Skip to content
Artwork for Besat af Beverly

Besat af Beverly

Besat af Beverly

Podcasten til alle, der er mere eller mindre besatte af Beverly Hills 90210. Episode for episode dykker de to fans og journalister, Louise Hagemann og Jon Fiala Bjerre, ned i 90'ernes største ungdomsserie og ser på, hvad der gjorde den magisk dengang, og hvad enten holder eller flopper i dag. Så spænd din spraglede bæltetaske, og lad dig forføre i en verden af nostalgi, fun facts og udødelige citater fra aldrende teenagerne i højtaljede jeans.

Play
  • 20 episodes
  • Avg 53 min
  • Danish
  • S3 · E4
    July 10 · 47 min

    EPISODE 54 – Sex, Lies and Volleyball/Photo Fini

    Var George Michael inspireret af David eller omvendt? Hvordan ville Steve’s scoregame se ud i 2026? Er Donna sin tids store MeToo-stjerne? Og er Dylan og Kelly måske egentlig et ret sexet par – altså helt objektivt set og uden de bitre følelser? Få (måske) svarene i denne episode, hvor vi også får besøg af Nicolaj Jacobsen, der giver hele Blæverly-holdet en peptalk. Medvirkende: Louise Hagemann Jon Fiala Bjerre Intromix: Travis Dodd Grafik: Lærke Brysting Der blev afspillet lyd fra Beverly Hills 90210 – © CBS Television Distribution, Fars fede ferie - © Warner Bros og George Michael – Outside © Sony Music Entertainment

  • S3 · E3
    March 2 · 45 min

    EPISODE 53 – Too Little, Too Late/Paris 75001

    Oh là là. Bienvenue à 75001 Paris. Scenen er sat i Paris, hvor Brenda og Donna forsøger at navigere blandt cigaretrygende franskmænd, hjernedødt udfordrende menukort (get it?!) og savnet til drengene i 90210. I L.A. til gengæld bliver blikkene mellem Kelly og Dylan længere og længere, mens Andrea endelig siger fra over for den serielle kvindeforbruger Brandon. Heldigvis bliver der også plads til fun facts om de franske optagelser, anekdoter fra den sydamerikanske jungle, honourable mentions af sjove cameos og et helt særligt leopardsæt. Bonne écoute! Medvirkende: Louise Hagemann Jon Fiala Bjerre Intromix: Travis Dodd Grafik: Lærke Brysting Der blev afspillet lyd fra Beverly Hills 90210 – © CBS Television Distribution, Emily in Paris og en Push Pop-reklame.

  • May 27, 2025 · 43 min

    EPISODE 52 - The Twins, the Trustee and the Very Big Trip

    Kan Jim blive mere vred, kan Steves shorts blive kortere og kan Brenda blive en større husmor? Få svarene i denne skelsættende episode, hvor der er gået totalt far, mor og børn i den. Få også en indflyvning i tvillingekomedie/gyser-genren og hør Louise be- eller afkræfte teorien om, at kvinder falder for mænd, der minder om deres fædre. Medvirkende: Louise Hagemann Jon Fiala Bjerre Intromix: Travis Dodd Grafik: Lærke Brysting Der blev afspillet lyd fra Beverly Hills 90210 – © CBS Television Distribution, Double Trouble, Gift ved Første Blik, Back to the Future, The Shining og How I met Your Mother

  • S3 · E1
    May 2, 2025 · 53 min

    EPISODE 51 – Misery Loves Company

    Tredje sæson af verdens bedste tv-serie skydes i gang med et brag, når Brenda og Dylan skruer op for varmen under strandbruseren, hvilket får Jim-vulkanen til at gå i udbrud. Jon og Louise er tilbage med et nyt format, og der bliver trykket på censurknapper, udpeget århundredets skurke, uddelt forsuttede push-pops og taget temperatur på 90'er-testen. Medvirkende: Louise Hagemann Jon Fiala Bjerre Intromix: Travis Dodd Grafik: Lærke Brysting Der blev afspillet lyd fra Beverly Hills 90210 – © CBS Television Distribution, Melrose Place – © Fox Broadcasting Company, Grease – © Paramount Pictures, The Young and the Restless – © CBS Television Distribution, the Emmy Awards, the Razzie Awards, the Office – © NBC, SuperSoaker og Back at the Barnyard – © Nickelodeon.

  • S2 · E31
    Nov 11, 2024 · 1 hr 12 min

    EPISODE 50 – Wedding Bell Blues

    Så er der dømt sæsonfinale, og det går ikke stille for sig, når Mount Jimbo går i udbrud og hiver århundredets romance med sig i afgrunden. Lyt med på et afsnit fyldt med bryllup, guldbryllup, håndværkersexpoliti, metervis af hvidt tyl, knuste whiskyflasker, et vaskeægte 90'er-ikon, svaret på, hvornår genudsendelserne af Beverly Hills 90210 startede, og meget mere. Medvirkende: Louise Hagemann Jon Fiala Bjerre Intromix: Travis Dodd Grafik: Lærke Brysting Der blev afspillet lyd fra Beverly Hills 90210 - © CBS Television Distribution, Godfather - © Paramount Pictures og Thorvald Hansen Brass Quintet.

