Skip to content
Artwork for Debat

Debat

RADIO IIII

Vi giver plads til uenigheder og dilemmaer, til store følelser og stærke holdninger. Fra klokken 10-12 mandag til onsdag på Radio IIII. 

Play
  • 54 episodes
  • Avg 55 min
  • Danish
Counted on this page — what you have heard stays on this device, so it is not something the list can be paged by.
  • #756
    Yesterday · 55 min

    Kulturdebat: Ligger verdens fremtid i ruiner?

    Hvis man skulle have misset det, så ligger landets fremtid i ruiner. Ifølge en Anthropic-ansat så er der mere end 10 procents sandsynlighed for at kunstig intelligens har udslettet menneskeheden indenfor det næste årti. Men hvordan skulle det ske i praksis? Er det hele et PR-stunt? Og hvorfor er verdens mest magtfulde mennesker altid grådige? Medvirkende: Tidl. kulturminister Uffe Elbæk. Teaterinstruktør og dramatiker Sigrid Johannesen. Kunstner Kristian von Hornsleth. Techkorrespondent på Ingeniøren Peter Christian Bech-Nielsen. Vært: Mathias Wissing See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • #755
    Yesterday · 55 min

    Kulturdebat: Ligger landets fremtid i ruiner?

    Hvis man skulle have misset det, så ligger landets fremtid i ruiner. I hvert fald hvis man tager den seneste PISA-test for pålydende, ifølge hvilken det kun går en vej, hvad angår 15-åriges evne til at læse og regne, og det er den vej hønsene skraber. Mellem hver tredje og fjerde elev i Danmark som nu vurderes som værende 'lavt præsterende.' Men hvad skal fremtiden bygges på? Og har PISA-undersøgelserne gjort mest skade eller gavn på folkeskolen? Medvirkende: Tidl. kulturminister Uffe Elbæk. Teaterinstruktør og dramatiker Sigrid Johannesen. Kunstner Kristian von Hornsleth. Psykologiprofessor, forsker i skole og uddannelse Lene Tanggaard. Filosof og forstander Brian Degn Mårtensson. Vært: Mathias Wissing See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • #753
    Wednesday · 55 min

    Skal vi gengælde Ruslands hybride angreb?

    Det var Rusland, der stod bag det fejlslagne angreb droneangreb mod Leipzig/Halle lufthavn, siger kansler Merz, og det er bemærkelsesværdig klar tale i den slags situationer. Også udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen var klar i mælet, da han kaldte Ruslands ambassadør til en kammeratlig samtale og sagde "I er opdaget. Vi ved godt, hvad I gør, og vi vil ikke finde os i det. Og på den hjemlige front har PET siger PET, at man har afsløret konkrete russiske planer for sabotageaktioner mod virksomheder i Danmark. Men når vi nu ved, at Rusland planlægger og udføre hybridangreb i de vestlige lande, og når vi nu også er begyndt at sige det højt, hvor længe kan vi så blive ved med samtaler med ambassadører, bekymrede miner og løftede pegefingre? Bør vores efterretningstjenester tage handsken op og udføre hybride gengældelsesangreb i Rusland? Medvirkende: Uffe Gardel, journalist og lederskribet, Ekstra Bladet. Thomas Bernt Henriksen, journalist og lederskribet, Berlingske. Henning Salling Olesen, talsperson, foreningen ”Nej til oprustning – ja til bæredygtig fred”. Jens-Kristian Lütken, formand for Europabevægelsen. Vært: Kasper Harboe See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • #754
    Wednesday · 55 min

    Hvad skal vi gøre med Folkeskolen?

    Der er kommet nye resultater fra de internationale PISA-test, der tester folkeskoleelevers evner til at læse, regne og forstå naturfag, og resultaterne har taget et markant dyk. Hvad er årsagen? Hvad er løsningen? Og er det overhovedet det rigtige at genoprette tallene - eller skal vi begynde at måle på noget andet her anno 2026? Vi vender den 'katastrofale og kritiske' situation, som politikerne har udråbt det i dagens Debat. Medvirkende: Helena Artmann, undervisningsordfører i Liberal Alliance. Elise Sydendal, børne- og undervisningsordfører for Alternativet. Anne Skare Nielsen, fremtidsforsker. Helle Bjerg, Institutchef på læreruddannelsen på Københavns Professionshøjskole og tidligere skoleleder. Vært: Kasper Harboe See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • #751
    Tuesday · 55 min

    Giver Gyldendal rygtet om 'Tandfeen' mere vægt?

