Skip to content
Artwork for Den Agile Agenda
BusinessManagementEducationHow ToTechnology

Den Agile Agenda

Annette Vendelbo

At vende sin organisation og begynde at arbejde mere agilt er mere omfattende og besværligt, end mange forestiller sig. I alle tilfælde hvis man vælger de gængse agile rammeværker, som ofte kræver meget store investeringer. Men hvordan kan man måle og vide, at man får noget ud af disse investeringer? Altså andet end "feel-good-agile"?

Så har vi også Kanban-metoden, som er den suverænt letteste vej til agilitet. Hvorfor står Kanban ikke øverst på folks agile to-do-liste? Er det manglende viden om metoden, der bremser dem, eller måske de mange sejlivede myter?

Og hvad nu hvis organisationen slet ikke er klar til at arbejde agilt? Altså hvis modenheden mangler? Er vi i "cowboyland", så nytter det i alle tilfælde ikke at indføre et framework, som kræver høj modenhed i udgangspunktet.

En af de vigtigste nøgler til agil succes er stærk agil ledelse og en organisation/nogle teams, der faktisk er parate til at skabe forandringer og gøre op med "plejer". Sådan er det bare ikke altid, og hvad gør man så? Dette er nogle af de emner, jeg tager under kærlig behandling.

Mine mere end 15 år som agil rådgiver, coach, underviser, foredragsholder og forfatter har givet mig en omfattende erfaring og indsigt fra en perlerække af agile teams - ofte "såkaldte agile teams" - og organisationer. Jeg er dybt inde i teorien omkring agile metoder, og jeg er Danmarks nok mest erfarne Kanban-ekspert. Dette parret med min praktiske erfaring gør, at jeg ved, hvor den agile sko trykker uanset hvordan I har valgt at arbejde.

Mange fortæller solskinshistorier, jeg fortæller især om de udfordringer, som de fleste - ja faktisk alle de virksomheder, jeg har arbejdet med - står med i virkeligheden. Her får du ingen glansbilleder, kun klar besked. Krystalkuglerne er gemt væk og erstattet med fakta. Alt dette kan du lade dig inspirere af i dit agile arbejde.

Mit mantra er: "virkeligheden vinder hver gang".

Play
  • 20 episodes
  • every few months
  • Avg 32 min
  • Danish
  • S5 · E3
    Friday · 35 min

    Derfor er effektiv demand management nøglen til stabilt flow og stærke resultater

    Den agile æra er på retur, og mange organisationer er blevet mere optaget af at skabe flow. Forståeligt nok er der flere og flere, der beslutter sig for, at gå i gang med Kanban, for Kanban-metoden har flow indbygget i sit DNA. Men måden, man griber det an på, er tit kun at visualisere det arbejde, der foregår aktivt i de enkelte teams. Det gør man som regel på tavler i noget software. Det betyder selvfølgelig, at man bedre kan se, hvem der laver hvad, og det er naturligvis bedre at have dét overblik end ikke at have det. Det er bare ikke nok, hvis flow er vigtigt, for det er faktisk ikke dér, skoen trykker mest. Selvfølgelig er det vigtigt at udføre sine opgaver effektivt, men det, de fleste teams og organisationer døjer mest med, er utilstrækkelig demand management. Altså alt det, der foregår upstream, hvor man håndterer sin backlog og finder ud af, hvordan man skal disponere og balancere alle de nye opgaver, der kommer ind fra ofte adskillige forskellige interessenter. Samtidig med at virkeligheden er, at der altid kommer flere opgaver ind, end man har kapaciteten til at løse. Upstream er dér, hvor man kvalificerer og prioriterer opgaverne, styrer dem igennem sit sorteringsworkflow og sætter dem i rækkefølge, så sekvensen er tydelig for både det team, der skal udføre opgaverne, interessenterne og ledelsen. Den proces er bestemt ikke triviel, men hvis ikke man har styr på sin demand management upstream, så er det nærmest umuligt at skabe et stabilt, forudsigeligt flow. I denne episode af ”Den agile agenda” tager jeg diverse upstream-aspekter under kærlig behandling. Lyt med, når jeg fortæller, hvorfor upstream-styring er afgørende for flow og effektivitet. Du får også en række gode tips til, hvordan I selv kan forbedre den måde I arbejder med jeres backlog på. Rigtig god fornøjelse!

