
#36 - Daniels tanker på farten - man kan godt miste den indre ild
Jeg blev ikke træner for at være advokat For første gang siden jeg startede som træner, har jeg mærket en opgivenhed i kroppen. En konflikt mellem spillere begyndte i en kamp og fortsatte bagefter på sociale medier. Det endte med en trussel og med en konsekvens for to spillere i min trup. Men afsnittet handler ikke om sagen. Det handler om, hvad den slags gør ved en frivillig træner. Pludselig sad jeg med skærmbilleder og beviser og følte mig som en advokat, der skulle stille de rigtige spørgsmål til et barn. Jeg kørte drænet til mødet, havde ikke lyst til at tage til kamp bagefter, og en hel weekend gik med det. Det er ikke derfor, jeg blev træner. Jeg fortæller det, fordi andre står med det samme, og fordi det kun bliver mere udbredt, jo mere af børnenes liv der flytter over på skærmen. Jeg har brug for hjælp til to ting. Har du gode råd til, hvordan man tager den samtale med en flok tolv- og trettenårige om opførsel på banen, i skolen og på nettet, så skriv til mig, gerne anonymt. Jeg vil også gerne lave et panelafsnit om det. Og så søger jeg Android-brugere, der vil teste Breddebaner-appen gratis. Skriv på Facebook, kommentér her, eller send en mail. 🎧 Følg Breddebaner på Spotify eller Apple Podcasts, så får du besked når der kommer nye afsnit.