Skip to content
Artwork for Den 4. Væg
ArtsPerforming ArtsSociety & CultureExplicit

Den 4. Væg

Den 4. Væg

Den 4. Væg er en podcast om dansk scenekunst. Vi taler om teater og med teater. Hver anden uger udgiver vi en podcast, der både indeholder anmeldelser, reportager fra det danske scenekunstliv og interviews med relevante personligheder. Vores mål er at kunne åbne scenekunstens magiske verden op for endnu flere – og særligt unge! Gennem vores anmeldelser håber vi at kunne fungere som guider for, hvor det er allerfedest at smide sine måske sparsomme kroner henne.

Play
  • 20 episodes
  • monthly
  • Avg 1 hr 2 min
  • English
  • August 2 · 1 hr 1 min

    Det sidste afsnit

    Det er blevet tid til at sætte et punktum for Den 4. Væg, så her har du vores allersidste afsnit. Vi taler kort om dette års Shakes forestilling KONG LEAR og ERASMUS MONTANUS på Grønnegård. Og så vender vi nogle af de ting, vi tager med os fra de 10 år, som Den 4. Væg har eksisteret. Endnu engang TUSIND tak fordi du lyttede med, det har været en vidunderlig rejse og et kæmpe privilegie at få lov til at se og tale om så meget teater. Så tak for den tillid. God fornøjelse <3 VI SES!

  • May 4 · 58 min

    DEN STØRSTE NYHED NOGENSINDE!

    ... i hvert fald i vores lille podcastunivers. Vi har taget en stor beslutning, og hvad den indebærer, kan du hører i dette afsnit! Derudover taler vi om JEANNE D'ARC (Sort/Hvid), ONKEL VANJA (Kgl. Teater), CR!P (Østerbro Teater), LADY MACBETH (Kgl. Teater) og DANSEN MED REGITZE (Kgl. Teater). Rigtig god fornøjelse <33

  • April 4 · 42 min

    Premieretørke eller for meget hvidvin?

    Det er blevet forår <3 Line Kirsten mærker altid en form for rastløshed, når forårssæsonen rammer - er der færre premierer eller er det bare tanken om de lysere aftener, der trækker i hende? Clara synes tværtimod, at det er nu, sæsonen åbner sig og har travlt med at beslutte sig for den næste forestilling. Men vi har selvfølgelig set lidt forskelligt. Først følger vi op på MY FAIR LADY, BEFORE THE END og DEN ENESTE ENE, som vi nu begge har set. Derudover taler vi om ØDELÆG, SIGER HUN af Kant Fabrik, som mange var interesserede i, at vi snakkede om. Line Kirsten har set HÅNDBOG FOR SUPERHELTE og opdaget et nyt spillested, og Clara har sjældent været så godt underholdt som af Lucy McCormicks cabaret LUCY + FRIENDS. God fornøjelse <3333

  • March 4 · 1 hr 22 min

    Bare gør som i filmen, I guess.

    Hold f a s t (!!) for denne gang skal vi omkring intet mindre end otte forskellige forestillinger <333 Desuden et throwback til i sommer, hvor vi talte om brugen af præ-indspillet orkestermusik i musicals. Noget, der var ekstremt hæmmende for den forestilling, vi så. Søren Møller har nemlig netop skrevet et indlæg til Kulturmonitor, hvor han advarer mod "dåseteater" og det ansvar, vi har, for at den kunst, der bliver sendt ud til publikum, bevarer et niveau og en kvalitet, som publikum fortjener. I dette afsnit anmelder vi Renæssance (Nørrebro Teater), ÅRENE (Teater Republique), My Fair Lady (Det Ny Teater), Den Eneste Ene (One And Only Musicals), FROST (Lion Musicals), The Dinner Party (Husets Teater), Before the End (Betty Nansen Teatret og Dansk Danseteater) og Ob(e)ject (Blaagaard Teater). God fornøjelse <3