  • S5 · E2
    June 26 · 35 min

    5 selvskabte forhindringer for agilitet - 15 års kondenseret erfaring fra mit liv som agil coach

    I et stille øjeblik her forleden satte jeg mig til at tænke over, hvad jeg har oplevet som agil coach gennem mere end 15 år. Jeg ledte efter mønstre. Hvad har jeg set, som er gået igen fra den ene kunde til den næste og den næste og den næste? Og jeg skal lige love for, at jeg kunne finde mønstre. Der var især 5 ting, der stod bøjet i neon. 5 ting, som alle mine kunder gennem tiden boksede med, og som forhindrede dem i at blive agile og levere effektivt. Her får du overskrifterne på de 5 ting: Vi kan ikke se, hvad der foregår. Vi mangler transparens! Vi har ikke styr på vores backlog, og prioriteterne skifter ustandseligt. Vi mangler flow! Folk har virkelig travlt, men vi bliver alligevel altid forsinkede. Vi bliver bremset af vores afhængigheder, og der opstår hele tiden flaskehalse. Vi møder os selv halvt ihjel, og vi rapporterer i et væk. Men effektiviteten halter. Der er ingen af disse ting, der ikke kan fikses, for det er noget, man som organisation selv har 100% indflydelse på. Det har jeg bevist utallige gange, når jeg sammen med mine kunder hver gang var i stand til at forbedre situationen hos dem. Hos nogle kunder gik det hurtigt, og vi kom langt. Hos andre gik det langsommere, og vi kom knap så langt. Hvorfor disse forskelle, spørger du måske. Det vil jeg også løfte sløret for i denne episode. Lyt med, når jeg fortæller om de 5 selvskabte forhindringer for agilitet, som de fleste organisationer bokser med, og hvad man kan gøre ved dem. Jeg er ret sikker på, at du kan genkende nogle af dem.

  • S5 · E1
    May 1 · 24 min

    De 4 største barrierer for enterprise agilitet - dem sætter man selv op.

    Jeg har i mange år tænkt dybt og inderligt over, hvorfor det er så svært at komme fra at have agile teams til at blive en agil organisation. Jeg har taget udgangspunkt i de mønstre, jeg har set, når jeg har rådgivet ifm. agile transformationer og implementeringer, men selvfølgelig også i den teori, jeg underviser i bl.a. på Enterprise Scale Kanban-kurset fra Kanban University. Teorien hænger heldigvis fuldstændig sammen med virkeligheden. Det viser sig, at der findes 4 afgørende områder, hvor man selv skaber barrierer for, at man kan blive en agil organisation. Dem tager jeg fat på i denne episode. Vejen til at skabe enterprise agilitet, den findes skam. Den er ikke engang specielt svær at følge, men kræver, at ledelsen ændrer den måde de tænker og leder på. Og den kræver især at man griber tingene anderledes an, når man skal samarbejde på tværs. Hvor de fleste ledere i dag leder mennesker, der sidder i faste teams, skal ledere, der har agile ambitioner for deres organisation, i langt højere grad tænke i systemer og skabe rammerne for at kunne håndtere leverancer på tværs af teams og afdelinger så smidigt som muligt. Forleden dag læste jeg Project Management Institutes (PMI) forskningsbaserede ”Manifesto for enterprise agility”, som udkom i marts. PMI driver forskning i et omfang, som vi i Agil Agenda naturligvis ikke har musklerne til at gøre. Det viste sig til min store glæde, at PMI er nået frem til præcis de samme konklusioner, som jeg selv er i kraft af de observationer, som jeg har gjort mig på mine agile opgaver gennem de sidste 10-15 år. Det var egentlig ret opløftende, hvis det da ikke lige var fordi, det også var lidt trist. Tænk, at det er de samme mønstre, man ser, uanset hvor i verden man undersøger sagerne. Det er altså ikke kun i lille Danmark, at man selv står og stikker kæppe i sine agile hjul. Lyt med, når jeg fortæller om de 4 barrierer, som man selv sætter op, og som gør det umuligt at blive agile på enterprise niveau. Jeg er ret sikker på, at du kan genkende nogle af dem.

  • S4 · E7
    March 13 · 33 min

    Er sprints en nøgle til agil succes eller præcis det modsatte? Lyt med, og få en rationel forklaring.

