Skip to content
Artwork for Den Perfekte Shitstorm
BusinessMarketing

Den Perfekte Shitstorm

ATAK Nordic / William Atak

I podcasten “Den Perfekte Shitstorm” dykker vi ned i aktuelle shitstorms. Iført stormbeskyttelse og kommunikationsfaglige briller ser vi ser på, hvad der udløste shitstormen, hvordan shitstormen er blevet håndteret, og hvordan de involverede parter bedst muligt kommer videre. Den Perfekte Shitstorm er podcasten for dig, som ønsker at forstå og få faglig indsigt i nogle af de mest spændende, komplicerede, dramatiske og uforudsigelige shitstorms. Podcasten tilrettelægges, produceres og udgives af kommunikationsbureauet ATAK Nordic.  Udgiver: Kommunikationsbureauet ATAK Nordic. Vært: Julius Bjørneboe Petersen. Medvirkende: William Atak. Redigering: Julius Bjørneboe Petersen.

Play
  • 20 episodes
  • Avg 31 min
  • Danish
  • February 25 · 34 min

    #47 - Tendenser i de store shitstorms 2025: Influencere, AI og børn i centrum

    I 2025 har der været enormt mange shitstorms - og i afsnit 47 af Den Perfekte Shitstorm dykker værterne Julius Bjørneboe og Julie Fristed ned i dem, vi har snakket mest om. Kom med på et tilbageblik på de mest markante historier og de tendenser, der går igen i årets møgsager. De byder på alt fra grove personsager, internationale tech-sager og en shitstorm, der skabte sit helt eget meme. Den mest gennemgående tendens er, at personsager fylder massivt, og i 2025 har særligt influencere stået for skud. En ny tendens er desuden tech, AI og sikkerhed, hvor særligt AI-brug har udløst hård kritik i mange sager. Børn og unge går også igen som omdrejningspunkt i flere af de mest opsigtsvækkende sager, og det er der en særlig grund til. Endelig viser 2025, at flere shitstorms bliver langvarige, blusser op i bølger og kan få nyt liv, når der sker noget nyt, og medierne følger op. https://shitstorm.dk/

  • Dec 17, 2025 · 36 min

    #46 - Københavnske Killer Kebab får kritik: Dyr kebab, et kækt comeback og gastronationalisme

    Hvad sker der, når en succesfuld kebabkæde bliver anklaget for at være alt det, der er galt med København? I afsnit 46 af Den Perfekte Shitstorm dykker vi ned i en debat, der startede med kritik af høje priser og udviklede sig til en anklage om gastronationalisme. Killer Kebab åbnede sin første restaurant på Vesterbro i 2020 og er siden vokset til syv lokationer i København. Med en pris på hele 95 kroner for en durum og fokus på kvalitetsråvarer adskiller kæden sig markant fra konkurrenterne. Succesen kulminerede i 2025 med Børsens Gazellepris for markant vækst. Men da en højskoleelev i november skrev et debatindlæg med titlen "Killer Kebab er symbolet på alt, hvad der er galt i København", blev kæden centrum for en stor debat om gentrificering, prisstigninger og den københavnske madkulturs udvikling. Co-founder Ulv Ankerstjerne svarede igen med et ekstremt kækt debatindlæg fyldt med sarkasme og selvtillid. Vært Julius Bjørneboe og kommunikationsekspert William Atak analyserer dette modige kommunikative valg og diskuterer, hvornår det er smart at møde kritik med humor og ironi. Kritikken udviklede sig senere til en anklage om gastronationalisme, hvor de såkaldte “hvide gastroiværksættere” blev beskyldt for at kapitalisere på mellemøstlig madkultur uden at udvise tilstrækkelig respekt - når de solgte kebab med “nordisk kvalitet”. https://shitstorm.dk/

  • Oct 29, 2025 · 29 min

    #45 - Når værdierne svigter i privaten: HK-formand Anja C. Jensen i shitstorm om "livsfarligt arbejdsmiljø"