    Debat lyder lidt anderledes i dag. Vi tester et nyt format, hvor et panel af holdningsparate meningsdannere går i kødet på dagens største historier. I denne time taler vi om Katrine Engbergs nye Roman, 'Tandfeen', der er baseret på et rygte om en dansk kendis på Reddit. For når Gyldendal aktivt bruger rygterne i deres markedsføring, puster de så unødigt til udskamningen af navngivne personer på Reddit? Vi vender også det tæt på absolutte flertal som AfD har fået til et delstatsvalg i Tyskland - og debatterer, hvor alvorligt man egentlig skal tage det, når Donald Trump laver et kort over USA - som inkluderer både Island, Grønland, Canada og Mellemamerika. Medvirkende: Naser Khader, sognepræst og tidligere folketingspolitiker. Niels Jespersen, chefredaktør på den socialdemokratiske netavis Pio. Simon Pasternak, forlagsredaktør på Gyldendal. Vært: Kasper Harboe See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • #752
    Tuesday · 55 min

    Er det en menneskeret at få vegansk mad på hospitalerne?

    Debat lyder lidt anderledes i dag. Vi tester et nyt format, hvor et panel af holdningsparate meningsdannere går i kødet på dagens største historier. I denne time handler det blandt andet om en verserende retssag mellem Region Hovedstaden og Dansk vegetarisk forening. Sagens - og debattens - essens er, hvorvidt det er diskriminerende, ikke at kunne få et godt, nærende vegansk måltid mad mens man er indlagt? Vi debatterer også, om Venstre kan fortsætte med at være alfahan i blå blok, når de er helt nede på 7% af stemmerne i den nyeste Voxmeter måling. Og så handler debatten også om den nye retning for Det Kongelige Teaters Balletskole. For kan man sikre ekstraordinære atleter, mens man også sørger for trivsel og velvære? Medvirkende: Naser Khader, sognepræst og tidligere folketingspolitiker. Niels Jespersen, chefredaktør på den socialdemokratiske netavis Pio. Rune-Christoffer Dragsdahl, generalsekretær i Dansk Vegetarisk Forening. Linda Hindberg, mangeårig leder af aspirantuddannelsen på Det Kongelige Teaters Balletskole og selv balletbarn og solodanser samme sted. Vært: Kasper Harboe See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • #750
    Monday · 55 min

    Er vi ved at smadre grundtanken bag kolonihaverne?

    En ny TV2-dokumentar har skabt ballade i kolonihavedanmark. For selvom de generelle regler for kolonihaverne er, at hovedhuset ikke må være større end 40-50 kvadratmeter, og man ikke må bo der i vinterhalvåret, så er der i dokumentaren flere kolonihaveejere, der står frem med store, flotte bebyggelser, ligesom flere også bor der hele året. Men det må man som udgangspunkt ikke, for det eroderer den oprindelige tanke med kolonihaverne som en lille grøn oase for arbejderfamilierne, som skulle være til at betale. Spørgsmålet er, om tiderne er skiftet, så kolonihaverejerne skal kunne bruge deres huse hele året, eller om det vil erodere grundtanken, så kolonihaverne bliver et privilegium for de rige? Medvirkende: Rikke Rohr, Arkitekt, Medlem af Realdanias repræsentantskab Claus Skjoldborg Larsen, Medlem af byrådet i Odense (A) Jacob Frank Hansen, Kolonihaveejer Karsten Kehlet, Formand, Kolonihaveforbundet Vært: Kasper Harboe See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • #749
    Monday · 55 min

    Kan du forklare, hvad Venstre er?

    Venstre er pt Danmarks mest splittede politiske parti. Det fyldte det hele i sidste uge, hvor gødskningsloven der blev stemt igennem i folketinget. Det er ikke nyt, at der er uenighed mellem By-Venstre og Land-Venstre, og det er ikke slut, selv om gødskningsloven blev vedtaget. For kan Venstre blive ved med at sidde imellem to stole, når der findes andre partier, der er meget mere klar til at tale landbrugets sag. Og hvor meget identitet har partiet tilbage, når det her er overstået? Medvirkende: Klaus Aage Bengtson, vælgerforeningsformand for Venstre i Hals, Sofie Moesgaard, Folketingkandidat og byrådsmedlem, Venstre, Søren Søndergaard, public affairs-rådgiver, tidl. pressechef for Dansk Folkeparti Steffen Hjaltelin, politisk analytiker og tidligere rådgiver for Venstre Vært: Kasper Harboe See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • #748
    September 3 · 55 min

    Kulturdebat: Kan man være et talent, hvis man har rundet 30 år?