    Er man kun agil, hvis man arbejder i sprints? Det er der nogen, der mener, men kunne det synspunkt mon være en af de mange vedtagne sandheder omkring det agile, som ikke helt holder vand, hvis man tænker lidt nærmere over sagerne? Det er tit sådan, at hvis der er mange nok, der siger den samme ting, så bliver det pludselig rigtigt, men denne ting skal jo helst også vise sig at være rigtig, når man ser på resultaterne ude i den virkelige verden. Et eksempel på sådan en næsten vedtagen sandhed, er fænomenet ”et sprint”. Jeg møder igen og igen den holdning, at man ikke kan arbejde agilt, hvis man ikke arbejder i sprints. Nu har jeg sat mig for at se nærmere på den påstand. Hvad sker der egentlig, når man sprinter, og hvad med den proces, der ligger udenom? Er sprints virkelig så agile, som mange mener, de er, eller kunne det i virkeligheden være sådan, at man faktisk ifører sig en stram, uagil spændetrøje, når man sprinter? Jeg går til sagen så objektivt, som jeg overhovedet formår, og som altid læner jeg mig op ad den viden jeg har samlet op – nogle gange på den hårde måde - gennem de sidste snart 20 år. Den viden hænger selvfølgelig stærkt sammen mine praktiske erfaringer fra de Scrum, SAFe og Kanban transformationer jeg har stået i spidsen for eller været en del af ude i virkeligheden. I den sidste ende er det jo det, der tæller, for virkeligheden vinder hver gang.

  • S4 · E6
    February 3 · 38 min

    Kom på en overflyvning over Kanban-metoden og de grundlæggende elementer ethvert Kanban-system er opbygget af

    Er Kanban ikke bare en tavle? Er Kanban ikke kun for små support teams? Er Kanban ikke kun noget, man bruger, når Scrum ikke virker? Svaret på alle 3 spørgsmål – jeg havde nær sagt myter – er et rungende NEJ! Intet kan være mere forkert. Hvis nu du sidder og tænker: ”ja men, hvad skal Kanban så forestille at være”? Så får du svaret serveret lige her. I denne episode af ”Den agile agenda” tager jeg dig nemlig med på en lidt over 30 minutters overflyvning henover Kanban-metoden. Jeg fortæller om de overordnede elementer, der udgør hjørnestenene i ethvert Kanban-system uanset på hvilken flyvehøjde man befinder sig. Det handler altså ikke om detaljerne i metoden – dvs. de 6 generelle praksisser og de forskellige Kanban-principper. Denne gang handler det kun om de fundamentale byggeklodser, som ethvert Kanban-system består af. Uanset branche, uanset sektor og uanset størrelse. Vi bliver som sagt i helikopteren, og fra denne synsvinkel får du indsigt i, hvorfor det er smart at tænke 3 flyvehøjder og hvorfor Kanbans upstream/downstream-tankegang gør så stor positiv forskel på flow og effektivitet, og gør det muligt for jer at skabe mest mulig værdi, og gøre det hurtigt. Du hører også om Kanbans fokus på service leverancer og feedback loops, som er limen, der får hele balladen til at hænge sammen. Er du også interesseret i detaljerne, er du meget velkommen på et af vores Kanban-kurser. Kanban er ”the law of work”, som én i mit netværk sagde. Der er ingen ønsketænkning i Kanban, og som leder skal man helst kunne tåle at se tingene, som de virkelig er. Dem, der tåler det, er til gengæld også dem, der kan flytte deres teams og organisation til nye højder. Lyt med her og hør om det fundament, som ethvert Kanban-system er bygget på.

  • S4 · E5
    January 6 · 22 min

    Uden transparens og modne ledere, der kan tåle det, kan I glemme alt om at blive seriøst agile

    Du kan ikke forbedre noget, du ikke kan se. Derfor er continuous improvement – løbende forbedringer – en illusion, hvis du ikke arbejder i et transparent system. Og uden continuous improvement på alle leder og kanter – ingen agilitet Men hvad er transparens egentlig? Jo, når I har transparens, betyder det, at I kan se, hvad der foregår på alle leder og kanter. I har styr på jeres processer, som er kendte for alle, og I kan gennemskue, hvad der sker på kryds og tværs af teams, projekter, afdelinger osv. Problemet med transparens er bare, at når først I begynder at få tingene op i lyset, så får I nogle ting at se, som ikke er så kønne, som I måske gik og troede, at de var. Transparens tvinger én til at se tingene i øjnene. Ting, vi måske helst ville ignorere. Og det er bl.a. her, at ledelsen kommer ind i billedet. Vi vil helst have modne ledere, for umodne ledere er ikke nødvendigvis vilde med transparens. Præcis som med umodne medarbejdere kan de være nervøse for at få ødelagt deres version af virkeligheden. Modne ledere, derimod, ønsker klarhed, for det giver dem mulighed for at handle på de ting, der ikke fungerer ordentligt. Det er måske en ildehørt sandhed, men kun modne ledere kan modne deres organisation, og kun modne organisationer kan arbejde agilt i stor skala. Alt det vil jeg fortælle mere om i denne episode af Den agile agenda. God fornøjelse. PS: Hvis du har emner, du gerne vil have behandlet i Den Agile Agenda, så kontakt mig meget gerne på info@agilagenda.com. Jeg er vild med nye ideer.

