Skip to content
Artwork for De udstødte og de beundrede

De udstødte og de beundrede

Vores Tid - Nationalmuseets mediehus

Lyden af befrielsen fra Anden Verdenskrig er mejslet ind i os. Men var det virkelig sådan det lød? Eller afhang det hele af, hvem du var og hvor du befandt dig?

Hver mandag fra den 5. maj 2025 får du i anledningen af 80-året for befrielsen her en ny episode af podcasten "De udstødte og de beundrede". 

Vi følger stikkere, modstandsfolk, flygtninge, kommunister og nazister. Vi møder kunstnere på den forkerte side af kridtstregen, politikere der gik imod folkestemningen, handicappede østfrontsoldater og traumatiserede kz-fanger fra befrielsens sitrende øjeblik og frem til det Danmark, de endte med at skabe sammen. 

For efter befrielsen bankede hverdagen på. Jublen måtte ikke komme ud af kontrol. Bitterheden skulle ikke gnave for dybt. Vreden og hævntørsten kunne ikke overtage alt, hvis danskerne igen skulle leve med hinanden i et samfund med udstødte og beundrede.

Men hvordan gjorde de det? Hvorrdan kan man leve med hinanden efter en krig? 

Podcasten er produceret af MonoMono for Nationalmuseets mediehus Vores Tid med udgangspunkt og i samarbejde med forskningsprojektet ”De udstødte, de uvelkomne og de beundrede - Resocialisering, velfærd og demokratisering 1945-1950” under ledelse af Museum Vest i samarbejde med Vardemuseerne og Viborg Museum.

Podcasten er produceret med støtte fra Sportgoodsfonden. 

Tilrettelæggelse: Mikkel Bøgeskov Andersson. Research og manuskript: Anne Pilegaard, Oskar Christensen, Laura Paulsen, Mikkel Bøgeskov Andersson. Lyddesign: Mikkel Bøgeskov Andersson, Signe Bang, Søren Valur. Redaktør: Troels Donnerborg.
Play
  • 11 episodes
  • Avg 27 min
  • Danish
  • Jul 7, 2025 · 33 min

    10/10 Knud Børge Martinsen: Den henrettede nazists datter

    Knud Børge Martinsen vælger at sove længe, da befrielsen kommer, og hans datter Ane går i skole som om intet er hændt. Som chef for Schalburgkorpset har han flere mord på samvittigheden og har i flere år bekæmpet modstandsbevægelsen. Nu banker de på...

  • Jun 30, 2025 · 27 min

    9/10 Frants Geertsen: Modstandsmanden møder muren

    Frants Geertsen står i menneskemylderet og betragter festen og euforien, da befrielsen kommer. Han har siddet indespærret i Kolding Arrest. Han er blevet tortureret voldsomt af nazisterne for sin rolle som leder af modstandsbevægelsen i Esbjerg. Nu...

  • Jun 23, 2025 · 26 min

    8/10 Justinas Jasmontas: Flygtningen der ikke ville hjem

    Justinas Jasmontas ligger i en ren hvid seng på Skodsborg Sanatorium, da befrielsen kommer. Han er flygtet fra den tyske besættelsesmagt i Litauen og er blevet såret af russiske bombefly og har mistet to fingre på den ene hånd. Nu skal han for alt i...

  • Jun 16, 2025 · 32 min

    7/10 Peder Damsgaard: Den forvekslede KZ-fange

    Peder Damsgaard ligger syg og afkræftet i en sygeseng i Sverige, da befrielsen endelig kommer. Han har været sendt til nazisternes KZ lejr Sachsenhausen, selv om han hverken har været med i modstandsbevægelsen eller foretaget sig andet end at forsøge...

  • Jun 9, 2025 · 30 min

    6/10 Asger Kristensen: Soldaten i slyngel-orkesteret

    Asger Kristensen smider sin nazistiske uniform langt væk. Han har meldt sig til tysk krigstjeneste for at spille violin, men er i stedet havnet bag en kanon på østfronten. Nu vender han hjem til familien i Danmark med følelse af bitterhed, bristede...

  • Jun 2, 2025 · 32 min

    5/10 Adelheide Boruta: Det er en tysker 

    Dette er 5. episode af en serie i 10 afsnit om de udstødte og de beundrede i tiden efter Anden Verdenskrig. I anledning af 80-året for befrielsen udkommer en ny episode hver mandag.  Adelheide Boruta er gravid i 9. måned i flygtningelejren i Oksbøl...

  • May 26, 2025 · 32 min

    4/10 Mogens Fog: Modstandshelten der blev minister

    Dette er 4. episode ud af 10 afsnit om de udstødte og beundrede i tiden efter Anden Verdenskrig. I anledning af 80-året for befrielsen udkommer en ny episode hver mandag. Abonner på podcasten! Mogens Fog sidder i sin lejlighed og skriver for...

  • May 19, 2025 · 26 min

    3/10 Harald Bergstedt: Solen er så rød som et hagekors

    Dette er tredje episode i en serie på 10 afsnit om udstødte og beundrede efter befrielsen fra Anden Verdenskrig. Følg podcasten og få alle afsnit. Harald Bergstedt kommer hjem og opdager, at nogen har malet et blodrødt hagekors på hans hus. Han har...

  • May 12, 2025 · 29 min

    2/10 Kamma Klitgaard: Den enlige mor fra KZ-lejren

    Dette er anden episode i en serie på 10 afsnit om udstødte og beundrede efter befrielsen fra Anden Verdenskrig. Abonner på podcasten og få alle episoder. Ny episode hver mandag efter 80-året for befrielsen. Kamma Klitgaard er netop kommet til...

  • May 5, 2025 · 27 min

    1/10 Grethe Bartram: Den dødsdømte stikker

    Dette er første episode i en serie på 10 afsnit om tiden efter befrielsen fra Anden Verdenskrig.  Abonner på podcasten og få alle episoder. Ny episode hver mandag efter 80-året for befrielsen.  Grethe Bartram fra Aarhus cykler med hjertet oppe i...

  • Apr 16, 2025 · 50 sec

    Forsmag: De udstødte og de beundrede

    Hver mandag fra den 5. maj 2025 får du i anledningen af 80-året for befrielsen en ny episode af podcasten "De udstødte og de beundrede". Vi følger stikkere, modstandsfolk, nazister, flygtninge, kunstnere, politikere, kz-fanger fra det sitrende...

Showing 1–11 of 11 episodes