Skip to content
Artwork for Danske Hjerter

Danske Hjerter

Bo Østlund

Vært på DANSKE HJERTER er journalist og forfatter Bo Østlund. 

Lyt til spændende og unikke samtaler, når jeg rejser landet rundt og møder helt almindelige danskere og taler med dem om de vigtige episoder, som har forandret deres liv og ændret deres måde at være i det på. Til spejling, pejling og inspiration. 
 

Play
  • 26 episodes
  • Avg 1 hr 11 min
  • Danish
Counted on this page — what you have heard stays on this device, so it is not something the list can be paged by.
  • S3 · E190
    Thursday · 1 hr 25 min

    Jeg frygtede for mit liv, da min ekskæreste voldtog mig to gange

    Det er blevet den 28. august 2026, den lunefulde fuldmåne hænger deroppe netop denne fredag, og den bedste danske sommer i mands minde synger lige så stille på sidste vers. I denne episode kan du du lytte til en helt ny samtale med 53-årige Ane fra Midtjylland, der to aftener inden for få dage blev voldtaget af sin ekskæreste - faderen til hendes yngste datter - mens de tre børn på 8, 6 og 3 år lå og sov på førstesalen i det øde beliggende hus. * Men hvad gør man - hvordan handler man - når en beruset eks pludselig dukker op og står i stuen og ikke lægger skjul på, at han ønsker og vil have sex? Anes ekskæreste blev dømt for voldtægt i både byretten og landsretten, hvor han fik to et halvt års fængsel. Og i mange år lykkedes det Ane at lægge oplevelsen fra sig, og hun var aldrig plaget af mareridt eller flashbacks - og udadtil fungerede hendes liv fint. * Men en fuldmåneceremoni på Bali for tre år siden fik pludselig alt frem igen, og i sidste måned - i juli i år - skete det samme igen, og denne gang endnu stærkere, da Ane skulle have den sidste session i et forløb med en spirituel mentor. Pludselig, ud af det blå, dukkede voldtægterne, dæmonerne og spøgelserne atter op, og det bragt hende ind i dyb proces, hvor det blev helt tydeligt hvilken betydning, det hele har haft for hendes liv, og for hendes rolle som mor og hendes forhold til sin nuværende mand. * 'Den aften og nat tog han den sprudlende fynbo, som jeg var dengang. Der blev lagt en skygge hen over den mor, som jeg havde forestillet mig, at jeg skulle være for min børn - og over alle de ting, jeg havde drømt om at gøre sammen med dem. Det blev taget fra os, og det gør mig sorgfuld ...' * Dagens samtale handler om alle de usynlige spor, som en traumatisk oplevelse som Anes kan have, Den handler om skam, og den handler om sorg over alt det, som man mister, når man mister sig selv. Og den bringes ganske passende på en dag med fuldmåne, da det jo var netop fuldmånen over Bali, som satte Anes proces i gang. * Jeg har stadig brug for din hjælp, hvis DANSKE HJERTER skal fortsætte med at udkomme. Jeg håber derfor, at du give en kærlig og livsvigtig hånd ved at donere et beløb på min MobilePay på nummeret 21.22.23.64 Enhver donation - stor som lille - vil blive modtaget med meget stor taknemmelighed. * Vært: Bo Østlund * Musik: 'This Is My Life'/Gasolin (KODA-licens) 'Me and a Gun'/Tori Amos. (KODA-licens) 'Feathers in the Wind'/Sight of Wonders (Epidemic Sound Music License)

  • S3 · E189
    August 22 · 31 min

    Søndagsbrevet: Har du husket at banke på en dør i dag?

    Dagens søndagsbrev handler om det menneske, ingen spørger til. Afsættet er disse dages Folkemøde Møn, hvor der er et hav af vigtige programpunkter om kvinder, kvinders sundhed, kvindekroppen, vold mod kvinder, samtykke, omsorg, ligestilling og toxic maskulinitet. Alt sammen vigtigt. Men hvor er mændene? * Ikke mændene som problem. Ikke mændene som vold, skyld eller giftig maskulinitet. Men mændene som mennesker. De ensomme mænd. De tavse mænd. De syge mænd. De fraskilte fædre. De mænd, der ikke går til lægen. De mænd, der ikke har nogen at ringe til. De mænd, der ender i selvmordsstatistikken. * Men denne udgave af Søndagsbrevet og denne episode handler også om noget større: De gamle, vi kalder en ældrebyrde. De ensomme, der sidder bag lukkede døre. De omkring 600 danskere, der hvert år tager deres eget liv. Og dem, der dør alene - så alene, at samfundet må efterlyse pårørende i avisen. * Dette er et Søndagsbrev om synlighed. Eller mangel på samme. Om tavshed. Om skam. Om ensomhed. Om at blive glemt, mens man stadig lever. Om et samfund, der taler meget om trivsel, men hvor alt for mange stadig sidder bag lukkede døre uden nogen, der banker på. * Og om det helt enkle spørgsmål, vi måske alle burde stille os selv lidt oftere: Hvem har jeg selv ikke spurgt til, ringet til og holdt et kærligt øje med? * Jeg har til stadighed store udgifter til hosting, musikrettigheder, teknik og transport, og jeg tærer virkelig på min sparsomme pension, så har du lyst til at støtte mit con amore-kærlighedsprojekt, gør du det lettest på min MobilePay på 21 22 23 64 * Vært: Bo Østlund * Musik: 'Eleanor Rigby'/The Beatles (KODA-licens) 'Follow Me Pt. 2'/Jonathan Mollberg (Epidemic Sound Music License)

  • S3 · E188
    August 20 · 1 hr 20 min

    Min søn Rasmus hængte sig i carporten (fra hjerternes arkiv)

    Dén aften i oktober 2018 ventede Rasmus fra Skive på, at mørket skulle falde på. Han havde kærestesorger, og han orkede ikke mere. Kort før, han førte sin beslutning ud i livet, skrev han en sms, som han sendte til sin mor og far: * 'Tak for alt, som I har givet mig her i livet. Nu kan jeg bare ikke mere. Jeg føler ikke længere, at mit liv giver nogen mening, og at der er nogen grund til at trække pinen ud' 'I skal vide, at jeg elsker jer, og at I intet har gjort forkert. Jeg valgte bare den forkerte sti i mit liv. I er de mest fantastiske forældre. Jeg kan bare ikke mere og har brug for at gøre en ende på mit liv.' 'Jeg ved godt, at det er jeres store frygt, men jeg tror på, at jeg kommer et bedre sted hen, selv om det er svært at gøre det. jeg kan bare ikke mere. Kæmpe undskyld for den store smerte, som jeg har forvoldt jer. Der er bare ikke plads til mig i dette liv.' * Derefter hængte Rasmus sig i sin carport halvanden kilometer fra sin mors hjem. Rasmus, som elskede musik og spillede både trommer og guitar, blev 30 år. Hanne Westergaard fortæller historien om sin søn. * Denne episode af DANSKE HJERTER handler om selvmord. Et emne, som det ikke er farligt at tale om eller fortælle om. Tværtimod viser alle undersøgelser det modsatte. Nemlig at det er vigtigt at turde sætte ord på og fortælle om selvmord for at fjerne de mange tabuer omkring dét at vælge livet fra. For vi taler helst ikke om det, og det er stadig for mange familier forbundet med både skyld og skam - og det på trods af, at hvert eneste selvmord i gennemsnit berører fem mennesker. Så flere tusind danskere mister altså hvert eneste år et familiemedlem eller en nær ven eller kollega og efterlades i stor sorg og med mange spørgsmål, som aldrig bliver besvaret. * Hvert år dør cirka 600 personer til selvmord i Danmark. Et tal, som har ligget nogenlunde konstant i næsten 20 år. Tidligere var antallet af selvmordsraten i Danmark meget højere. Allerhøjest var den i 1980’erne, da min egen far tog sit eget liv. Dengang var der cirka 1600 selvmord om året. Men de 600 årlige selvmord i vor tid er stadig tre gange så mange, som der årligt dør i trafikken her i landet. Og inden 2025 er slut, vil der have været mindst 10.000 selvmordsforsøg. Måske er tallet det dobbelte. * Hvis DU, som lytter, selv er i krise, eller har tanker om selvmord, så sig det til nogen. De fleste mennesker har perioder, hvor livet eller en situation opleves som så svær, at de ikke kan magte den alene. For nogen fører krisen til selvmordstanker og uden hjælp måske til selvmordsforsøg og selvmord. Du kan kontakte Livsliniens telefonrådgivning på nummeret 70 201 201 alle årets dage fra klokken 11 til 05 om morgenen. * Del podcasten i hele dit netværk - med din familie, dine, venner, dine kolleger og dine naboer. Husk endelig også at abonnere på DANSKE HJERTER på Spotify, Apple eller hvor du hører den, så du automatisk får besked, når der lægges nye episoder op. * Skulle du have lyst til at sponsere podcasten, eller måske medvirke med DIN livshistorie, så send en mail til: kontakt@danskehjerter.dk * Vært: Bo Østlund Musik: 'This Is My Life'/Gasolin' (KODA-licens) 'In The Arms Of The Angel'/Sarah McLachlan (KODA-licens) 'Hymn for Piano'/Victor Lundberg 'Feathers in the Wind'/Sight of Wonders 'Without Me'/Autumn Cheek (Epidemic Sound Music License)

  • S3 · E187
    August 15 · 32 min

    Søndagsbrevet: Hvem mangler du at tilgive og selv blive tilgivet af?