  • S4 · E4
    Oct 21, 2025 · 31 min

    Agile teams er langtfra nok til at skabe enterprise agiliitet. Lederne skal på banen.

    Scrum har længe været højt på den agile dagsorden. Det er nok fordi, det var det første agile rammeværk, som for alvor fik fat. Men I kan lige så godt glemme alt om de prædefinerede agile frameworks, hvis målet er enterprise agilitet, eller I bare vil løfte jeres teams til et højere modenhedsniveau. Det lyder måske lidt barskt, men den er faktisk god nok, for hvis man kigger nærmere efter, så er fokus i Scrum udelukkende på arbejdsprocessen i hvert enkelt team. Scrum er simpelthen ikke bygget til at skalere. Kigger man på SAFe, så ligger det i selve navnet, at det handler om at skalere det agile. Men gennem årene har der været mange diskussioner om, SAFe overhovedet er agilt. Det virker f.eks. ikke specielt fleksibelt og agilt at låse sine planer 3 måneder frem. Den stive struktur gør tingene statiske og dette i kombination med et kæmpe overhead, var jo bl.a. det, man ville undgå, da den agile bølge begyndte at rulle. Men hvad gør man så, og hvad er alternativet, hvis Scrum og SAFe ikke er svaret? Det vil jeg tage fat på i denne episode. Det er værd at lægge mærke til det faktum, at service leverancer typisk kræver en indsats fra mere end et enkelt team, og at de andre teams tit sidder spredt rundt omkring i jeres organisation. De har ofte nogle andre prioriteter end I har, og oveni det har forskellige service leverancer forskellige workflows. Det er derfor jeres evne til at skabe flow og minimere ventetider, når jeres opgaver flytter sig på kryds og tværs af teams og organisatoriske enheder, der afgør, om organisatorisk agilitet er et fatamorgana eller en praktisk mulighed. Sådan har det faktisk altid været, men først med Kanban har man fået en metode, der har flow som omdrejningspunkt, og som styrer disse tværgående ting og sager helt systematisk og proaktivt. Det er der heldigvis flere og flere, der får øjnene op for. Enterprise agilitet er i den grad muligt at opnå, og I denne episode fortæller jeg om hvordan man kan komme derhen. Jeg fortæller om, hvorfor stærk agil ledelse er helt afgørende, og hvorfor Kanban-metoden er det oplagte men også det enkleste valg, hvis man gerne vil fra team til enterprise agilitet. Ud med agil ønsketænkning og ind med en metode, der er skræddersyet til virkeligheden. Skulle du blive mere interesseret i Kanban-metoden efter denne episode, så kan du finde en masse om Kanban, vores kurser og bøger med meget mere ved at hoppe ind på vores hjemmeside www.agilagenda.com.

  • S4 · E3
    Sep 18, 2025 · 33 min

    Flow og agilitet: 20 gode grunde til at begrænse igangværende arbejde.

    Har du nogensinde deltaget i det daglige Scrum- eller Kanban-møde og hørt nogen sige: ”pu ha – jeg ved ikke lige, hvad jeg skal prioritere, for jeg har simpelthen så mange ting i gang”. Eller har du kigget på jeres agile tavle og tænkt ”hold da helt op – vi har godt nok meget i gang, men det ser faktisk ikke rigtigt ud til, at vi får gjort noget som helst færdigt”. Hvis du kan genkende de situationer, ja så har du også mødt den snigende produktivitetsdræber, som det jo er, når I har for mange ting i gang på én gang. Det at begrænse igangværende arbejde (work in progress = WIP) er en af de mest undervurderede men samtidig mest effektive redskaber, som du kan lægge i din værktøjskasse, hvis I gerne vil have mere gjort færdigt hurtigere. Vel og mærke i en ordentlig kvalitet. Det er simpelthen hovedvejen til flow og agilitet. I denne episode vil jeg først fortælle lidt om, hvor ideen med at begrænse WIP opstod, og hvad fidusen ved det er, når man arbejder med videnarbejde. Derefter giver jeg dig 20 gode grunde til hvorfor, det er en vanvittig god ide at begrænse WIP. Jeg kommer også ind på de indvendinger der er imod at begrænse WIP, og hvorfor ledelsen også skal slå sig selv over fingrene, når de får lyst til at starte nye projekter eller initiativer i en organisation, der i forvejen ligger vandret. Skulle du blive mere interesseret i Kanban-metoden efter denne episode, så kan du finde en masse om Kanban, vores kurser og bøger med meget mere ved at hoppe ind på vores hjemmeside www.agilagenda.com.

  • S4 · E2
    Aug 19, 2025 · 38 min

    Kanban i den virkelige verden. Hør hvad der sker, når teorien bliver ført ud i livet.