  • February 4 · 1 hr 3 min

    10 ÅRS JUBILÆUM

    Du læste rigtigt. Vores hjertebarn af en podcast fylder 10 år. Det er helt sindssygt, og vi er så glade for, at I følger med. Tak <33 Vi fejrer de 10 år med en gåtur gennem København i minusgrader. Vi går forbi Uniradioen, hvor det hele startede for 10 år siden, og det begynder at sne. I afsnittet anmelder vi DEAR EVAN HANSEN (Det Kongelige Teater), BROKEN THEATER (København Danser), GULDKALVEN (Mungo Park) og MARY VS ELIZABETH I (Betty Nansen Teatret). God fornøjelse <3

  • Jul 31, 2025 · 44 min

    Færdig med lortejokes og skærme

    Vi er rykket ud i det fri, for vi har været en tur i Grønnegårdsteatret og optager et afsnit direkte efter! Det var desværre ikke en lige så stor fornøjelse som at optage under åben himmel, og Lion Musicals 'Skønheden og Udyret' har heller ikke ligefrem gjort Claras oplevelse med årets sommerteater bedre. Hør hvorfor i dette afsnit, hvor vi også snakker om, om vi ikke efterhånden har set skærmscenografi og afføringshumor nok i dansk scenekunst. Dette er også det sidste afsnit for en tid, for Line Kirsten skal lige føde en baby, hvorfor vi ikke helt kan sige, hvornår der kommer nyt. MEN Clara tager fortsat i teatret og følger åbningen af den nye sæson på vores instagram, hvor du altid kan holde dig opdateret. God fornøjelse <3

  • Jul 3, 2025 · 43 min

    Kan jeg friste med 6 timers tysk performance?

    Sommeren er over os, og vi optager endnu engang på tværs af landegrænser. Line Kirsten er i Danmark og har set Tivolirevyen, mens Clara har en noget mere positiv tur til teaterfestival i Wien, der blandt andet byder på endnu et besøg hos Florentina Holzinger og en 6 timers tysk performance. God fornøjelse <3

  • Jun 9, 2025 · 55 min

    Hva så nu, Reumert?

    Årest Reumert har været afholdt - men i en temmelig nedskaleret udgave for et meget lille publikum. Vi fulgte med online og har også spurgt vores lyttere på instagram, hvad de synes, og samlet alle meninger og holdninger i dette afsnit. For er det her fremtiden for Reumert? Virker det holdbart? Og er det en værdi fejring af dansk scenekunst? Derudover har vi også set 'SNEDRONNINGEN' i Ulvedalene og åbningsforestillingen på CPH STAGE, 'LE GRAND BALL'. God fornøjelse.

  • May 16, 2025 · 1 hr 1 min

    Kødkroge, raseri og feber

    I det her afsnit optager vi på afstand - fra hvert sit land. Clara er til Theatertreffen i Berlin for at se den omdiskutterede SANCTA af østrigske Florentina Holzinger og Unser Deutschlandmärchen. Line Kirsten sidder i København. Men vi skal selvfølgelig stadig tale om alt det teater, vi har set! Febereeeeen feberen der raaseeeerrr! Oh yes. Vi har set FEBEREN på Det Kongelige Teater. Clara har allerede købt billet til at se den igen, men var Line Kirsten lige så begejstret? Vi har desuden igen i år været på Bakken og se årets Cirkusrevy, og så taler vi om de splittede meninger om Sort/Hvids NEMO og om fix+foxys nyeste værk THE VILLAGE/LANDSBYEN. God fornøjelse <3

  • May 1, 2025 · 1 hr 15 min

    Anna, vi har det lidt 'meh' med din MARIE-ANTOINETTE

    Vi har kastet os ud i et nervepirrende eksperiment. Både for os - og for instruktør Anna Balslev. Efter vores lidt kritiske instagram-anmeldelse af forestillingen MARIE-ANTOINETTE, skrev Anna nemlig til os os spurgte, og hun ikke måtte være med, når vi skulle anmelde den i podcasten. Og det sagde vi ja til. Så i dette afsnit anmelder vi MARIE-ANTOINETTE foran forestillingens instruktør. Bagefter snakker vi sammen om værket og forholdet mellem kunst og anmeldelse. Vi snakker desuden kort om Nikolaj Hübbe i Radio4 og Idioten på Aarhus Teater. God fornøjelse.