    I denne uges søndagsbrev handler det om tilgivelse. Ikke som et let eller pænt ord. Men som en af de stærkeste og mest radikale kræfter, vi har som mennesker. For tilgivelse er ikke det samme som at glemme. Det er ikke det samme som at frikende. Det er ikke det samme som at sige, at det forkerte ikke var forkert. Men måske er tilgivelse det, der kan forhindre, at det forkerte får lov at eje os resten af livet. * I denne episoden reflekterer jeg over, hvorfor vi som mennesker - og som samfund - ofte er så dårlige til at tilgive. Jeg taler om skilsmisseforældre, familier der går i stykker, gamle konflikter mellem børn og forældre, sociale medier, politisk udskamning og mennesker, der bliver dømt ude af fællesskabet på ubestemt tid. Jeg taler også om mine to samtaler i denne uge her i podcasten med Amira fra TV 2-dokumentaren 'Den sorte svane'. Om hendes ord om skyld, skam og måske aldrig at kunne tilgive sig selv. Hendes historie rejser et svært spørgsmål: Kan vi overhovedet lytte til et menneskes anger, hvis vi allerede har besluttet, hvem det menneske er? * Og så fortæller jeg en personlig historie om min fars selvmord, da jeg var 23 år. Om skyldfølelse. Om at skulle tilgive mig selv. Og om mange år senere at kunne se hans selvmord i et andet lys - ikke som noget smukt, men som en handling født af desperation, depression og afmagt. * Til sidst stiller jeg lytteren nogle spørgsmål: Hvem mangler du at tilgive? Hvem mangler du at blive tilgivet af? Og har du tilgivet dig selv? * Dette er et søndagsbrev om vrede, skyld, skam, barmhjertighed - og om muligheden for at lægge nogle af de sten fra sig, som vi har båret på alt for længe. * Tak fordi du lytter til 'Danske Hjerter', som kører på sin tredje sæson. Det sætter jeg utroligt stor pris på. Hvis du ikke allerede abonnerer på podcasten, så gør det, så du sikrer dig, at du automatisk får besked, når der lægges nye episoder op flere gange om ugen. 'Danske Hjerter' er ikke gemt bag en betalingsmur, og den kan høres gratis over alt, hvor du lytter til dine andre podcasts. * Jeg har til stadighed store udgifter til hosting, musikrettigheder, teknik og transport, og jeg tærer virkelig på min sparsomme pension, så har du lyst til at støtte mit con amore-kærlighedsprojekt, gør du det lettest på min MobilePay på 21 22 23 64 * Du kan også støtte mit arbejde her: https://buymeacoffee.com/booestlund Enhver donation - stor som lille - vil blive modtaget med stor taknemmelighed. * Af hjertet tak for dig - du gør en kæmpestor forskel for denne podcast. * Vært: Bo Østlund * Musik: 'Sorry Seems To Be The Hardest Word'/Elton John (KODA-licens) 'Follow Me Pt. 2'/Jonathan Mollberg (Epidemic Sound Music License)

  • S3 · E186
    August 14 · 17 min

    Debatten: I dag døde både en ulv og en masse tillid og værdighed

    I dag lancerer jeg et nyt format her i Danske Hjerter: Debatten. Dermed står podcasten nu på fire ben: De lange samtaler om fredagen, Søndagsbrevet om søndagen, Bag Overskriften med aktuelle personer - og nu Debatten, hvor jeg som samfundsdebattør giver mine egne holdninger til aktuelle emner. Dermed er Danske Hjerter bevet et helt lille medie. * I denne første udgave handler det om ulven. I dag blev en såkaldt problemulv skudt i Danmark. Minister, presse og myndigheder stod klar, mens det døde dyr blev vist frem, og medierne buldrede derudad med breaking news og fortællingen om 'Ulvens sidste døgn'. * Jeg taler om det, jeg oplever som mediehysteri, politisk symbolhandling og en dyb naturforskrækkelse. Om ulven som spejl på menneskets angst. Om proportioner. Om trafikdræbte, selvmord, hundebid og alle de langt større problemer, vi lever med uden samme nationale panik. Og om spørgsmålet: Er det virkelig ulven, der er problemet? Eller er det os? * Du behøver ikke være enig. Alle er velkomne til at kommentere med deres egen holdning i Facebookgruppen Søndagsbrevet og Debatten. * Vil du støtte mit frivillige arbejde med denne podcast, gør du bedst og lettest på min MobilePay på 21.22.23.64. Du kan også støtte på dette link: https://buymeacoffee.com/booestlund * Vært: Bo Østlund * Musik: 'Who's Afraid of the Big, Bad Wolf?'/Pinto Colvig, Mary Moder, Dorothy Compton, Billy Bletcher (KODA-licens) 'Melting Glass'/Eden Avery (Epidemic Sound Music License)

  • S3 · E185
    August 13 · 1 hr 42 min

    Sandra og hendes mor var på flugt fra politiet (fra hjerternes arkiv)

    Det er faktisk utroligt, at 39-årige Sandra Lia i dag er i live. For hun har prøvet det hele. Hun har været på flugt fra politiet sammen med både sin mor og sin far, hun er blevet smidt ud af vinduet to gange af sin mor under disse flugtforsøg, hun er blevet kidnappet af sin far, og hendes mor er blevet tiltalt for mord. * Faktisk blev Sandra allerede landskendt den 17. juli 1987. For næsten 40 år siden. Billedet af den lille baby på under et år med kysen og sutten i munden fyldte hele forsiden på B.T., hvor overskriften lød: 'Desperat mor på flugt - smed baby ud af vinduet.' * Det skulle som skrevet ikke blive sidste gang, at Sandra oplevede det. Men denne gang endte hun på Skodsborg Børnehjem. Senere blev Sandra placeret i en plejefamilie, og efter moderens mors død - da Sandra var 13 år - kom hun på en ungdomspension. Sandras mor var narkoman, og hun stak sig hver dag i benene stærke smertestillende stoffer. * Sandra elskede sin mor Sysser ubetinget, men moderens dårlige valg gav den lille pige en opvækst uden barndommens glæder. I stedet havde Sandra store bekymringer og et ansvar, som intet barn burde bære – nemlig at passe på sin mor. * Sandra husker tydeligt, hvordan hun som femårig trykkede og rensede sin mors bylder, når Sysser var skæv - og den lille datter sørgede også for, at hendes mor ikke slog sig, når hun faldt, ved at kaste sig ned, så hun faldt oven på hende. ‘Sandra reddede sin mors liv utallige gange. * Hendes teenageår var en kamp. Hun følte sig alene og misforstået, og hun kæmpede dagligt for ikke at give op. Ofte råbte Sandra op til himlen, at hun ikke kunne mere, og hun bad Gud om at tage sig hjem. Hun overvejede ofte selvmord. * Sandras mor blev på et tidspunkt også tiltalt for at have dræbt en medpatient på sygehuset ved at kvæle hende med en pude. Sysser blev til sidste frifundet i retten, men inden da fulgte hele landet med i sagen i medierne, og når mor og datter kom hjem til lejligheden i Københavnsområdet, var der ofte med store røde bogstaver skrevet ‘MORDER’ på døren. Så nu var Sandra ikke bare datteren af en narkoman - men også datteren af en morder. Det gjorde naturligvis ikke det hele lettere i skolen, hvor Sandra både blev mobbet og fik bank af sine klassekammerater. * Sandra græd sig søvn hver aften i mange år, fordi hun savnede sin mor, indtil hun pludselig en dag fandt en måde at komme videre i livet på - men en dag fandt hun brikkerne til sit livs puslespil, og nu er det lagt, så den lille baby, som voksede op som datter af en narkoman, som hun konstant skulle forsøge at holde i live, rejser gennem tilværelsen som, hvad hun selv karakteriserer som et godt, ærligt, kærligt menneske med gode værdier. For Sandra har valgt offerrollen fra. Og livet til. Som mønsterbryder. Hun nægter at leve et liv i lænker som offer for sin historie Som hun siger: 'Vi har ikke valgt vores fortid - men vi kan vælge vores nutid og fremtid ...' * I dag driver Sandra Lia en succesfuld virksomhed sammen med sin mand, når hun ikke lever et dejligt liv sammen med ægtefællen og deres seks børn i familiens skønne hjem i Portugal. * Vil du støtte mit frivillige arbejde med denne podcast, gør du bedst og lettest på min MobilePay på 21.22.23.64. Du kan også støtte på dette link: https://buymeacoffee.com/booestlund * Vært: Bo Østlund * Musik: 'Good Day Sunshine'/The Beatles (KODA-licens) 'Hymn for Piano'/Victor Lundberg 'Last to Leave'/Victor Lundberg (Epidemic Sound Music License)