    Jeg kan tale meget længe om teorien i Kanban fra enhver tænkelig vinkel, men dér hvor det for alvor bliver interessant er, når teorien møder virkeligheden. Hvad vinder man ved at bruge Kanban, når man fører teorien ud i livet? Er det svært, og kan det betale sig? Det er præcis, hvad denne episode i ”Den Agile Agenda” handler om, og det bedste af det hele er, at jeg har en gæst med. En gæst som har stor erfaring med at få Kanban til at virke ude i den virkelige verden. Jeg har glædet mig sådan, og er stolt over denne gang at kunne præsentere Pia Kjellerup, der er Product Owner i Sydbank. Hun har mange års erfaring med at arbejde med Kanban, og hun og jeg tager en tilbundsgående snak om, hvordan Kanban virker helt konkret i hendes teams og i hendes organisation, og hvordan hun har grebet implementeringen an. Vi dykker ned i en række perspektiver, som ikke kun handler om Kanban-metoden, men i høj grad om de dynamikker, der sættes i spil, når man går ind i en forandringsproces. For det er jo dér, det kan være svært. Pia deler gavmildt ud af sine erfaringer om: • Hvad hun og hendes teams konkret får ud af at bruge Kanban. • Hvorfor man ikke altid kan bruge Scrum, selvom de fleste andre gør det. • Hvad hendes teams siger til at bruge Kanban. • Hvad Pias stakeholders og ledelsen synes. • Hvordan hun og hendes teams kom i gang, og om det var svært. Lyt med og hør hvad en super-erfaren Kanban-praktiker kan fortælle om Kanban ude i virkeligheden. Der er meget inspiration at hente, bl.a. hvis du også har en uforudsigelig hverdag, hvor Scrum bare ikke kan virke. Og hvis du går med tanker om, hvad du kan gøre i stedet, så får du svaret serveret på et sølvfad af Pia lige her.

  • S4 · E1
    Jun 3, 2025 · 33 min

    Minimal investering - kolossal gevinst. Skab enterprise-agilitet med Kanban

    Sådan skalerer man Kanban Kan Kanban skalere? Er Kanban rigtig agilt? Kan Kanban bruges til andet end i små support teams? De tre spørgsmål har jeg fået mange gange, og svaret på dem alle tre er et stort JA. Det kommer tit som en overraskelse, for der er så mange misforståelser og sejlivede myter om Kanban. I dag punkterer jeg en af de største og tager fat i, hvordan man skalerer Kanban og skaber organisatorisk agilitet. Nemmere bliver det faktisk ikke at opnå holdbar agilitet i stor skala. Kanban er en management-metode, der skaber orden i kaos og fjerner uforudsigelighed, og uanset hvilket organisatorisk niveau, man arbejder på, er omdrejningspunktet flow. Flow på det strategiske niveau, flow på porteføljeniveau og flow på team-niveau. I denne episode vil jeg fortælle, hvordan man temmelig enkelt og ligetil breder Kanban ud i hele sin organisation – ja, også de allerstørste - helt uden at skulle omkalfatre den. Helt uden nye roller og virkelighedsfjerne processer, og med overhead skåret ned til et absolut minimum. Jamen hvad så med vores ”sprints”, tænker du måske. Ingen panik – det med at man skal arbejde i sprints for at være agil, er kun en form for dogme eller vedtagen sandhed. Hvis man kigger efter, vil man opdage, at sprints ikke giver nogen form for sikkerhed for, at ens planer holder, eller at man leverer effektivt. Hvis man tager nok et spadestik, vil man også finde ud af, at hvis man gerne vil have agilitet på kryds og tværs i hele sin organisation, så vil sprints kun være en ulempe. Det er nærmest umuligt at koordinere tværgående issues og afhængigheder mellem mange teams’ individuelle sprints. Det er til gengæld ikke noget problem i Kanban. Her er der nemlig fokus på serviceleverancer og flow – på tværs af teams. Og vi er hoppet ud af sprint-spændetrøjen. Lyt med og hør, hvorfor Enterprise Scale Kanban er den enkleste, sikreste og mest effektive vej til organisatorisk agilitet. Jeg tror, at du vil blive overrasket over, hvor nemt det kan være.

  • S3 · E5
    Jan 16, 2025 · 37 min

    Hvad går rigtig Kanban egentlig ud på, og hvad får I ud af at bruge metoden?