    Hvad sker der, når en af landets øverste fagforeningschefer ikke lever op til de værdier, organisationen kæmper for? I afsnit 45 af Den Perfekte Shitstorm dykker vi ned i sagen om HK-formand Anja C. Jensen, der valgte at trække sig efter afsløringer af dybt kritisable arbejdsforhold i hendes private villa på Frederiksberg. Ekstra Bladet afslørede, at håndværkere fra Rumænien og Moldova arbejdede under livsfarlige forhold uden basale værnemidler og på et farligt stillads. En rapport fra Arbejdstilsynet dokumenterede manglende overenskomst og usle forhold, der stod i skarp kontrast til HK’s - og Anja C. Jensens - rolle som beskytter af gode arbejdsvilkår. Sammen med ekspert i kommunikation og branding William Atak undersøger vært Julius Bjørneboe, hvorfor modsætninger mellem værdier og handling ofte skaber de mest eksplosive shitstorms. I afsnittet taler de om, hvordan dobbeltmoral og hykleri ofte bliver brændstof for mediestorme - og hvordan personsager kan kaste lange skygger over hele organisationer. Endelig giver William Atak konkrete råd til, hvordan større organisationer kan forberede sig på potentielle personsager, og hvordan man håndterer kriser, når skaden allerede er sket. Lyt med til en analyse af en sag, hvor troværdigheden stod på spil i en af landets største fagforeninger. https://shitstorm.dk/

  • Sep 17, 2025 · 46 min

    #44 Open AI og Chat GPT i shitstorm: Passer AI-giganterne på vores børn?

    Hvad sker der med vores tillid til Chat GPT og AI generelt, hvis en chatbot er medvirkende til, at et ungt menneske går bort? I USA er en af verdens mest omtalte virksomheder - Open AI - under stigende pres. Et forældrepar har nemlig lagt sag an mod skaberen af Chat GPT, fordi forældrene mener, at den populære chatbot var direkte medvirkende til, at deres søn Adam Raine på 16 år valgte at forlade denne verden. Det er desværre ikke den eneste sag, hvor Chat GPT sættes i sammenhæng med et dødsfald. Myndighederne i USA melder nu klart ud, at de vil holde et skarpere øje med og stille større krav til AI-giganter som Meta, Google, Microsoft og OpenAI. Med udgangspunkt i denne alvorlige og sørgelige sag tager vært Julius Bjørneboe Petersen en længere snak med kommunikationsekspert William Atak om, hvordan denne type sager påvirker vores opfattelse af Open AI - og AI generelt. De ser på, om det er muligt for Open AI kan genvinde tilliden fra forældre verden over, hvis de tager ansvar og er en del af løsningen med nye sikkerhedstiltag. Endelig tager de i afsnittet en diskussion om, hvordan vi kan passe bedre på både børn og voksne i en tid, hvor AI fylder mere - og indtager flere roller i vores liv. https://shitstorm.dk/

  • May 14, 2025 · 37 min

    #43 Fake news mod Macron - Når misinformation eksploderer som en shitstorm på sociale medier

    I afsnit 43 af Den Perfekte Shitstorm dykker vi ned i en af de mest absurde og interessante shitstorms længe. I weekenden blev den franske præsident Macron Emmanuel Macron offer for en enorm shitstorm på sociale medier - men nyheden om kokain i et tog var fake news. En video fra et tog med Macron, Tysklands forbundskansler Friederich Merz og Storbritanniens premierminister, Keir Starmer, gik viralt og fik millioner af visninger. I klippet gemmer Macron hurtigt en lille hvid genstand. Videoen blev delt vidt og bredt på sociale medier med den falske påstand om, at genstanden var en pose kokain. Det viste sig hurtigt, at det bare var en almindelig serviet. Skaden var dog sket: Videoen spredte sig som en steppebrand, og medier verden over kastede sig over historien. Sammen med kommunikationsekspert William Atak undersøger Julius Bjørneboe Petersen, hvordan fake news og manipulation kan opstå ud af det rene ingenting – og hvordan både sociale medier og traditionelle nyhedsmedier bidrager til spredningen. Vi taler desuden om politisk motiveret desinformation og russisk propaganda, da flere officielle russiske kilder var med til at sprede misinformationen. Endelig kommer vi ind på mediernes ansvar i at bremse fake news samt gode råd til, hvordan almindelige danskere kan gardere sig mod fake news. Lyt med, når vi graver dybere ind i, hvordan digitale platforme kan forme vores opfattelse af virkeligheden. https://shitstorm.dk/