  • S3 · E183
    August 11 · 35 min

    Amira Smajic: 'Jeg håber folk kan se mig som et menneske og ikke en ting'

    Hun blev først kaldt modig. Så blev hun kaldt løgner. Først helt. Så skurk. I det nye format 'Bag overskriften' i min podcast Danske Hjerter taler jeg de disse dage med Amira Smajic, der blev landskendt, da hun var hovedperson i Mads Brügger-dokumentaren ’Den sorte svane,’ der blev sendt på TV2 i 2024. Her agerede hun muldvarp, der skulle afsløre, hvordan erhvervslivet og den kriminelle underverden hjælper hinanden til at begå svindel. * Min fem kvarter lange samtale med Amira, som bringes over to dage, er ikke en samtale om jura, skyldplacering eller endnu en gennemgang af, hvem der gjorde hvad og hvornår. Det er en samtale om mennesket bag overskriften. En samtale om angst, ensomhed, skam, skyld, fortrydelse, manipulation, løgne, sandhed, identitet, tillid - og om den ultimative prisfor at blive et menneske, ingen længere stoler på. * Amira siger selv: 'Hvis jeg siger, at himlen er blå, skal folk lige tjekke, om det passer.' Hun siger også: 'Jeg har mistet retten til at definere mig selv offentligt.' Og: 'Jeg har mistet mit ansigt og mit navn.' * I samtalen taler Amira om sin egen rolle og sit eget ansvar: 'Jeg fortryder, at jeg sagde ja til at medvirke i dokumentaren, og jeg ved ikke, om jeg nogensinde kan tilgive mig selv. Det tynger min sjæl hver dag, at jeg har været med til at rykke folks liv fra hinanden.' 'Jeg er tynget af skam - og den gør det svært for mig at løfte mig selv. Den fratager mig evnen til at møde omverdenen og indgå i relationer og være noget for nogen.' * Amira Smajic har ikke siden 'Den sorte svane' givet interviews til radio, tv eller podcast. Hun har været skjult og gemt i mere end to år - alene med angsten, skammen og den offentlige fortælling om, hvem hun er. Og hun skjuler sig stadig. 'Jeg er blevet brændt så voldsomt, at jeg ser farer alle vegne.' * For mig er det her ikke en samtale, der frikender. Og ikke en samtale, der fælder. Det er derimod en personlig samtale om prisen for det hele. Om at gå fra at blive set som modig til at blive set som utroværdig. Om at leve med, at mange ikke tror på noget af det, man siger. Om at miste sin plads i verden. Om skyld, skam, ansvar og fortrydelse. Om at i ensomhed at forsøge at samle sig selv op efter to år i isolation, frygt og mistillid. Det er en samtale, der spørger: Kan man lytte til et menneskes følelser, selv om man ikke stoler på menneskets fortælling om fakta? * Selv siger Amira: 'Hvis man ikke stoler på, at jeg kan føle noget, så er der ikke plads til meget mere. Nu snakker vi jo om følelser og relationer - ikke om jura eller journalistisk dokumentation.' * Amira Smajic er i øvrigt aktuel med sin selvbiografi, som slet og ret bærer navnet 'Amira'. * Hør anden del af min samtale med Amira i denne episode. Første del kunne du høre i går i episode 183. * Danske Hjerter - som nu udkommer tre gange hver uge i tre forskellige formater - kan lyttes gratis over alt, hvor du hører dine andre podcasts. Jeg er helt afhængig af støtte til mit con-amore-projekt, så vil du bakke det op, kan du gøre det på min MobilePay på 21 22 23 64 Af hjertet tak - og tak for interessen for mit arbejde. * Vært: Bo Østlund * Musik: 'Anthem'/Leonard Cohen (KODA-licens) 'Season of Love'/Gamma Skies (Epidemic Sound Music License)

  • S3 · E183
    August 10 · 44 min

    Amira fra Den sorte svane: 'Jeg ved ikke, om jeg nogensinde kan tilgive mig selv.'

    Hun blev først kaldt modig. Så blev hun kaldt løgner. Først helt. Så skurk. I det nye format 'Bag overskriften' i min podcast Danske Hjerter taler jeg de kommende dage med Amira Smajic, der blev landskendt, da hun var hovedperson i Mads Brügger-dokumentaren ’Den sorte svane,’ der blev sendt på TV2 i 2024. Her agerede hun muldvarp, der skulle afsløre, hvordan erhvervslivet og den kriminelle underverden hjælper hinanden til at begå svindel. * Min fem kvarter lange samtale med Amira, som bringes over to dage, er ikke en samtale om jura, skyldplacering eller endnu en gennemgang af, hvem der gjorde hvad og hvornår. Det er en samtale om mennesket bag overskriften. En samtale om angst, ensomhed, skam, skyld, fortrydelse, manipulation, løgne, sandhed, identitet, tillid - og om den ultimative prisfor at blive et menneske, ingen længere stoler på. * Amira siger selv: 'Hvis jeg siger, at himlen er blå, skal folk lige tjekke, om det passer.' Hun siger også: 'Jeg har mistet retten til at definere mig selv offentligt.' Og: 'Jeg har mistet mit ansigt og mit navn.' * I samtalen taler Amira om sin egen rolle og sit eget ansvar: 'Jeg fortryder, at jeg sagde ja til at medvirke i dokumentaren, og jeg ved ikke, om jeg nogensinde kan tilgive mig selv. Det tynger min sjæl hver dag, at jeg har været med til at rykke folks liv fra hinanden.' 'Jeg er tynget af skam - og den gør det svært for mig at løfte mig selv. Den fratager mig evnen til at møde omverdenen og indgå i relationer og være noget for nogen.' * Amira Smajic har ikke siden 'Den sorte svane' givet interviews til radio, tv eller podcast. Hun har været skjult og gemt i mere end to år - alene med angsten, skammen og den offentlige fortælling om, hvem hun er. Og hun skjuler sig stadig. 'Jeg er blevet brændt så voldsomt, at jeg ser farer alle vegne.' * For mig er det her ikke en samtale, der frikender. Og ikke en samtale, der fælder. Det er derimod en personlig samtale om prisen for det hele. Om at gå fra at blive set som modig til at blive set som utroværdig. Om at leve med, at mange ikke tror på noget af det, man siger. Om at miste sin plads i verden. Om skyld, skam, ansvar og fortrydelse. Om at i ensomhed at forsøge at samle sig selv op efter to år i isolation, frygt og mistillid. Det er en samtale, der spørger: Kan man lytte til et menneskes følelser, selv om man ikke stoler på menneskets fortælling om fakta? * Selv siger Amira: 'Hvis man ikke stoler på, at jeg kan føle noget, så er der ikke plads til meget mere. Nu snakker vi jo om følelser og relationer - ikke om jura eller journalistisk dokumentation.' * Amira Smajic er i øvrigt aktuel med sin selvbiografi, som slet og ret bærer navnet 'Amira'. * Hør første del af min samtale med Amira i denne episode. Anden del kan høres i morgen i episode 184. * Danske Hjerter - som nu udkommer tre gange hver uge i tre forskellige formater - kan lyttes gratis over alt, hvor du hører dine andre podcasts. Jeg er helt afhængig af støtte til mit con-amore-projekt, så vil du bakke det op, kan du gøre det på min MobilePay på 21 22 23 64 Af hjertet tak - og tak for interessen for mit arbejde. * Vært: Bo Østlund * Musik: 'Season of Love'/Gamma Skies (Epidemic Sound Music License)

  • S3 · E182
    August 8 · 25 min

    Søndagsbrevet - jeg fyldte 70 i går, hvad pokker gør jeg nu med mit liv...?