    Der er mange myter om Kanban. Mange sejlivede myter, som ikke desto mindre er helt forkerte. Her kommer nogle stykker af dem: • Man bruger kun kanban i små support teams. • Man bruger Kanban, hvis Scrum ikke kan virke. • Kanban er bare en tavle. • Kanban kan ikke skalere. • Man planlægger ikke i Kanban. Disse myter har jeg lagt ører til mange gange, og hver gang bliver jeg lidt ærgerlig, for disse misforståelser er måske det, der forhindrer folk i at gå i gang med netop den metode, som er den letteste, hurtigste og billigste vej til at skabe målbar agilitet og dramatisk forbedrede resultater. Både i teams men så sandelig også på tværs af teams og organisatoriske enheder og niveauer. Som akkrediteret Kanban-underviser og konsulent fra Kanban University er jeg dybt inde i detaljerne om Kanban-metoden, og i denne episode vil jeg dykke ned i, hvad rigtig Kanban er for noget og prøve at mane nogle af de bekymringer i jorden, som jeg indimellem hører som begrundelse for ikke at bruge Kanban. Jeg fortæller om de byggesten, der skal til, når I skal have et godt, robust og effektivt Kanban-system op at stå, og du får også at vide, hvad I konkret vil få ud af at bruge metoden. Hvis du vil vide endnu mere, kan du finde flere detaljer om Kanban og vores kurser og bøger på vores hjemmeside, www.agilagenda.com.

  • S3 · E4
    Oct 15, 2024 · 43 min

    Nej, SAFe er ikke agilt, men det er dyrt og nærmest umuligt at få til at fungere.

    Lad os nu få punkteret nogle af de sejlivede myter om SAFe Her vover jeg pelsen, og tager fat i SAFe frameworket nok engang. Der er jo mange diskussioner i forskellige agile fora, der handler om, hvorvidt SAFe er agilt eller ej, og det er der mange holdninger til. Nu kaster jeg mine holdninger ind i diskussionen. I de sidste mange år har jeg brugt meget tid på at analysere, hvordan de forskellige såkaldt agile tilgange virker. Både på papiret og ude i virkeligheden. Jeg er nået til den konklusion af nej, SAFe er ikke agilt og skaber heller ikke agilitet. I denne episode fortæller jeg, hvordan jeg er nået til den konklusion og hvorfor jeg mener, at SAFe er unødigt dyrt og tilmed nærmest umuligt at få til at fungere. Jeg indrømmer gerne, at jeg stikker næsen meget langt frem, og ved udmærket, at mange føler meget stærkt for SAFe. Jeg vil bare gerne parkere følelserne lidt og tage et nogenlunde objektivt og udogmatisk kig på SAFe og hvad man egentlig kaster sig ud i, hvis man vælger at gå den vej. Her i den Agile Agenda tager jeg jævnligt fat i nogle af de myter og vedtagne sandheder, som florerer i det agile landskab. I dette tilfælde er det myten om, at SAFe er den eneste vej, hvis men er stor eller skal skalere det agile. I forbindelse med en tidligere episode, som også handlede om SAFe, gravede jeg i hvad andre agile specialister mener om sagerne. Jeg ville nemlig gerne finde ud af, om jeg var ”Annette alene i verden”. I mit gravearbejde dengang stødte jeg på en hjemmeside, som faktisk har samlet en længere række agile koryfæers holdninger til SAFe. Den hjemmeside hedder: www.safedelusion.com, og her er der mange agile kendisser, der udtaler sig, ligesom du kan finde en række cases med eksempler på store virksomheder, der valgte SAFe til, men senere er gået væk fra det igen, fordi resultaterne udeblev, eller simpelthen gav dårligere resultater, end man havde før. Summa summarum, så er mine konklusioner baseret på mine mange års praktiske erfaring med agile transformationer og viden om agile systemer fuldstændig på linje med de holdninger, som disse verdenskendte agile folk giver udtryk for. Jeg vil lige understrege, at jeg ikke forsøger at overbevise nogen om, at de skal eller ikke skal arbejde med SAFe. Det vil jeg slet ikke blande mig i. Mit formål er alene at være rationel og faktuel og opfordre til, at der kommer flere fakta og færre følelser på bordet, når vi snakker agile tilgange.

  • S3 · E3
    Aug 13, 2024 · 26 min

    Alle organisationer arbejder i 3 flyvehøjder. Kanban-metoden skaber flow i og imellem dem

    Uanset om du arbejder i en lille, stor eller gigantisk virksomhed, så foregår alt det arbejde I laver i 3 forskellige flyvehøjder. Der er simpelthen 3 forskellige niveauer. Nemlig det strategiske, det koordinerende og det udførende. Uhyggeligt tit er der ikke sammenhæng mellem disse 3 niveauer, og den ene hånd ved ikke, hvad den anden laver. Derfor ser man tit, at teams på det udførende niveau arbejder på ting og sager, der ikke har rod i strategien, men stikker af i alle mulige andre og mere tilfældige retninger. Det er selvfølgelig ikke særlig smart, for man kan kun bruge sine ressourcer 1 gang, og det skulle da helst være på noget, der hænger sammen med strategien. Og lige netop dét skulle det koordinerende lag helst sikre. Det gør de bare langt fra altid. Men der findes en løsning på, hvordan man kan skabe den sammenhæng, der bør være mellem de 3 niveauer. Den løsning hedder Kanban, og i denne episode fortæller jeg om, hvordan det så lige hænger sammen.