  • Apr 15, 2025 · 1 hr

    Sov vi til Les Mis?

    Aarhus Teater har netop offentliggjort de nyeste medlemmer af deres ensemble, og Søs Egelind har forladt Tivolirevyen pga. forskellige forventninger til produktionen. Det taler vi selvfølgelig om. Og så har vi selvfølgelig set Les Miserable på Betty Nansen Teatret. Den er I mange, der har spurgt til. Sov vi? Elskede vi det? Vi har også været på Folketeatret og AFUK for at se hhv. De Urørlige og FEMINA FABULA LIVE. GOD FORNØJELSE <3

  • Apr 1, 2025 · 1 hr 18 min

    Fuld smæk på Tivolikrymmel

    Tivolikrymmelstemningen er R E A L these days. Både I Vi, de druknede (Republique), Bunbury (Det Kongelige), We Will Wock You (Lion Musical) og endda også Efterlysning (Fredericia Musicalteater) kan man tale om grader af Tivolikrymmel og grader af vellykkethed. Vi vender alle fire forestillinger i det her afsnit, og snakker derudover også om Reumert news og glæden ved forestillinger, der starter kl. 19.00 <3 God fornøjelse! SHOW NOTES: 00:00: Hadet til chips og glæden ved kl. 19.00 04:00: Oversigt over aktuelle forestillinger 08:11: Anmeldelse - Vi, de drukende 26:51: Anmeldelse - Bunbury 39:49: Anmeldelse - We Will Rock You 54:02: Anmeldelse - Efterlysning 01:07:40: Reumert news 01:15:23: Vi glæder os til

  • Mar 15, 2025 · 52 min

    Blind dates og dommedag

    Vi kommer både omkring det store Morten Kirkskov-portræt i Weekendavisen, går til dommedag på Nørrebro Teater, er på blind date med Luise Kirsten Skov og kører på scooter i Aalborg. God fornøjelse <3 I dette afsnit anmelder vi: FLEXTRAFIK OG SLAGTESVIN - Aalborg Teater MENNESKEKRYB - Nørrebro Teater THE BLIND DATE - Aveny-T Obs! Vi får sagt, at FLEXTRAFIK OG SLAGTESVIN ikke spiller længere, men man kan lige nå den, inden den slutter den 22. marts.

  • Mar 7, 2025 · 1 hr 24 min

    Big fat musical season - og en tur i Kødbyen

    3 store fede forskellige musicals lige i rap! Det er hvad februar blandt andet bød på. Og selvom Clara har været i Japan, har hun nået at se dem alle, så der er MASSER at snakke om. Det er dog ikke kun sang og dans det hele, for vi har også været en tur i Kødbyen for at se to meget forskellige one woman shows, der vakte store følelser i Line Kirsten - på hver sine meget forskellige måder. Spænd sikkerhedsbæltet, for der er meget at snakke om. God fornøjelse. I dette afsnit anmelder vi:THE SOUND OF MUSIC - Det Ny TeaterSTRICTLY BALLROOM - One & Only THE LAST SHIP - Østre Gasværk ANIMAL - Sort Hvid NOTER OM BLANCHE - Husets Teater

  • Feb 15, 2025 · 1 hr 20 min

    Kirkskov vs. Politiken

    Hold nu OP! Har teaterkritik nogensinde fyldt så meget i medierne? Think not. Vi danner os et overblik og gennemgår også jeres tanker og spørgsmål omkring Kirkskov vs. Politiken sagen. Og hvad skal der så ske nu? Vi har selvfølgelig også set en masse teater, så meget at vi ikke kan nå det hele! I det her afsnit taler vi om FOLKEVISER, DESERTØR og PEER GYNT. Næste gang taler vi om JEPPE PÅ BJERGET og KIRSTENS HÆVN. GOD FORNØJELSE <3