    I går fyldte jeg 70 år. Det er et mærkeligt tal. Ikke fordi jeg føler mig som 70 indeni. Det tror jeg faktisk ikke, ret mange gør. Indeni er vi på en eller anden underlig måde stadig mange aldre på én gang. * Jeg kan stadig mærke drengen. Den unge mand. Faren. Journalisten. Den forelskede. Den bange. Den stædige. Den nysgerrige. Den, der stadig tror, at der er noget mere at forstå. De er der alle sammen endnu. Men kroppen, kalenderen og dåbsattesten har deres egen måde at tale på. Og de er ikke altid lige diplomatiske. * 70 år. Man siger tallet, og så står det der. Som en milepæl. Eller en mur. Eller måske bare som en bænk ved vejen, hvor man et øjeblik sætter sig, trækker vejret og ser sig tilbage. Jeg tror ikke, jeg har lyst til at kalde det alderdom. Ikke endnu. Men jeg har heller ikke lyst til at lade som om, det bare er et tal. For det er det ikke. * Alder er ikke bare et tal. Alder er erfaring. Alder er tab. Alder er taknemmelighed. Alder er mennesker, man ikke længere kan ringe til. Alder er døre, der lukkede. Men også døre, man aldrig havde set, hvis ikke man var nået hertil. Og måske er 70 også det sted i livet, hvor man for alvor begynder at forstå, at man ikke er udødelig. Ikke bare som en tanke. Ikke bare som noget, man godt ved oppe i hovedet. Men som noget, der begynder at sætte sig i kroppen. * Denne uges søndagsbrev handler om at blive 70 - og erkende, at tiden er kommet, hvor jeg er nødt til at vælge vælge fra. * Tak fordi du lytter til 'Danske Hjerter', som kører på sin tredje sæson. Det sætter jeg utroligt stor pris på. Hvis du ikke allerede abonnerer på podcasten, så gør det, så du sikrer dig, at du automatisk får besked, når der lægges nye episoder op flere gange om ugen. 'Danske Hjerter' er ikke gemt bag en betalingsmur, og den kan høres gratis over alt, hvor du lytter til dine andre podcasts. * Jeg har til stadighed store udgifter til hosting, musikrettigheder, teknik og transport, så har du lyst til at støtte mit con amore-kærlighedsprojekt, gør du det lettest på min MobilePay på 21 22 23 64 * Du kan også støtte mit arbejde her: https://buymeacoffee.com/booestlund Enhver donation - stor som lille - vil blive modtaget med stor taknemmelighed. * Af hjertet tak for dig - du gør en kæmpestor forskel for denne podcast. * Vært: Bo Østlund * Musik: 'Når Jeg Bli'r Gammel'/Gnags (KODA-licens) 'Follow Me Pt. 2'/Jonathan Mollberg (Epidemic Sound Music License)

  • S3 · E181
    August 6 · 1 hr 41 min

    Bag det pæne glansbillede: Min far var narcissist (fra hjerternes arkiv)

    På et gulnet, kornet foto, som ligger et sted på Fyn, sidder Henrik med sin søn Søren til sønnens konfirmation på Nyborgvej 93 i Kværndrup en søndag i maj 1983. Det er året, hvor der er folkeafstemning om EF's udvidelse, hvor VHS-afspillere begynder at komme ud i danske hjem, hvor det første AIDS-tilfælde registreres i Danmark, hvor den første Grøn Koncert arrangeres af Muskelsvindfonden. Og om en måned fylder Søren 14 år. * Festen i Kværndrup holdes i det træhus, som Sørens forældre har for vane at leje til familiefesterne - og det bliver så stillet op på familiens gårdsplads. Søren smiler over sin sorte butterfly foran det store ophængte dannebrogsflag, men der er ofte en anden historie bag de glansbilleder, som hænges op på væggen eller sættes ind i familiealbummet. Glansbilleder er ofte løgne forklædt som glimmer. Det er dette også. * Ved siden af den lille smilende dreng i den hvide skjorte sidder nemlig en egoistisk og ukærlig far, som kun tænker på sig selv, kører familien med hård hånd og altid er i en offerrolle, fordi han føler, alle er til besvær. Også - og måske især - hans egne børn og hans kone, som bliver syg. En far, som ikke engang hilser på sin egen mor og hans to brødre, når han møder dem på gaden i den lille landsby. En far, som har svært ved at rose og se sin søn, og som ikke evner at vise og give Søren den kærlighed, som skal modne ham og give ham selvtillid både som ung og senere i livet. * Tværtimod sætter han nærmest en ære i at give sin søn skyldfølelse. Søren kan aldrig gøre det godt nok. Han gør alt forkert, synes han far. Og om natten har drengen Søren mareridt, fordi han frygter at dø. * I dag er Søren ikke i tvivl om, at hans far var narcissist, og han har gennem livet lidt under under, at hans far igen og igen kom til at fylde alt for meget i hans liv på den negative måde. Det har kostet på selvværdet, ligesom det kostede, da Søren - som efter gymnasiet havde helt andre planer for sit liv - følte sig forpligtet og presset til at starte i og senere overtage sin fars firma. Søren driver i dag stadig i en alder af 56 år stadig Kværndrup Kedelservice. Men det var aldrig hans drøm. * Dette er også historien om en far, der lige siden, Søren var ung dreng, har truet med at begå selvmord. Henrik Hansen fra Kværndrup ender med at gøre alvor af sine trusler som 89-årig, fordi han ikke vil flytte fra den ejendom, der gennem hele hans liv har betydet alt for ham. Samme dag, som han skal flytte i en ældrebolig, skyder Sørens far sig i brystet med sit jagtgevær siddende i en plastik-havestol på den samme gårdsplads, hvor man fejrede Sørens konfirmation. På bordet i stuen ligger et afskedsbrev, hvor han med rystende bogstaver har skrevet: 'Undskyld men jeg kunne ikke flytte ..' * Hør min samtale med Søren Sønderlund fra Svendborg i denne episode af min podcast Danske Hjerter. En samtale om en far og en søn, om at blive fanget i tilværelsen, fordi man ikke tør sige fra, ikke har lært det, og om at reflektere over livet og de puslespilsbrikker, man fik med på rejsen, i en moden alder. * Vært: Bo Østlund Musik: 'This Is My Life'/Gasolin' (KODA-licens) 'Father And Son'/Cat Stewens (KODA-licens) 'Feathers in the Wind'/Sight of Wonders 'The Colours of Autumn'/Isobelle Walton (Epidemic Sound Music License) * Hvis du er i krise eller har tanker om selvmord, så kontakt Livsliniens telefonrådgivning på 70 201 201.

  • S3 · E180
    August 1 · 40 min

    Søndagsbrevet - den novemberaften, da min mor blev til en smuk stjerne

    Ugens søndagsbrev i 'Danske Hjerter' handler om at miste sin mor. Ikke om mødre i almindelighed. Ikke om det perfekte mor-barn-forhold, som mange måske længes efter, men ikke alle fik. Ikke om den milde, varme, ukomplicerede kærlighed, som findes i nogle familier, og som andre må lede efter hele livet. * Jeg vil tale om det, der sker, når en søn - eller datter - mister sin mor. Også når forholdet var svært. Måske især når det var svært. * Min mor udåndede en aften i november 2009. Jeg tror, at hun baskede som en engel op på den sorte himmel, sagde hej til månen og blev til en stjerne. Det ved jeg jo ikke. Men sådan havde jeg brug for at se det. For når et menneske dør, især ens mor, har man brug for billeder, der kan bære det, for sproget selv er for småt. Man kan sige 'Hun døde', 'Hun udåndede' eller 'Hun sov ind'. Men ingen af de ord rummer det, der sker, når den kvinde, der bar én ind i verden, forlader den. * Tak fordi du lytter til 'Danske Hjerter', som kører på sin tredje sæson. Det sætter jeg utroligt stor pris på. Hvis du ikke allerede abonnerer på podcasten, så gør det, så du sikrer dig, at du automatisk får besked, når der lægges nye episoder op flere gange om ugen. 'Danske Hjerter' er ikke gemt bag en betalingsmur, og den kan høres gratis over alt, hvor du lytter til dine andre podcasts. * Jeg har til stadighed store udgifter til hosting, musikrettigheder, teknik og transport, så har du lyst til at støtte mit con amore-kærlighedsprojekt, gør du det lettest på min MobilePay på 21 22 23 64 * Du kan også støtte mit arbejde her: https://buymeacoffee.com/booestlund Enhver donation - stor som lille - vil blive modtaget med stor taknemmelighed. * Af hjertet tak for dig - du gør en kæmpestor forskel for denne podcast. * Vært: Bo Østlund * Musik: 'Fourth of July'/Sufjan Stevens (KODA-licens) 'Follow Me Pt. 2'/Jonathan Mollberg (Epidemic Sound Music License)