  • S3 · E2
    Jul 10, 2024 · 36 min

    Er det agile en død sild eller er der stadig liv i dyret?

    Rundt omkring på de sociale medier florerer en fortælling om, at NU er de agile rammeværk og metoder på vej i graven. Er der hold i det, eller er historien om den snarlige agile død stærkt overdrevne? Denne gang tager jeg fat i, hvad det er, folk er skuffede over og trætte af efter at have brugt de gængse agile metoder, som Scrum og SAFe i årevis. Du hører også om, hvorfor de faktisk er svære at få til at virke. Men jeg fortæller også hvorfor agil tænkning er mindst lige så relevant nu, som da jeg startede som IT-projektleder for mere end 35 år siden, og hvorfor jeg mener, at der heldigvis er håb forude. Vejen til større agilitet er faktisk overraskende enkel, hvis ellers man gider at lægge vanetænkningen til side. Svaret er Kanban, og hvorfor lige præcis Kanban er en enkel og ukompliceret vej, fortæller jeg også om i denne episode. Så velkommen til!

  • S3 · E1
    May 13, 2024 · 23 min

    Skal der spilles agilt teater eller skabes robuste resultater og målbare forbedringer

    Få indsigt i, hvorfor agile frameworks som Scrum og SAFe er så svære at få til at fungere ordentligt, og hvorfor det er tæt på umuligt i offentlige organisationer. Hør også, hvad I kan gøre i stedet, hvis I også føler jer som medvirkende i et agilt teaterstykke. Vi dykker ned i: • Flow som er nøglen til agil effektivitet • Hvorfor det ikke skaber agilitet at ændre sin organisation • Hvad agil modenhed er og hvad det ikke er • Hvorfor Scrum-møderne ofte ender som det rene agile teater • Hvorfor det er nærmest umuligt at planlægge præcist, når man arbejder med viden • Hvorfor det gør en afgørende forskel at man begrænser igangværende arbejde i stedet for at begrænse tid. • Hvorfor sprints i virkeligheden spænder ben for effektiviteten • Hvorfor Kanban som alternativ til Scrum og SAFe er en mere sikker og effektiv vej til at opnå flow og agilitet Jeg stiller skarpt på disse ting for at trække vanetænkningen ud af det agile og i stedet prøve at se objektivt på, hvad det egentlig er, der foregår derude.

  • S2 · E8
    Feb 29, 2024 · 31 min

    3 of 3: The state of Kanban. An interview with none other than David J. Anderson. Last episode of 3

    This is the 3rd and last episode in this mini-series, and I am extremely proud to once again present you to a very special guest, namely, David J Anderson, the pioneer of the Kanban Method. In episode 3 you can look forward to getting David's answer to the big question: Why are organizations still reluctant to work with Kanban despite the significant, well-documented, and proven results? David will also share his insights on why Kanban is adopted eagerly in some countries and less eagerly in others. We talk about the enormous costs of agile transformations and why leadership maturity plays an enormous role when choosing the path to agility. I am sure that you will be surprised when you hear this. We will also talk about the new book, Discovering Kanban, that David published recently. I guess you might call it a sequel to the famous Blue Book. You will also hear David’s thoughts about the future of Kanban, and last but not least, you will get his recommendations on working agile in general. If you are interested in Kanban, you don't want to miss this mini-series, where I interview the very person who made Kanban for knowledge work one of the most used agile approaches globally.