  • Apr 15, 2025 · 37 min

    #42 Når en virksomhed bryder med tidens ånd og ender i shitstorm - eller lovestorm

    Hvad sker der, når en virksomhed siger “nej tak” til tidens værdier? I afsnit #42 kaster vi os over en tendens, der ofte skaber en shitstorm: Når ledere og virksomheder vælger at gå imod strømmen. Hvis man går mod tidsånden, er der sjældent stilhed i farvandet. Tværtimod. Det kan udløse rasende kommentarer, boykot og mediestorme – men også respekt og støtte fra uventede steder. Det blev tydeligt, da Joe & the Juice for nyligt gik imod tidsånden ved at sløjfe hjemmearbejdet. En beslutning der afledte en enorm mængde kritik - men også en masse støtte. Vært Julius Bjørneboe Petersen og kommunikations- og brandingekspert William Atak dykker ned i tre sager, hvor valget om at stikke ud kostede dyrt – men også skabte elementer af lovestorm mod den kritiserede: 🔥 Joe & the Juice sløjfer hjemmearbejde – og bliver lagt for had (og elsket) på LinkedIn 🔥 Et elektrikerfirma melder klart ud: Kun etnisk danske lærlinge ønskes 🔥 Fotograf Jan Grarup nægter at ansætte kvinder – med MeToo som begrundelse https://shitstorm.dk/

  • Mar 19, 2025 · 53 min

    #41 Følg en shitstorm fra begyndelsen - Mød menneskene fra shitstormen mod Trustpilot

    I afsnit 41 af Den Perfekte Shitstorm følger vi en shitstorm fra dens begyndelse. Det gør vi med udgangspunkt i shitstormen mod Trustpilot og de falske anmeldelser, som vi også talte om i afsnit 40. I dette afsnit går vi dog et spadestik dybere og taler med de mennesker, der har spillet en afgørende rolle i sagen og dens udvikling. Vært Julius Bjørneboe Petersen taler med den helt almindelige borger Morten Hansen, der opdagede omfattende svindel på Trustpilot, graverjournalisten Sebastian Bindesbøll Møller fra TV 2 Kosmopol, der afslørede svindlen til offentligheden, og Forbrugerombudsmanden Torben Jensen, der er gået ind i sagen og har indkaldt Trustpilot til et møde. Med deres unikke perspektiver gennemgår vi, hvordan shitstormen opstod, dens videre udvikling og de potentielle konsekvenser, der kan ende i en retssag mod Trustpilot. Endelig får Trustpilot også mulighed for at svare på kritikken. Tag med på en rejse gennem shitstormen mod Trustpilot. https://shitstorm.dk/

  • Feb 13, 2025 · 43 min

    #40 Trustpilot i shitstorm efter afsløring af massiv svindel med falske anmeldelser

    I denne episode af Den Perfekte Shitstorm dykker Julius Bjørneboe Petersen og William Atak ned i den aktuelle shitstorm, der har ramt anmeldelsesplatformen Trustpilot. I starten af februar 2025 afslørede TV 2 Kosmopol omfattende svindel på platformen, hvor det er muligt at købe falske, positive anmeldelser af sin virksomhed. Svindlere misbruger almindelige menneskers personlige billeder til at skabe falske profiler på Trustpilot og skrive de falske anmeldelser. Afsnittet undersøger, hvordan denne afsløring har skadet platformens troværdighed og rejst nye spørgsmål om, hvorvidt Trustpilot gør nok for at forhindre svindel. https://shitstorm.dk/

  • Feb 7, 2025 · 26 min

    #39 Højtstående partner i advokathuset Plesner udtrådt: Sexuel chikane og utrygt arbejdsmiljø