  • S3 · E179
    July 30 · 1 hr 30 min

    Bo er død og er blevet genoplivet 12 gange (fra hjerternes arkiv)

    I dag går turen til Norge, hvor du skal møde Bo Vincentz - en 51-årig mand, som har kæmpet med misbrug hele sit liv. Det hele startede med hash og bajer hjemme på Vestsjælland, da Bo var 13, som 18-årig begyndte han at tage amfetamin, og tre år senere - da Bo var 21 - blev rygeheroinen en del af hans hverdag. Som 27-årig blev Bo sprøjtemisbruger, og sådan fortsatte hans liv i Helvede med løgne, benægtelser, tyverier og en tilværelse som narkoman fra dag til dag med heroin og kokain, indtil han tog stoffer for sidste gang i august 2012. Siden var Bo Vincentz clean i fem år - men i 2017 begyndte han at drikke, og han er i dag alkoholiker. * Han drikker i kortere eller længere perioder og holder sig så ædru - indtil han starter igen, fordi flasken lokker. Da jeg taler med Bo til denne episode er han tørlagt på dag 5. Lyt til en rystende og hudløst ærlig samtale med en dansk mand, som har været i behandling for sit misbrug fire gange, og som har været død 12 gange, inden han igen og igen blev genoplivet og vendte tilbage til et liv, som var ren overlevelse. ‘Det er ufatteligt, at jeg stadig er i live’, lyder det fra Bo, som har boet i Norge i 13 år. * Når han i dag ser tilbage på sit liv som stofmisbruger kan han se, at det var en flugt fra livet. ‘Jeg kunne ikke holde ud at være sammen med mine normale tanker, og mit følelsesliv blev afstumpet. Jeg ville bare væk - bare være i fred’, fortæller Bo Vincentz, som utroligt nok i mange af årene har haft og kunnet passe forskellige jobs. * I andre perioder er det dog også gået helt galt - som dengang i 2023, hvor Bo arvedede 1,5 millioner kroner efter sin mors død - seks måneder senere var alle pengene brugt på stoffer, og Bo sad tilbage med en gæld på 200.000 kroner. * I dag er sjællænderen flov over den både, han behandlede sine forældre på, tog han har stadig traumer både om natten og dagen over dengang, hvor han fortalte sin mor, at han ville begå selvmord og bagefter ikke besvarede hendes opkald i tre måneder. Men drømmen har 51-årige Bo stadig. Drømmen om, at han aldrig mere falder i. Og en drøm om en dag at få sit eget lille nedlagte landbrug og være selvforsynende med grøntsager, ænder, høns, gæs og grise - og i fritiden vil han fiske og gå på jagt. For det er aldrig for sent. Selv for en mand, som har været misbruger af stort set alt og erkender, at han har været allerbedst sit at køre sit liv i sænk. Men Bo ved godt, at det er sidste udkald ... * DANSKE HJERTER er gratis at lytte til og er ikke gemt bag betalingsmure, men skal jeg kunne fortsætte mit arbejde, er det vigtigt, at lytterne hjælper mig med at udbrede budskabet om dens eksistens. Så del podcasten i hele dit netværk - med din familie, dine, venner, dine kolleger og dine naboer. * Husk endelig også at abonnere på DANSKE HJERTER på Spotify, Apple eller hvor du hører den, så du automatisk får besked, når der lægges nye episoder op. * Skulle du have lyst til at støtte Danske Hjerter, kan du gøre det på min MobilePay på 21.22.23.64 - og vil du medvirke med DIN livshistorie, så send en mail til: kontakt@danskehjerter.dk * Vært: Bo Østlund Musik: 'Forårsdag'/Anne Linnet (KODA-licens) 'Velkommen hjem'/Sissel (KODA-licens) 'Hymn for Piano'/Victor Lundberg 'Traveling Back'/Roots and Recognition 'Mirayne'/Martin Landh (Epidemic Sound Music License)

  • S3 · E178
    July 25 · 15 min

    Søndagsbrevet - selv i de mørkeste historier er der små glimt af lys

    Det har været, og er stadig, en speciel sommer for mig. Der sker nogle ting i mit eget liv lige nu, som har fået mig til at tænke mere over tid, krop, alder og min egen forgængelighed. I snart 200 samtaler har jeg siddet over for eller talt med mennesker, der har fortalt om de store nedslag i deres liv til denne podcast. Om sorg og kærlighed. Om skyld og savn. Om børn, forældre, sygdom, død, svigt, håb - og om alt det, et menneskehjerte kan bære. * Jeg har været den, der spurgte. Den, der lyttede. Den, der prøvede at give plads. Men måske er det også lidt let altid kun at gemme sig bag spørgsmålene. Bag nysgerrigheden. Bag den professionelle rolle som interviewer og samtalepartner. Så efter alle de samtaler - og efter et liv, der selv pludselig begynder at stille nogle andre og uventede spørgsmål - ja, så har jeg fået lyst til indimellem også at tale lidt mere selv. * Ikke fordi Danske Hjerter nu skal handle om mig. Men fordi det personlige nogle gange kan åbne noget fælles. Jeg tror, at det personlige nogle gange kan åbne noget alment - en samtale, en tankerække. * Så 'Søndagsbrevet' bliver et lille rum ved siden af de lange samtaler. Et sted til tanker om livet, alderen, døden, kærligheden, det vi mister, det vi lærer. Og alt det, vi måske skal nå at sige, mens tid er. Det bliver kort. Det bliver personligt. Og forhåbentlig genkendeligt. * For måske er det sådan med hjerter: De er vores egne. Men det, de bærer, er ofte noget, andre også kender. Så nu prøver jeg ved siden af de lange samtaler at lave nogle korte søndagsbreve, hvor jeg selv deler tanker om livet, alderen, døden, kærligheden og alt det, vi ikke altid får sagt. * Du vil fremover kunne lytte til et nyt søndagsbrev fra Danske Hjerter' hver søndag morgen. Og det første kommer her. På den sidste søndag i juli 2026. * De lange samtaler i podcasten fortsætter naturligvis hver fredag. * Tak fordi du lytter til 'Danske Hjerter', som kører på sin tredje sæson. Det sætter jeg utroligt stor pris på. Hvis du ikke allerede abonnerer på podcasten, så gør det, så du sikrer dig, at du automatisk får besked, når der lægges nye episoder op flere gange om ugen. 'Danske Hjerter' er ikke gemt bag en betalingsmur, og den kan høres gratis over alt, hvor du lytter til dine andre podcasts. * Jeg har til stadighed store udgifter til hosting, musikrettigheder, teknik og transport, så har du lyst til at støtte mit con amore-kærlighedsprojekt, gør du det lettest på min MobilePay på 21 22 23 64 Ethvert beløb - uanset størrelsen - vil blive modtaget med stor taknemmelighed. * Du kan også støtte mit arbejde her: https://buymeacoffee.com/booestlund Enhver donation - stor som lille - vil blive modtaget med stor taknemmelighed. * Af hjertet tak for dig - du gør en kæmpestor forskel for denne podcast. * Vært: Bo Østlund * Musik: 'Follow Me Pt. 2'/Jonathan Mollberg (Epidemic Sound Music License)

  • S3 · E177
    July 23 · 1 hr 3 min

    Mine børns far havde syv hemmelige børn (fra hjerternes arkiv)