  • S2 · E7
    Feb 15, 2024 · 29 min

    2 of 3: The state of Kanban. An interview with none other than David J Anderson. 2nd episode of 3

    This is the second episode of three in this Kanban mini-series, and I am extremely proud to present you with a very special guest. None other than David J. Anderson, the pioneer of the Kanban Method. In this episode, you can among other things look forward to hearing David talk about the effort it took to write one of the most important books in the agile space, namely, the "Kanban Maturity Model" (KMM), and the purpose of writing it. You will hear what improvement gains you can expect as you move from one maturity level to the next. You will also get exciting news about Kanban+, and you will get David’s answers to some of the questions I have repeatedly been asked by students and clients about the higher maturity levels in Kanban, i.e., what to strive for, what is feasible, and why. Just to give you a heads up on the topics of episode 3 in this mini-series, you can look forward to hearing us talk about why organizations do not "go Kanban", when there is such strong, well-documented evidence that it pays off big-time. David will talk about his work with the new book, Discovering Kanban that he published very recently. I guess you might call it a sequel to the famous Blue Book. You will also hear David’s thoughts about the future of Kanban, and last but not least you will get his recommendations on working agile in general. So, stay tuned. If you are interested in Kanban, you don't want to miss this mini-series, where I interview the very person who made Kanban for knowledge work one of the most used agile approaches globally.

  • S2 · E6
    Feb 1, 2024 · 19 min

    1 of 3: The state of Kanban. An interview with none other than David J Anderson. First episode of three.

    This is the first episode of three in this mini-series, and I am extremely proud to present you to a very special guest. None other than David J. Anderson, the pioneer of the Kanban Method. In this episode, you can look forward to hearing David's views on the geographic spread of Kanban, where there is most traction, and details about the Kanban adoption in the Nordics. We will also discuss the increased focus on flow and why you would do yourself a favor if you manage capacity rather than time. Another classic we will talk about is physical boards versus software boards, and much more. Just to give you a heads up on the topics of episode 2 in this mini-series, you can look forward to hearing about the Kanban Maturity Model aka KMM, and the purpose of writing the book. You will also get exciting news about Kanban+, and David will give his answers to some of the questions that I have been asked over and over again about the higher maturity levels in Kanban, i.e., what to strive for, what is feasible, and why. If you are interested in Kanban, you don't want to miss this mini-series, where I interview the very person who made Kanban for knowledge work one of the most used agile approaches globally.

  • S2 · E5
    Nov 14, 2023 · 32 min

    Er den agile vej den eneste og den rigtigste vej at gå? Hør hvad CIO, Annie Stahel, fra Danmarks Statistik, mener om den sag og meget mere

    Der er opstået en slags blind tro på, at hvis man skal arbejde med noget IT-relateret, så skal man død og pine arbejde agilt. Mange vælger Scrum helt pr. automatik eller SAFe, hvis man er en stor virksomhed, der skal skalere. Men mon ikke sandheden er noget mere nuanceret? Giver det overhovedet mening i alle sammenhænge at arbejde agilt, eller er der situationer, hvor man næsten lige så godt kunne have smidt sine penge ud ad vinduet? Dette er et af de emner jeg kommer til at diskutere med dagens gæst, Annie Stahel, som er CIO i Danmarks Statistik. Annie og jeg taler også om, hvilke tanker hun har gjort sig om det agile, om hvad forskellene er på at arbejde i en offentlig virksomhed ift. vilkårene i private virksomheder, og hvordan det påvirker mulighederne for at arbejde agilt. Annie deler også de overvejelser hun gør sig, når hun vælger til og fra i det store agile landskab. Hør hvad denne ualmindeligt vidende og erfarne CIO har at sige om de agile sager med mere.

  • S2 · E4
    Oct 16, 2023 · 43 min

    Agil succes kommer aldrig af sig selv. Det kræver en stærk ledelse, der gør mere end at kradse i den agile overflade

    Der er så mange pudsige tolkninger af, hvad det vil sige at arbejde agilt, og hvad man kan forvente sig at få ud af en agil transformation. Jeg har nok set og hørt de fleste. Men det er faktisk som regel de ledelser, der beslutter sig for at ”gå agilt”, der har et noget skævt billede og nogle urealistiske ideer om, hvad de kan forvente at få ud af at kaste sig ud i de agile farvande. En trend imod det agile har været i gang gennem de seneste mindst 20 år. I mange organisationer, offentlige som private, har man naturligt nok været irriterede over, at ens projekter jævnligt overskrider både deadlines og budgetter, og de agile organisationer har ikke været sene til at synge deres sirenesang: ”Bare se, hvor hurtigt og effektivt alting går, hvis bare man bruger ”min metode” eller ”mit rammeværk”. Der er simpelthen blevet bygget en falsk fortælling op, og det er nærmest blevet gjort til en vedtagen sandhed, at hvis bare man arbejder agilt, så har man straks en kur mod fejlslagne projekter. Men velkommen til virkeligheden! Der findes ingen simple løsninger på komplekse problemer. I denne episode fortæller jeg, hvor hunden ligger begravet, og hvorfor ledelserne i de organisationer, der virkelig ønsker agilitet, må se at komme ind i kampen. Det er nemlig dem, der står med de gyldne agile nøgler i hånden.

Showing 1–20 of 20 episodes