    I dette afsnit af Den Perfekte Shitstorm dykker Julius Bjørneboe Petersen og kommunikationsekspert William Atak ned i den aktuelle shitstorm, der har ramt et af Danmarks mest anerkendte advokathuse - Plesner. Medierne Finans og Advokatwatch har afsløret alvorlige anklager mod en højtstående partner og medejer af Plesner. Ifølge 15 nuværende og tidligere medarbejdere har partneren udvist grænseoverskridende adfærd, hvilket har ført til mistrivsel og en markant medarbejderudskiftning hos Plesner. Julius og William diskuterer baggrunden for denne shitstorm, hvordan advokathuset har håndteret situationen og de digitale spor, sådan en sag efterlader på internettet. https://shitstorm.dk/

  • Jan 7, 2025 · 16 min

    #38 Store shitstorms i 2024: Personskandaler, afslørende dokumentarserier og kritik af samfundsstrukturer

    I afsnit 38 af Den Perfekte Shitstorm ser værterne Julius Petersen og Julie Fristed tilbage på nogle af de store shitstorms fra året der er gået, og som 2024 vil blive husket for. Med udgangspunkt i syv af årets mest markante sager analyseres de fremtrædende tendenser, der har kendetegnet årets shitstorms. Blandt de gennemgående temaer og tendenser i 2024’s store shitstorms finder vi personlige skandaler, kritik af samfundsstrukturer og dagsordensættende dokumentarserier. Denne typer sager har ikke blot sat gang i intense debatter, men også skabt bølger af chok og refleksion i offentligheden. https://shitstorm.dk/

  • Dec 18, 2024 · 14 min

    #37 Juleafsnit - Når shitstorms rammer juletraditionerne

    Julen 2024 har været præget af en hel række opsigtsvækkende shitstorms. De meget populære Tinka-kort skabte problemer i folkeskolen, et traditionsrigt juleoptog skabte stor debat i Sakskøbing, og en influencer satte nissedøre i skudlinjen. Endelig ødelagde en skolelærer fra Hvidovre julemagien for en hel skoleklasse ved at påstå, at julemanden og nisser ikke findes. I dette juleafsnit af Den Perfekte Shitstorm dykker Julius Petersen og Julie Fristed ned i årets mest bemærkelsesværdige jule-shitstorms og ser på, hvorfor netop juletiden så ofte bliver en katalysator for ophedede debatter med følelserne helt uden på tøjet. https://shitstorm.dk/

  • Nov 6, 2024 · 27 min

    #36 Efter en shitstorm: Katherine Diez og Lizette Risgaard udgiver comeback-bøger og møder ny kritik

    Den seneste måneds tid har vi set to store forsøg på at gøre comeback efter en shitstorm ved at udgive en bog. I 2023 var den daværende FH formand Lizette Risgaard i modvind efter anklager om upassende opførsel. Og i januar 2024 var det den daværende kulturdebattør og litteraturanmelder Katherine Diez, der stod midt i orkanens øje på grund af anklager om plagiat. I oktober 2024 udkom begge kvinder med en bog i håb om at kunne fortælle deres side af historien og styre narrativet. Begge forsøg på comeback resulterede dog i en ny bølge af kritik. Med udgangspunkt i de to aktuelle comeback-sager taler Julius Bjørneboe Petersen og ekspert i branding og krisekommunikation, William Atak, i dette afsnit af Den Perfekte Shitstorm om comeback-strategier. https://shitstorm.dk/

  • Sep 4, 2024 · 36 min

    #35 Influencerbranchen i modvind: Kritik og større krav til influencere

    I den seneste tid har vi set flere tilfælde, hvor der enten stilles større krav til influenceres rolle i den offentlige debat, eller hvor kritik har været rettet mod store influencere. Med udgangspunkt i den stigende kritik af influencerbranchen diskuterer journalist Julius Petersen og kommunikations- og brandingekspert William Atak, hvad der kendetegner kritik og shitstorms rettet mod influencere, og hvordan dette adskiller sig fra kritik mod virksomheder. William Atak deler også sine bedste råd til, hvordan influencere bedst kan navigere i en shitstorm. https://shitstorm.dk/

  • Aug 7, 2024 · 28 min

    #34 Legoland i shitstorm: Når et produkt er i strid med værdier - hvad kan virksomheder lære?