    Hun valgte allerede som 23-årig som led i sin spirituelle rejse at ændre navn til Mahasiah. Det betyder 'Den der bringer fred og kærlighed', og sådan har den 62-årige kvinde fra Esrum også tænkt sig at fortsætte sin tilværelse. Jeg møder Mahasiah - som er halvt spansk - for enden af en markvej i Esrum på Nordsjælland, hvor hun fortæller om dengang, hun var en 'superwoman', som slet ikke var i stand til at tage imod kærlighed, endsige vidste, hvad kærlighed og omsorg var for hende selv. * Mahasiah opdrog fire børn stort set alene, mens hun tog en universitetsuddannelse, og i dag kan hun se, at hun var en godtroende marionetdukke for en utro 'skurk' - som hun selv kalder børnenes far - som efterlod hende med en milliongæld og 26 år som insolvent. Da parret gik fra hinanden, var børnene mellem ét og 11 år gamle, og da faderen til børnene døde halvandet år efter bruddet, fandt Mahasiah ud af, at var far far til mindst syv andre børn, som han aldrig havde fortalt om. * Lyt i denne episode til en spændende samtale om at overleve og endelig finde sig selv i en høj alder, om tilgivelse og om Mahasiahs egen opvækst i Spanien, hvor hendes mor ønskede og fik en seperation i 1974, da faderen sprang ud som transvestit. Men allermest handler denne samtale om at finde gaverne i orkanens øje og diamanterne i smerten, om at finde sin indre ro, om at leve rigt uden penge - og endelig i en høj alder at få et godt forhold til sin mor efter et liv med mange år uden kontakt. * Vært på DANSKE HJERTER er Bo Østlund. Gennem mine 50 år som journalist har jeg rejst verden rundt og skrevet titusindvis af artikler - og siden årtusindskiftet har jeg udgivet mere end 30 bøger i eget navn og været ghostwriter på mange andre. Fælles for alt mit arbejde har været, at det altid har handlet om menneskers skæbner, oplevelser, tanker, følelser og drømme, for jeg er overbevist, at vi er her på jorden for at dele vores fortællinger med hinanden. Til spejling, pejling og inspiration. Både de positive og de svære historier – for på dén måde kan vi hver især hjælpe hinanden med at navigere gennem livet. * Jeg håber, at du vil abonnere på DANSKE HJERTER, som kan høres over alt, hvor du plejer at lytte til dine podcast. Så er du sikker på at få besked hver gang, der lægges nye menneskemøder op. Jeg håber også, at du vil dele DANSKE HJERTER i dit netværk. Og måske også give podcasten en anmeldelse. * Jeg har valgt at gøre podcasten tilgængelig for alle, så den ikke ligger gemt bag en betalingsmur, og mit arbejde med den er frivilligt og ulønnet og skal ses som mit lille bidrag til en verden, hvor vi deler med hinanden og forstår hinanden bedre. Skulle du have lyst til at støtte projektet kan du gøre det med en donation, stor som lille til min MobilePay på nummeret 21.22.23.64 1000 tak. * Har DU en fortælling, så send en mail til adressen kontakt@danskehjerter.dk * Vært og producer: Bo Østlund Musik: 'Hymn for Piano'/Victor Lundberg 'Feathers in the Wind'/Sight og Wonders 'Traveling Back'/Roots and Recognition (Epidemic Sound Music License)

  • S3 · E176
    July 16 · 1 hr 38 min

    Nana fandt sin søn død på værelset: Min skyldfølelse forsvinder aldrig

    Det var den 3. juli 2024. Og den onsdag morgen vågnede Nana som altid tidligt. Hun kunne høre, at Andreas’ computer kørte, men det gjorde den jo næsten altid, for han faldt ofte i søvn til en film eller musik. Nana lå lidt og kiggede ud i sommeren fra sit vindue, inden hun gik ind for at slukke den, stryge sin søn over håret og sikre sig, at dynen lå over ham. Som da han var lille. * Da hun åbnede døren, så hun Andreas hænge ud fra kontorstolen. Hans ene hånd var tegnet op af bittesmå blodårer, som grene på et træ. De var helt sorte. Nana Wad stod pludselig i den situation, hun frygtede allermest. * Det var ikke første gang, hun fandt sit ældste barn livløs og blå i huden efter en overdosis på hans værelse. Men denne onsdag skulle blive den sidste, for selv om Nana skreg og græd og tryglede redderne om at redde sin søn, var det for sent. Og det vidste hun også godt selv alt for godt inderst inde. Alt var for sent. Hendes elskede søn døde, mens hun lå og sov i sit soveværelse få meter fra ham. * Andreas Nellemann Bom - kendt som musiker under navnet Lil Mazda - blev 21 år gammel. Han døde af en overdosis opioider og benzodiazepiner - de ulovlige piller, som han allerede begyndte at tage som 14-årig, og som han i flere år havde forsøgt at blive uafhængig af. Det plager her to år efter Andres' død stadig Nana Wad, at hun ikke kunne redde sin søn. 'Min skyldfølelse er enorm. Det er en daglig og natlig forbandelse. Intet er mere grusomt end at miste et barn. Sorgen og smerten forsvinder aldrig’, fortæller hun. * 'I juni 2024 var Andreas ellers i bedring. Jeg ved ikke hvorfor, men åh, hvor var jeg lettet. Jeg håbede, at nu var de værste mareridt måske overstået, så jeg turde heller ikke helt jinxe det. Han kom ind i mit soveværelse en morgen og sagde roligt og med klare øjne, at han gerne ville til Bornholm på et tre måneder langt behandlingsophold. Han ville søge ind på Københavns Erhvervsakademi, og han ville gerne være sikker på, han var ude af pillerne, og vidste at det krævede behandling. Men Andreas nåede hverken Bornholm eller Københavns Erhvervsakademi. Han døde få uger senere.' * Hør min halvanden time lange samtale med 53-årige Nana Wad - foretaget i denne uge - i denne nye episode af podcasten 'Danske Hjerter'. * Tal fra Sundhedsstyrelsen viser, at opioidpiller i stigende grad bliver brugt og misbrugt af unge danskere. Opioider har nu overhalet kokain og er dermed det næstmest populære rusmiddel blandt unge på mellem 15 og 19 år. Længe har man talt om, at USA befinder sig i en opioidkrise, som hvert år koster mange tusind menneskeliv. Men også her i Danmark er misbrug af opioider blevet langt mere udbredt. * Check de hidtidige næsten 200 episoder af Danske Hjerter ud, hvor du lytter til dine andre podcasts. * Skulle du have lyst til at støtte og hjælpe med mine udgifter til dette con amore-projekt betalingsmure, så vil jeg blive meget taknemmelig, hvis du vil gøre det med en donation, stor som lille til min MobilePay på 21222364 Uden din støtte kan denne podcast - som ikke ligger gemt bag en betalingsmur - ikke fortsætte med at udkomme. Vi gør det her sammen. Dig og mig. Af hjertet tak. * Vært: Bo Østlund Musik: 'This Is My Life'/Gasolin' (KODA-licens) 'Lyse Nætter'/Alberte (KODA-licens) 'Følsom'/Lil Mazda 'Feathers in the Wind'/Sight of Wonders (Epidemic Sound Music License)