  • Feb 3, 2025 · 1 hr 1 min

    Alle taler om det

    2025 er kun lige startet, men vi har allerede set en masse scenekunst. Vi vender lige de ting, der er sket siden sidst: Line Kirsten har set en one-woman musical, og Clara har planlgat sin næste teaterrejse. Vi taler generelt om mange af de forestillinger, som rigtig mange taler om lige nu: EN POLTERABEND på Betty Nansen Teatret og EKS og JEPPE PÅ BJERGET på Det Kongelige Teater). Og så taler vi om den totalt udsolgte FUGLENE på Revolver på Teater Republique. Alle taler om teater lige nu. I DETTE AFSNIT ANMELDER VI: - En Polterabend (Betty Nansen Teatret) - Jeppe på bjerget (Det Kongelige Teater) - EKS (Det Kongelige Teater) - Fuglene (Teater Republique, Revolver)

  • Jan 19, 2025 · 1 hr 2 min

    SÆRAFSNIT: Interview med Silas Holst

    Mens vi holder sendepause fra vores normale afsnit henover julen og nytåret, har vi forberedt en række særafsnit til jer. Det er interviews med forskellige personer fra scenekunsten, som vi synes er mega seje. I dette afsnit kan du møde musicalperformer og danser Silas Holst. Vi snakker om Silas' vej ind i i musicalens verden, om usikkerhed som performer og om at skulle stoppe som dansende hovedrolleindehaver i de store musicals. Derudover vender vi også Silas' holdninger til sin branche og til prisuddelinger. Der var masser at snakke om! Rigtig god fornøjelse <3

  • Jan 6, 2025 · 52 min

    SÆRAFSNIT: Interview med Freja Klint Sandberg

    Over jul og nytår holder vi en lille sendepause fra vores normale afsnit. Men frygt ikke - dit podcastfeed vil ikke stå tomt. Indtil vi er tilbage, kan du nyde en række interviews med forskellige fantastiske personer fra den danske scenekunst. I dette afsnit kan du møde skuespiller Freja Klint Sandberg. Freja har været uddannet i en håndfuld år og haft fuld fart på teaterkarrieren siden. Både som fast del af ensemblet på Odense Teater og i det seneste år som mere eller mindre fast inventar på de københavnske scener. Freja er en enormt reflekteret og ærlig gæst, som du godt kan glæde dig til at lytte til. God fornøjelse <3

  • Dec 29, 2024 · 1 hr 5 min

    SÆRAFSNIT: Interview med Søren Møller

    Mens vi holder jule/nytårsferie udgiver vi en række særafsnit, der består af forskellige interviews med seje mennesker fra den danske scenekunst. I dette afsnit snakker vi med teaterchef på Østre Gasværk Søren Møller. Vi kommer vidt omkring og snakker både om Sørens vej til direktør-stolen, musicalens plads i dansk scenekunst, prisuddelinger, anmeldelser, konkursen med Fredericia Teater og skiftet til Østre Gasværk, og hvad Søren kigger efter i både forestillinger og skuespillere! Du kan godt glæde dig. GOD FORNØJELSE <3

  • Dec 22, 2024 · 1 hr

    SÆRAFSNIT: interview med Julie Steincke

    Over jul og nytår holder vi en lille sendepause fra vores normale afsnit. Men frygt ikke - vi har en lille julegave i ærmet. Indtil vi er tilbage i det nye år, kan du nemlig nyde en række interviews med forskellige fantastiske personer fra den danske scenekunst. Her får du første afsnit med ingen ringere end JULIE STEINCKE ♥️ GOD FORNØJELSE <3

Showing 1–20 of 20 episodes