    Tekst: Musikmediet GAFFA har offentliggjort sin Talent 50-liste - en liste over 50 danske artister og bands, som de spår et stort nationalt gennembrud i den nærmeste fremtid. Men de har gjort alder til et krav. For at komme i betragtning skal en solokunstner være under 30 år og for bands, er det gennemsnitsalderen, der tæller. Men er det diskrimination af ældre kunstnere, eller er det nødvendigt for at sikre fødekæden af fremtidens kunstnere? Medvirkende: Iben Thranholm, teolog. Louise Alenius, komponist. Jørgen Ramskov, bestyrelsesleder og tidligere direktør, Radio24Syv. Joachim Lykke, sanger, daglig leder, Unscene. Rikke Egholm Ravn, sanger, radiovært, bestyrelsesmedlem, Unscene. Vært: Kasper Harboe See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • #747
    September 3 · 55 min

    Kulturdebat: Er det kunst at sælge en nyre?

    Kunstneren Marco Evaristti har lanceret et nyt værk. En form for platform, hvor man kan registrere sig, hvis man enten vil give eller modtage et organ, og så samtidig angive, hvor mange penge man vil have eller give i betaling for det. Han tager altså altruismen ud af organdonation og trækker det ind på kapitalismens spillebane. Men er det kunst? Er det etisk? Og hvorfor skulle papprinsen Marius Borg Høiby, der lige nu afsoner en dom for bl.a. voldtægt, være med til at bære kong Haralds kiste ud under båreceremonien i mandags? Medvirkende: Iben Thranholm, teolog. Louise Alenius, komponist. Jørgen Ramskov, bestyrelsesleder og tidligere direktør, Radio24Syv. Marco Evaristti, kunster. Vært: Kasper Harboe. See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • #745
    September 2 · 55 min

    Skal politiet offentliggøre sigtedes etnicitet?

    Da en 16-årig dreng i sommer blev stukket ihjel til en fest i Roskilde, blev den formodede gerningsmand hurtigt anholdt. Men politiet valgte ikke at oplyse den sigtedes etnicitet. Det satte efterfølgende gang i en debat om, hvorvidt politiet bør oplyse sigtedes etnicitet i forbindelse med kriminalsager. Noget, som Socialdemokraterne i følge statsministeren er åbne for at se på. Vil den information bidrage til at give danskerne et mere fuldendt billede af, hvem der begår kriminalitet, eller vil enkeltsager blive brugt til at generalisere om bestemte befolkningsgrupper? Det er spørgsmålet i dagens Debat. Medvirkende: Hans Kristian Skibby, retsordfører, Danmarksdemokraterne. Kashif Ahmad, medlem af borgerrepræsentationen i Københavns Kommune, Radikale Venstre. Henrik Kokborg, integrationsrådgiver. Ümit Necef, lektor emeritus, SDU. Vært: Kasper Harboe. See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • #746
    September 2 · 55 min

    Er dronerne i Tyskland starten på varm krig mod Rusland?

    Tyskland pegede tirsdag officielt på Rusland som ansvarlig for det mislykkede sprængstofdroneangreb ved Leipzig/Halle Lufthavn 4. august. Det ligner et forsøg på statsterrorisme, siger EU´s udenrigschef. Det åbner for flere spørgsmål: Det vigtige: Stoler man på det, når russerne hurtigt bliver udpeget? Det uhyggelige: Er det her larvestadiet til en rigtig krig? Medvirkende: Siegfried Matlok, tidl. chefredaktør ved Der Nordschleswiger, Poul Funder Larsen, tidligere korrespondent i Berlin og Moskva, Christian Kirk Muff, dokumentarist og podcastvært og Mette Skak, lektor emerita ved Aarhus Universitet. Vært: Kasper Harboe. See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • #744
    September 1 · 55 min

    Hvordan skal vi indrette fremtidens landbrug?