  • S3 · E175
    July 10 · 1 hr 44 min

    Lars Peter vandrer i sorg for at ære sin afdøde hustru og lede efter svar

    42 år fik de sammen. Lars Peter og Karin. Indtil hun døde på et hospice i Svendborg nytårsaftensdag 2024. Og bagefter kom tomheden. Og tankerne. * Havde Lars Peter overhovedet lyst til at leve videre alene? Var der mere til ham i dette liv uden hans elskede hustru, som han havde delt alt med, siden han mødte Karin som 19-årig? Skulle han bare opgive? Kaste håndklædet i ringen? Eller skulle han forsøge at samle puslespilsbrikkerne til resten af sin tilværelse liv gennem en vandring i sorgens land? Lars Peter Nielsen valgte det sidste. * En tidlig morgen for 17 dage siden begyndte Lars Peter sin vandretur fra hjemmet i Odense til Nidarosdomen i Trondheim - Norges vigtigste kirke. For 10 år siden sad han og Karin uden for katedralen og iagttog de vandrere, der ankom. Nu er Lars Peter selv pilgrimsvandrer - på en vandring fra parrets hjem i Odense i ensomhed og stilhed. * En vandring, hvor han ønskede at have noget med sig, der forbinder ham med det, som han sørger over, og noget der minder ham om, at der er et før og et efter et stort tab i livet. Men hvordan tager man på en symbolsk måde sin afdøde hustru med sig? Lars Peter har læst om mennesker, der har taget deres afdøde med sig i form af den afdødes aske i en urne, og så har drysset den ud et særligt sted på vejen. Det er for konkret for ham. * Han fandt det mest farvestrålende og udtryksfulde af de tørklæder, som han ikke har nænnet at skille sig af med og lagde det klar sammen med hatten – og så naturligvis hans vandrestok af birketræ, som han skulle have med hele vejen. Da han begav sig afsted, var der imidlertid hedebølge over Danmark, og han besluttede derfor at binde tørklædet omkring hatten afsluttende med en sløjfe bagtil. Det resulterede i, at enderne af tørklædet hang bagtil og kildede ham i nakken, da han begyndte at gå. * Det var en mærkelig fornemmelse. For første gang i halvandet år oplevede han, at Karin var nærværende i hans liv og nussede og aede ham i nakken på sin helt egen måde. Det var, som om, at hun var med ham og ville sige til ham: 'Gå du blot. Jeg skal nok være med dig hele vejen …’ * Lars Peter Nielsen er nu vandret gennem Danmark, er sejlet fra København til Oslo og har vandret videre en uge i Norge. Og i går ankom han til Lillehammer. Han er nu halvvejs - har gået 400 kilometer - endnu 400 venter. * Dagene er fyldt med masser af smukke indtryk fra den norske natur og den norske kultur. Samtidig er den fyldt af tanker, af minder, af historier, af savn og af længsel. Og Lars Peter går videre mod sit mål. For at finde svar - for at ære sin Karin. Og måske finde hende siddende på en bænk uden for katedralen. Selv ikke den kendsgerning, at hans mor døde for to dage siden, får ham til at vende om. * 'Hver dag sætter jeg min hat på hovedet og mærker, at jeg ikke er alene. Der er én, der stille kilder mig i nakken, smyger sig om mig og nusser mig på sin egen nye måde og giver mig mod på at tage endnu et skridt i sorgens land på vej mod Nidaroskatedralen.' * Her er min halvanden time lange samtale med Lars Peter, mens han sidder ved bredden af søen Mjøsa 15 kilometer fra Lillehammer. En stærk, rørende og hudløst ærlig samtale om at miste, om sorg, om kærlighed - og om at lede efter en ny identitet. * Check de hidtidige næsten 200 episoder af Danske Hjerter ud, hvor du lytter til dine andre podcasts. * Skulle du have lyst til at støtte og hjælpe med mine udgifter til dette con amore-projekt betalingsmure, så vil jeg blive meget taknemmelig, hvis du vil gøre det med en donation, stor som lille til min MobilePay på 21222364 Uden din støtte kan denne podcast - som ikke ligger gemt bag en betalingsmur - ikke fortsætte med at udkomme. Vi gør det her sammen. Dig og mig. Af hjertet tak. * Vært: Bo Østlund Musik: 'This Is My Life'/Gasolin' (KODA-licens) 'Lyse Nætter'/Alberte (KODA-licens) 'Regnvejrsdag i november'/Pia Raug 'Feathers in the Wind'/Sight of Wonders (Epidemic Sound Music License) * Hvis du er i krise eller har tanker om selvmord, så kontakt Livsliniens telefonrådgivning på 70 201 201.

  • S3 · E174
    July 2 · 1 hr 13 min

    Den dag Søren kørte ud i skoven for at sige farvel (fra hjerternes arkiv)

    En septemberdag kørte 22-årige Søren ud i skoven, satte støvsugerslangen til udstødningen på sin gamle bil og førte den ind gennem vinduet, hvorefter han satte sig ind på bilens bagsæde med sin dyne og hovedpude, et bilmagasin og en cola samt billeder af sin oldemor og sin kæreste. Og ventede på at sove ind i døden. I denne episode møder jeg hans mor Dorte Prang, som fortæller, hvordan det var at miste sin søn - og hvordan hans selvmord har forandret hendes liv totalt. * Fem år efter Sørens død blev Dorte skilt, og efter 37 år som bankrådgiver og en karriere i den finansielle sektor startede den nu 65-årige kvinde en stor personlig selvudviklingsrejse. I dag arbejder Dorte Prang som spirituel rådgiver og beskæftiger sig med så forskellige ting som clairvoyance, afdødekontakt, healing og hypnoterapi. 'Og jeg er i daglig kontakt med Søren', fastslår hun i vores samtale. * På bnæste rredag - den10. juli 2026. kan du høre en helt ny samtale, som handler om endnu et emne, som vi alle kan relatere til. * Husk at abonnere på Danske Hjerter, så du får besked, når der lægges nye episoder op - og del også meget gerne podcasten i hele dit netværk, så den kan fortsætte med at vokse. Og har du endnu ikke hørt alle samtalerne - der er flere døgns podcast at kaste sig over - så lyt til det store bagkatalog, som allerede findes. * I podcasten DANSKE HJERTER har jeg samtaler med helt tilfældige mennesker, som jeg møder, om de store, vigtige nedslag i deres tilværelse. Det er hudløst ærlige beretninger fra mænd, kvinder, unge og gamle om den tilværelse, som vi alle deler på godt og ondt. * Vært på DANSKE HJERTER er journalist og forfatter Bo Østlund. * Skulle du have lyst til at støtte og hjælpe med mine udgifter til dette con amore-projekt betalingsmure, så vil jeg blive meget taknemmelig, hvis du vil gøre det med en donation, stor som lille til min MobilePay på 21.22.23.64 Uden din støtte kan denne podcast - som ikke ligger gemt bag en betalingsmur - ikke fortsætte med at udkomme. Vi gør det her sammen. Du og jeg. Du kan også støtte mit arbejde på dette link. www.buymeacoffee.com/booestlund Af hjertet tak. * Skulle du have lyst til at sponsere podcasten, så send en mail til: kontakt@danskehjerter.dk Samme mailadresse kan benyttes, hvis du selv har brug for hjælp til enten at få skrevet en bog, udarbejdet en brochure, lavet en podcast eller noget helt fjerde, hvor mine 50 års erfaring som journalist og forfatter kan komme i spil. * Læs mere om mig her: www.words-on-wheels.com * Vært: Bo Østlund Musik: 'This Is My Life'/Gasolin' (KODA-licens) 'What A Wonderful World'/Louis Armstrong (KODA-licens) 'Feathers in the Wind'/Sight of Wonders 'New Endings'/Maria Skonare Karlsson (Epidemic Sound Music License)

  • S3 · E173
    June 25 · 1 hr 42 min

    Historien om Hannahs lille Signe Solstråle (fra hjerternes arkiv)

    De kalder hende for Signe Solstråle For det er lige, hvad hun er. Men den lille skønne pige på tre et halvt fra Ringsted har også givet hendes forældre et helt andet liv, end de troede, at de skulle få, da Hannah Søhøf gik og glædede sig til at føde parrets andet barn. * Signe kom ganske vist til verden inden for termin ved en helt almindelig fødsel, men da Hannah fik hende op på sit bryst, trak hun ikke vejret, og hun var helt grå i hovedet. Jordmoderen fik dog frotteret liv i den lille pige og alle åndede lettet op, og selv om Signes hud var plettet med små underliggende blødninger, blev familien sendt hjem seks timer efter fødslen med beskeden om, at deres datter var sund og rask. * Men Signes adfærd viste sig hurtigt at være anderledes - og efter en hård kamp med sundhedssystemet var det faktisk forældrene selv, som Googlede sig selv frem til, at Signe måske led af Cytomegalovirus - også kaldet CMV. CMV er en meget almindelig virusinfektion, der dog kan være ganske farlig for et foster, hvis en gravid kvinde bliver smittet. Det passede nemlig godt med Signes forløb og Signes symptomer ved fødslen - og det var lige nøjagtig, hvad Signe fejlede. Signes hjernebark var misdannet. Der fødes hvert år omkring 10 børn i Danmark med svær CMV-sygdom. * Børn, der har været udsat for CMV smitte i fostertilstanden, men som er født uden symptomer, er i risiko for senere at udvikle problemer. Det drejer sig om tiltagende psykomotoriske problemer, høretab og synsproblemer i løbet af de første leveår. I dag - tre et halvt år efter fødslen - har Signe udviklet epilepsi, hun har cerebral parese, hun har nedsat syn, og hun er døv på det ene øre. Hun risikerer at blive helt døv. Signe kan ikke gå, hun har ikke noget sprog og den gennemsnitlige levealder er også væsentlige mindre for personer født med den lidelse, som Signe har. * I denne ærlige samtale fortæller Signes 28-årige mor Hannah om kampen med systemet, men endnu mere om, hvordan det påvirker en familie at få et handicappet barn. Det er for eksempel svært, hvis man som par tackler sorgen helt forskelligt, og Signe og hendes mand har været tæt på at gå fra hinanden flere gange i forløbet. * Hannah - der er uddannet sygeplejerske - men nu passer sin datter hjemme på fuld tid - erkender i samtalen ærligt, hvordan hun selv ar kæmpet med sine tanker og følelser. ‘Jeg har været bitter og vred over det. Hvorfor skulle det lige være os? Jeg kan også stadig have svært ved, når nogle bliver gravide og venter deres andet barn. Hvorfor må DE få en søskende som kan alt det som jeg ønskede, at hun skulle kunne for sin storesøsters Milles skyld? Det første stykke tid havde jeg det også svært at være sammen med andre mennesker, for jeg kunne ikke holde ud at høre om deres problemer. Jeg kom lige fra en MR-skanning af min hjerneskadede datter, og de snakkede om, at deres barn ikke sov om natten.’ * Vores samtale handler også om en mors uendelig store kærlighed til sine dejlige døtre Signe og Mille - og om at leve og være i nuet. ‘Selv om jeg sørger over det liv, som vi ikke fik, så elsker jeg stadig det liv, som vi HAR fået. Signe skulle ikke være anderledes. Hun er præcis, som hun skal være, og vi er virkelig meget lykkelige allesammen. Det troede jeg aldrig, at vi skulle blive, men der er en kæmpe gave i at indse, at livet også er noget andet end det, som man havde regnet med, og at man også kan blive glad med andre vilkår.’ ‘Der sker heldigvis konstant forbedringer, og den største drøm er lige nu, at hun kan lære at tale. Det ville være vidunderligt at høre Signe sige ‘mor’ en dag.’ * Vært: Bo Østlund Musik: 'Lyse Nætter'/Alberte 'This Is My Life'/Gasolin' 'Rainbow Connection'/Sarah McLachlan KODA-licens