    Legoland er blevet ramt af en storm af kritik på grund af et såkaldt reserve and ride-produkt, hvor kunder kan betale for at springe køen over. Stormen blussede op, da en familiefar fra Brøndby fik udgivet et debatindlæg i Politiken. Han berettede om en ubehagelig oplevelse fra køen til en rutchebane i Legoland, hvor familien havde ventet i 45 minutter. Så kom der en anden familie og sprang hele køen over med ordene: “Fordi vi har flere penge.” Indlægget har sat gang i en større debat om, hvorvidt fast track-billetter er økonomisk forskelsbehandling, der strider imod Legolands værdier om at skabe et legeunivers for alle børn. Det er dog ikke alle, der er enige i kritikken. Den kendte forretningsmand Martin Buch Thorborg udtaler, at kritikerne skal “holde f****** kæft og tage en tudekiks”, hvilket er blevet mødt med delte holdninger på sociale medier. Hvordan skal man håndtere massiv kritik, når den kommer fra virksomhedens egne ambassadører? Og hvad har en offentlig person på spil, når han blander sig i et betændt debat med en upopulær holdning? Det er blot et par af de spørgsmål, som journalist Julius Bjørneboe Petersen stiller kommunikations- og brandingekspert William Atak i dette afsnit af Den Perfekte Shitstorm. https://shitstorm.dk/

  • Jun 17, 2024 · 24 min

    #33 Proaktivitet eller ej: Var Martin Brygmanns eller Claes Antonsens strategi den rette?

    DR-dokumentaren “Sexisme i musikbranchen” har sendt både musiker Martin Brygmann og trommeslager Claes Antonsen ud i en regulær shitstorm. I dokumentarens to afsnit anklages begge musikere for grænseoverskridende og sexistisk adfærd over for kvindelige kunstnere på den danske musikscene. Martin Brygmanns og Claes Antonsens kommunikationsstrategier og håndtering af kritikken har været meget forskellige. Martin Brygmann har været proaktiv, idet han forud for dokumentaren kommenterede på den forestående kritik på Facebook, mens Claes Antonsens krisekommunikation har været reaktiv i form af en undskyldning på bagkant af dokumentaren. Hvilken strategi har været den rigtige? Det og meget mere ser journalist Julie Fristed og kommunikationsekspert William Atak nærmere på i dette afsnit af Den Perfekte Shitstorm. https://shitstorm.dk/

  • Jun 5, 2024 · 26 min

    #32 Formuepleje i shitstorm for dårligt arbejdsmiljø - 'Kvinders plads er i køkkenet og helst foroverbøjet'

    Kapitalforvalteren og investeringsforeningen Formuepleje er den seneste tid havnet i lidt af et stormvejr, efter at flere medier har bragt artikler om et dårligt, grænseoverskridende og sexistisk arbejdsmiljø. Med udgangspunkt i den aktuelle shitstorm mod Formuepleje taler journalist Julie Fristed og ekspert i branding og kommunikation William Atak i dette afsnit om Formueplejes håndtering af kritikken, der blandt andet har budt på præcis og kortfattet kommunikation samt en uvildig advokatundersøgelse. Hvad er gjort rigtigt? Hvad kunne de have gjort, som de ikke har gjort? Og hvordan sikrer Formuepleje, at shitstormen ikke får langvarige konsekvenser? William Atak kommer naturligvis også med sine allerbedste råd til forebyggelse og håndtering af netop denne type shitstorms. https://shitstorm.dk/

  • Apr 10, 2024 · 24 min

    #31 Folkemødets direktør i shitstorm: Når kritik fra egne rækker får spalteplads

    Få måneder før årets Folkemøde er intern uro i Foreningen Folkemødet kommet op til overfladen og har fået stor medieopmærksomhed i både lokale og nationale medier. I en artikel i Politiken i begyndelsen af april kommer det frem, at syv medarbejdere har udtrykt stor utilfredshed med ledelsen. Kritikken går blandt andet på, at direktør Peter Christiansen er uengageret, og at han skaber uklarhed og utryghed omkring arbejdsopgaverne. Konflikten mellem ledelse og medarbejdere har resulteret i, at en medarbejder har sagt op med øjeblikkelig varsel. I dette afsnit taler Julie Fristed og William Atak om shitstormen mod Folkemødets direktør Peter Christiansen. Hvordan har Foreningen Folkemødet og Peter Christiansens håndtering været? Hvordan håndterer man som organisation kritik i medierne, der kommer fra egne rækker? Og hvilke konsekvenser kan kritikken få for årets Folkemøde, Peter Christiansen og den medarbejder, der er stået frem med kritikken? https://shitstorm.dk/