    I disse dage demonstrerer landbruget massivt rundt om i landet - over den nye gødskningslov, som er ved at blive stemt i gennem i Folketinget. Frygten hos de store landbrugsorganisationer er, at mange landmænd så må dreje nøglen om. Men spørgsmålet er jo også, om det er sådan det skal være, hvis vi skal ændre noget for vores miljø. At der er færre landbrug, der præger den danske natur, færre landmænd, der dyrker markerne, og færre dyr, der bliver produceret? I denne time af Debat taler vi om, hvordan vi indretter fremtidens landbrug - om vi skal omlægge det hele - og hvordan vi sikrer hensyn til både landmænd og natur. Medvirkende: Knud Kjær Knudsen, landmand (konventionel svineavler). Svend Brodersen, direktør for Gram Slot (økologisk grøntsags- og mælkeproducent). Simone Højte, Seniorkonsulent i den grønne tænketank CONCITO. Steen Bitsch, Direktør for Vestjyllands Andel. Vært: Kasper Harboe See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • #743
    September 1 · 55 min

    Er det godt at anonyme baroner kan føre an i den offentlige debat?

    Den mest omtalte debattør i Danmark den sidste måned er en mand der kalder sig Baronen af Øresund. Han optræder især på det sociale medie X og har også medvirket anonymt andre steder. Han er en meget højreorienteret mand, der debatterer med sine små 10.000 følgere om remigration, udviklingsbistand og meget andet. Han begrunder selv sin anonymitet med, at det er blevet mere farligt at være yderligtgående debattør. Men er det et godt bidrag til den offentlige samtale, at man kan gemme sig bag en anonym profil? Det handler dagens Debat på Radio IIII om. Medvirkende: Lucas Carn, politisk redaktør på Dagbladet arbejderen og med i landsledelsen i Dansk Kommunistisk Parti. Christian Marcussen, debattør og medlem af Det Nationale Integrationsråd. Jakob Linaa Jensen, forsker i politik på sociale medier og er lektor på Aarhus Universitet. Martin Buch Thorborg, iværksætter, administrerende direktør i Visma Dinero og flittig debattør. Vært: Kasper Harboe See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • #742
    August 31 · 55 min

    Kvæler vi landbruget med den nye gødskningslov?

    I dag samles 4.500 landmænd og andre landbrugsinteresserede i Odense til stormøde. Velsagtens også et protestmøde. Det er arrangeret af brancheorganisationen Landbrug & Fødevarer, og skal i høj grad handle om en ny lov, der skærper reglerne for, hvor meget kvælstof der må udledes på markerne. Den såkaldte gødskningslov, der er en del af den grønne trepart og som forventes vedtaget torsdag. Det er også en lov, der ser ud til at splitte Venstre, hvor fire folketingsmedlemmer har meddelt, at de kommer til at stemme imod partilinjen. Men er de nye kvælstofkrav urimelige overfor dansk landbrug? Og kommer det til at kvæle Venstres tag i de typiske landmands-vælgere? Det spørger vi om i denne time af Debat på Radio IIII. Medvirkende: Jacob Bruun, stifter af Bruun Advisory og tidligere særlig rådgiver for Venstre. Mette Cramon, chefredaktør på Jydske Vestkysten. Kristian Sloth, journalist og debattør. Bjarke Bjerg, bestyrelsesmedlem i Bæredygtigt Landbrug. Vært: Sylvester Guldberg Røn. See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • #741
    August 31 · 55 min

    Skal vi have en nordisk ambassade i Kabul?

    I sommeren 2021 trak de vestlige demokratier sig helt fra Afghanistan og lukkede de officielle repræsentationer. Siden da er landet under Talibans kontrol gledet ind i et benhårdt islamistisk regime. Bør vi genåbne vores repræsentationer i landet? Vil det give bedre vilkår for det de civile afghanere, og kan man overhovedet samarbejde med Afghanistan uden at blåstemple Taliban? Medvirkende: Viggo Fischer, tidl. MF og formand for Den Danske Afghanistan Komité Klaus Løkkegaard, generalsekretær, Dansk Komité for Bistand til Afghanske Flygtninge Christian Friis Bach, tidligere MF for Venstre og Radikale Venstre og tidl. udviklingsminister, co-founder, War-Fair Niels Jespersen, chefredaktør, Pio og Afghanistan-veteran Vært: Sylvester Guldberg Røn See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • #740
    August 27 · 55 min

    Kulturdebat: Viser SFs Metoo-sag, at journalister er lemminger?