  • S3 · E172
    June 18 · 45 min

    Den dag min lillesøster Lisbeth druknede (fra hjerternes arkiv)

    Jeg står i frugt og grøntafdelingen i Qvickly i Helsinge, da jeg møder Torben, som inviterer mig hjem til en snak på sit husmandssted - og vi aftaler at tage udgangspunkt i hans opvækst på en stor gård på landet i 1960'erne. Men hurtigt kommer vores samtale til at handle om det største, sværeste og vigtigste vendepunkt i Torbens og hans families liv. Nemlig den dag, hvor hans elskede lillesøster Lisbeth druknede i svømmehallen på Stevns. * I samtalen kommer vi også ind på, hvordan det er at være en årgang 1957, og om hvordan tanker om en værdig død trænger sig på. Torben ønsker nemlig ikke at ende som sin far, som var dement de sidste fem år af sit liv, inden han døde i 2023. 'Jeg mistede min far to gange, og dén oplevelse har sat sit i mit sind. Mine børn skal ikke gennem det samme og opleve mig som en grøntsag', siger Torben. Men hvordan sikrer man, at det ikke sker? * Jeg håber, at du vil abonnere på DANSKE HJERTER, som kan høres over alt, hvor du plejer at lytte til dine podcast. Så er du sikker på at få besked hver gang, der lægges nye menneskemøder op. Jeg håber også, at du vil dele DANSKE HJERTER i hele dit netværk. Og måske også give podcasten en anmeldelse. Følg også min rejse og mine menneskemøder rundt omkring i Danmark på Facebook-siden 'Danske Hjerter'. * Jeg har valgt at gøre podcasten tilgængelig for alle, så den ikke ligger gemt bag en betalingsmur, og mit arbejde med den er frivilligt og ulønnet og skal ses som mit lille bidrag til en verden, hvor vi hjælper og støtter hinanden og forstår hinanden bedre. Skulle du have lyst til at støtte projektet - i første mine udgifter til at denne podcast kan lægges op til gratis aflytning og til min benzin - så vil jeg blive meget taknemmelig, hvis du vil gøre det med en donation, stor som lille, til min MobilePay på 21.22.23.64. Du kan også støtte mit arbejde her: www.buymeacoffee.com/booestlund 1000 tak. * Har du selv lyst til at medvirke, og har du en fortælling, som du tror kan inspirere andre, så send en mail til adressen kontakt@danskehjerter.dk * Vært og producer: Bo Østlund Musik: 'lyse Nætter'/Alberte (KODA-licens) 'Feathers in the Wind'/Sight og Wonders, 'Danro'/Sugai (Epidemic Sound Music License)

  • S3 · E171
    June 11 · 1 hr 13 min

    Far var misbruger og pusher, mor døde af druk (fra hjerternes arkiv)

    I dag mødte jeg på rastepladsen ved stranden i Dronningmølle en kvinde, som har besejret en barndom fyldt med spøgelser, angst, savn og ensomhed - og hun er i dag en succesrig influencer med næsten 40.000 følgere. Men fortiden vil altid være en del af Sine Parez - datter af en far, som var stofmisbruger og solgte hash, og også kom i fængsel for det, og en dybt alkoholisk og psykisk syg mor, som ofte var indlagt på psykiatrisk afdeling. Forældrene blev skilt, da Sine var bare halvandet år gammel - og efter skilsmissen var moderen i forhold med to mænd som begge bankede og ydmygede hende. * Da Sine var 10 år, sad hun ofte om natten efterladt alene hjemme i huset og kiggede ud i mørket og ventede på, at hendes mor og kæresten kom hjem fra stamværtshuset. Og når de endelig dukkede op, var de ofte uvenner, og det endte med højlydt vold eller sex, mens Sine gemte sig under dynen. Som 12-årig fik Sine nok og gik selv på kommunen og bad om at blive fjernet fra sin mor, og året efter kom hun på institution, hvor hun opholdt sig, til hun var næsten 18 år. * Det er nu 13 år siden, at Sine brød kontakten med sin far, som hun først ønsker at møde igen til hans begravelse - og hun brød også kontakten med sin mor et år, før moderen døde af druk i 2001. Men hvordan påvirker et så massivt omsorgssvigt et barn og ungt menneske? Hvordan er det her 40-50 år senere stadig at kunne huske lyden af knytnæveslag, af råb, af skrig? Hvordan finder man som voksen sin egen vej - og troen på, at man er god nok? Også god nok til at være i en relation og et forhold. Sine - født i 1972 - er stadig i færd med at samme brikkerne til sit livs puslespil. Det er en livslang hjemmeopgave. * Vært på DANSKE HJERTER er Bo Østlund. Gennem mine 50 år som journalist har jeg rejst verden rundt og skrevet titusindvis af artikler - og siden årtusindskiftet har jeg udgivet mere end 30 bøger i eget navn og været ghostwriter på mange andre. Fælles for alt mit arbejde har været, at det altid har handlet om menneskers skæbner, oplevelser, tanker, følelser og drømme, for jeg er overbevist, at vi er her på jorden for at dele vores fortællinger med hinanden. Til spejling, pejling og inspiration. Både de positive og de svære historier – for på dén måde kan vi hver især hjælpe hinanden med at navigere gennem livet. * I denne podcast, som jeg har givet navnet DANSKE HJERTER, starter jeg min lille autocamper og kører Danmark tynd for at tale med helt tilfældige mennesker, som jeg møder på min vej. Og hver uge vil du kunne høre nye hudløst ærlige, intense og overraskende samtaler om dét, som vi allesammen deler: Livet. Vi har alle nogle vigtige skilleveje og sekunder i vores liv - øjeblikke som kom til at definere, hvem vi var. Som forandrede det og stadig gør det. * Jeg håber, at du vil abonnere på DANSKE HJERTER, som kan høres gratis over alt, hvor du plejer at lytte til dine podcast. Så er du sikker på at få besked hver gang, der lægges nye menneskemøder op. Jeg håber også, at du vil dele DANSKE HJERTER i dit netværk. Og måske også give podcasten en anmeldelse. * Skulle du have lyst til at støtte og hjælpe med mine udgifter til dette con amore-projekt uden sponsorer eller betalingsmure, så vil jeg blive meget taknemmelig, hvis du vil gøre det med en donation, stor som lille, til min MobilePay på 21.22.23.64 1000 tak. * Vil du fortælle DIN historie, så skriv til: kontakt@danskehjerter.dk * Vært: Bo Østlund Musik: 'Lyse Nætter'/Alberte (KODA-licens) 'This Is My Life'/Kim Larsen (KODA-licens) 'Feathers in the Wind'/Sight og Wonders (Epidemic Sound Music License)

Showing 1–20 of 26 episodes