
Skrøbelev Gods
Danmark Dejligst er lavet i samarbejde med Lyse Nætter fra Danske Hoteller og i samarbejde med Skrøbelev Gods - Langt fra hverdagen, tæt på hinanden. Vi er taget til Langeland – vi er taget lige udenfor Rudkøbing til Skrøbelev Gods, hvor Bubber får en snak med ejer Claus Agerskov om godset, godsets historie og de mange oplevelser godset og området har at byde på. Sammen taler de om, hvordan man forvandler en herregård fra 1669 til et moderne hotel med værelser af alle kategorier uden at miste sjælen og historien, hvor vigtigt det er at disse gamle herregårde beholder deres personlighed, nærvær og derigennem giver autentiske oplevelser. Og så er det umuligt, at samtalen ikke falder på det over 300 gamle kastanjetræ, der står i én af de smukke gamle haver, og hvad det mon har oplevet i sin tid på godset. Men der bliver også tid til at tale om de mange ting man kan opleve på Langeland og hvor vigtigt det har været for Skrøbelev Gods at kunne tiltrække alle typer gæster – både de, der kommer for en enkelt overnatning, et længere ophold eller for at nyde en dejlig frokost eller middag. Lyt med, når Bubber bliver klogere på livet på et gods, områdets mange oplevelser og hvorfor et besøg på Skrøbelev Gods handler om meget mere end en overnatning.