    Ved pressemødet under SFs sommergruppemøde for nylig var der til formandens store frustration ikke meget spørgsmål til partiets politik. Faktisk stillede stort set alle journalister forskellige varianter af det samme spørgsmål om brugen af en rådgiver, som tidligere var blevet fyret som følge af en MeToo-sag. Det pressemøde fik René Fredensborg til at prise sig lykkelig over IKKE længere at være en del af den idiotiske danske mediebranche. For alle journalister ligner hinanden, de løber efter de samme bolde og stiller de samme spørgsmål, og fokuserer kun på klik frem for kritisk sans og substans. Men har han ret i det, og passer det, at han hellere vil høre spørgsmål om partiets politik, eller er det skrevet i en rødvinsbrandert? Medvirkende: René Fredensborg, journalist og forfatter. Elisa Lykke, caster, PR-agent og manager. Louise Juhl Dalsgaard, forfatter. Brian Weichardt, politisk kommentator, RADIO IIII. Vært: Mathias Wissing. See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • #739
    August 27 · 55 min

    Kulturdebat: Skal Isam B ud af højskolesangbogen?

    Isam B har sagt, at noget af det mest feministiske, en kvinde kan gøre, er, at gå med niqab som en ninja. Det har bragt sindene så meget i kog, at Socialdemokratiets udlændinge- og integrationsordfører, Thomas Skriver Jensen, siger, at Isam Bs sang 'Ramadan i København', skal slettes fra Højskolesangbogen. Men er det udtryk for censur og cancel culture? Hvad med nazisten Harald Bergstedts sange 'Jeg ved en lærkerede' og 'Solen er så rød, mor'? Og er 'Ramadan i København' i virkeligheden så dårlig, som Naser Khader påstår? Medvirkende: René Fredensborg, journalist og forfatter. Elisa Lykke, caster, PR-agent og manager. Louise Juhl Dalsgaard, forfatter. Naser Khader, sognepræst, tidligere MF. Mette Sanggaard, forstander, Ollerup Efterskole, medlem af redaktionsudvalget for højskolesangbogen. Vært: Mathias Wissing See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • #738
    August 26 · 55 min

    Svigter vi ukrainerne, når vi begrænser deres ophold i Danmark?

    Danmark har taget imod næsten 50.000 ukrainere siden Ruslands invasion af landet i 2022, men nu vil regeringen ændre reglerne, så der fremover vil komme færre ukrainere hertil. Helt konkret har udlændinge- og integrationsministeren udpeget 14 ukrainske regioner, som er så sikre, at ukrainere herfra ikke længere skal være omfattet af særloven for ukrainske flygtninge, for at lette presset på de danske kommuner, som tager imod flygtningene. Men flere kommuner stiller sig kritisk over lovændringen. Så er vi tvunget til at begrænse opholdet for ukrainske flygtninge? Er der overhovedet sikkert nok i Ukraine til at gøre det? Og har vi gjort Ukraine en bjørnetjeneste ved at give ophold til ukrainske mænd i den kampdygtige alder? Medvirkende: Jens Alstrup, formand for foreningen Frihed for Ukraine. Jens Kristian Lütken, formand for Europabevægelsen og sundheds- og omsorgsborgmester for Venstre i Københavns Kommune. Per Bach Lauersen, borgmester i Vesthimmerlands Kommune for Venstre. Vært: Kasper Harboe. See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • #737
    August 26 · 55 min

    Bruger vi udviklingsbistanden forkert?

    Hvert år bruger vi 21 mio. kr. fra udviklingsbistanden til at skabe viden, holdning og handling i Danmark om global udvikling. For eksempel har filmen "Hijra - Indiens tredje køn" om transkønnedes vilkår i Indien fået knap 200.000 kroner fra udviklingsbistanden, skriver Berlingske, og det har fået en række borgerlige debattører til at rynke øjenbrynene. For bør udviklingsbistanden virkelig bruges på at oplyse danske skolebørn, når de i stedet kunne bruges på at hjælpe verdens mest udsatte mennesker? Og får vi i det hele taget tilstrækkelig stor effekt af udviklingsbistanden? Det spørger vi om i denne time af Debat på Radio IIII. Medvirkende: Trine Pertou Mach, udviklingsordfører, Enhedslisten. Steffen Larsen, tidligere MF, Liberal Alliance. Lars Engberg-Pedersen, seniorforsker, DIIS. Lars Kaaber, chefredaktør, Kontrast. Vært: Kasper Harboe. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Showing 1–20 of 54 episodes