  • Mar 20, 2024 · 31 min

    #30 DanCenter i shitstorm: Kampen mod kritik på Trustpilot og negativ omtale i medierne

    Udlejningsfirmaet DanCenter er endt i en shitstorm. Ikke alene er DanCenter de seneste uger blevet mødt med massiv kritik fra mange kunder på anmeldelsesplatformen Trustpilot, pressen har også skrevet flere negative artikler om dårlige oplevelser med DanCenter. William Atak og Julie Fristed taler i dette afsnit af Den Perfekte Shitstorm blandt andet om anmeldelsesplatformes magt og konsekvenserne af både dårlige anmeldelser og negativ medieomtale med udgangspunkt i shitstormen mod DanCenter. De kommer også omkring håndtering af negative kundeanmeldelser, og hvordan man bedst rejser sig efter en massiv forbrugerstorm. William Atak deler desuden sine bedste råd til virksomheders håndtering af kundeanmeldelser med lytterne. https://shitstorm.dk/

  • Mar 6, 2024 · 20 min

    #29 Personsager, systemhistorier og shitstorms fyldt med kærlighed: Tendenser i de største shitstorms

    ATAK Nordic har netop udgivet den store shitstormanalyse 2023, hvor de største shitstorms fra det forgangne år er blevet rangeret og analyseret. Hvilke shitstorms fik både medierne og danskernes opmærksom i 2023? Og hvilke tendenser ser vi, når vi kigger på rangeringen af de 10 største shitstorms? Med udgangspunkt i de 10 største shitstorms fra 2023 taler Julie Fristed og William Atak om tenderne: kritik af systemet, personsager og shitstorms, der på en og samme tid er en shitstorm og en lovestorm. Men det stopper ikke her. For hvad vil fremtiden mon bringe? Vi kigger naturligvis også ind i krystalkuglen og taler om, hvilke shitstorms der mon kommer til at være på listen i 2024? https://shitstorm.dk/

  • Jan 18, 2024 · 31 min

    #28: Tronskifte, én million Instagram-følgere og en ny kongebog: Har den massive lovestorm fået os til at glemme shitstormene mod kongehuset?

    Journalist Julie Fristed og branding- og kommunikationsekspert hos Atak Nordic, William Atak, er tilbage i studiet og klar med et nyt afsnit af Den Perfekte Shitstorm. Årets første afsnit af Den Perfekte Shitstorm handler naturligvis om det, som alle har talt om siden dronningens nytårstale, nemlig tronskiftet og den nye kong Frederik. Efter udmeldingen om dronningens abdikation og tronskiftet har kongehuset nemlig svømmet i kærlighed - de står midt i en regulær lovestorm, hvor 300.000 mennesker strømmede til Amalienborg, Kongens Nytorv og Christiansborgs Slotsplads for at hylde den nye konge, flere millioner danskere så tronskiftet hjemme fra stuerne, Kongehusets Instagram har rundet 1 million følgere, og Kong Frederiks nye bog ‘Kongeord’ hives ned af hylderne fra første salgsdag. Men strømmen af kærlighed kommer i kølvandet på en række shitstorms, hvor kongehuset og den nye kong Frederik har været indblandet, herunder Madrid-skandalen, Herlufsholm-skandalen og skandalen om prinsetitlerne. Har vi glemt disse møgsager? Hvad er status på kongehusets omdømme? Hvordan har kongehusets kommunikation været i forbindelse med tronskiftet? Hvordan kommer kongehusets kommunikationsstrategi til at være fremover? Og kan andre lære noget af kongehusets håndtering? Få svar på det og meget mere, når William Atak og Julie Fristed sætter fokus på kongehusets kommunikation. https://shitstorm.dk/

Showing 1–20 of 20 episodes