkegaard virkelig det? Få overblik over nogle af de mest kendte Søren Kierkegaard citater Når hjælpen ikke er hjælpsom: Pædagogisk Extrakt Podcast: Charlotte Vang Løvstad og Lotte Harbos forskning om unge i udsatte sociale positioner, der på trods af utallige svigt fra voksne og samfund, møder "tillidsfuldt op og tror på, at at det her faktisk kommer til at være det, der gør forskellen" Musik: Classicals.de: her finder du den musik, der er med i podcasten med Chopin og Bach. Kevin Macleod: Higher touching moments II. Du kan også høre disse tre engelsksprogede podcast om Det intuitive møde. På engelsk hedder det: The Intuitive Encounter. Her kan du høre den anerkendte tyske sociolog og professor: Hartmut Rosa fra Friedrich Schiller University i en eksplorativ dialog med tre af forskerne: A conversation with Hartmut Rosa and Lotte Harbo A conversation with Hartmut Rosa and Jacob Dahl Rendtorff A conversation with Hartmut Rosa and Alexander Bruggisser De podcast, kan høres via link ovenfor - eller ved at finde dem i din podcast-app. Det intuitive møde er produceret af socialøkonomiske Polykrom Media i samarbejde med RUC, Via University Collage, Århus samt Fonden Bindeleddet. Den (og forskningen) er finansieret af midler fra Velux Fonden samt produceret, redigeret og monteret af Nalle Kirkvåg, mens Thea Berg har stået for den indledende redigering.
- Transcript