  • S2 · E30
    Sep 13, 2024 · 55 min

    EPISODE 49 - Mexican Standoff

    Hvornår er noget over grænsen? Når Brenda ikke kommer hjem til tiden? Når Kelly bitcher konstant over Jackie og Mels bryllup? Når David køber diamantøreringe i bryllupsgave? Når Andrea inviterer sig selv på romantisk weekend? Når Brandon bakker Jim op over for Brenda? Når Dylan og Brenda stikker til Mexico uden at få lov? Når Jon kommer med upassende kommentarer i podcasten og Louise bliver alt for partisk for Team Brenda? Vi prøver grænser af i denne episode, der selv sprænger grænsen ved at være seriens første helt ægte dobbeltafsnit. Afsnittet er sponsoreret af Pluto TV. Medvirkende: Louise Hagemann Jon Fiala Bjerre Intromix: Travis Dodd Grafik: Lærke Brysting Der blev afspillet lyd fra Beverly Hills 90210 - © CBS Television Distribution, Jolly Cola reklame 1993, Canción del mariachi, Antonio Banderas og Los Lobos

  • S2 · E29
    Aug 17, 2024 · 1 hr 9 min

    EPISODE 48 - Things to Do on a Rainy Day

    Er Andrea i virkeligheden stripper? Er Jim og Cindy i virkeligheden 80 år gamle? Er Donnas hellige mor i virkeligheden en ’slut’? Er David i virkeligheden en meget indflydelsesrig DJ? Er regnvejrsdage i virkeligheden de sjoveste? Er Louise i virkeligheden en boyband-pige? Og er verdens bedste musikvideo i virkeligheden lavet af Color Me Badd? Få svar på dette og meget mere i denne mindeværdige marathon-episode. Afsnittet er sponsoreret af Pluto TV. Medvirkende: Louise Hagemann Jon Fiala Bjerre Intromix: Travis Dodd Grafik: Lærke Brysting Der blev afspillet lyd fra Beverly Hills 90210 - © CBS Television Distribution, Color Me Badd, Rob Lowe - Parks and Recollection

  • S2 · E28
    Jul 30, 2024 · 53 min

    EPISODE 47 – Meeting Mr. Pony

    Charles Rosin kalder denne episode en af de bedste i hele serien, og det er da også et alvorligt tema, der tages op, da da Brenda bliver overrasket af en røver med et haglgevær på Peach Pit efter lukketid. Jon og Louise taler bl.a. om Dohertys fremragende skuespilspræstation, PTSD, Jims lumbersexual jakke, anekdoter fra beredskabskorpset og lykkebamser i lommen – og så byder dette afsnit også på en hel unik Beverly-ABC. Afsnittet er sponsoreret af Pluto TV. Medvirkende: Louise Hagemann Jon Fiala Bjerre Intromix: Travis Dodd Grafik: Lærke Brysting Der blev afspillet lyd fra Beverly Hills 90210 - © CBS Television Distribution, Rocky IV - © MGM/UA Entertainment Co., Rock 'Em Sock 'Em by Marx commercial 1975, Color Me Badd 'All 4 Love'.

  • Jul 17, 2024 · 38 min

    SÆRAFSNIT: Farvel til Shannen Doherty

    Brenda Walsh – elsket og hadet. En rebel, en dramaqueen, et forbillede, en boss lady, en del af historiens vigtigste kærlighedsdrama. Shannen Doherty – et idol, en foregangskvinde, en, der delte vandene, en ener og helt sin egen. I anledningen af Dohertys alt for tidlige død har vi lavet et særafsnit dedikeret til at fortælle om, hylde og mindes både skuespilleren og karakteren. Vi dykker ned i, hvorfor Brenda-karakteren var så kontroversiel, og hvad problemerne med Shannen Doherty egentlig handlede om. Vi finder ud af, hvad Eddie Vedder har med en Brenda-hadegruppe at gøre, hvem Shannen i '92 allerhelst ville møde, og så kårer vi også det allerbedste Brenda-moment. Tag med til et sidste farvel til et af af 90'ernes største og vigtigste teenageidoler. Medvirkende: Louise Hagemann Jon Fiala Bjerre Grafik: Lærke Brysting Der blev afspillet lyd fra Beverly Hills 90210 - © CBS Television Distribution, MTV, The Beverly Hills 90210 Show, Let's Be Clear With Shannen Doherty

  • S2 · E24
    Jun 16, 2024 · 51 min

    EPISODE 46 - The Pit and the Pendulum

    Det er de store temaer i livet, der er oppe at vende i denne episode. Blandt andet byplanlægning, Marilyn Monroe’s forhold til Peach Pit og kvaliteten af 3D-grafik i start-halvfemserne. Og så er vi helt oppe at ringe på vred-Jim og utålelig-Brandon-skalaen. Hør også om Jon og Louises vilde ungdom i den nordjysk/svenske mall-kultur og om glæden ved gamle værtshuse. Det bliver en fest. Afsnittet er sponsoreret af Pluto TV. Medvirkende: Louise Hagemann Jon Fiala Bjerre Intromix: Travis Dodd Grafik: Lærke Brysting Der blev afspillet lyd fra Beverly Hills 90210 - © CBS Television Distribution, John Williams – Superman Theme, Dahlgaards Tivoli, DR.

  • S2 · E23
    May 8, 2024 · 1 hr 1 min

    EPISODE 45 – Cardio Funk

    Åh de unge elskende. Dylans ædruelige mexicanerponcho drages mod fortiden, mens Brendas g-streng-uden-på-cykelshorts-bærende understel lokkes af en funky og insisterende medicinstuderende, og dermed er århundredets kærlighedshistorie i fare. Til gengæld ruster Jims kærlighed til skønsang aldrig, og det får vi at høre i dette afsnit, hvor Jon og Louise deler karaokeanekdoter, runder jeg-har-aldrig-legen og grubler over effekten af kabelstrik. Afsnittet er sponsoreret af Pluto TV. Medvirkende: Louise Hagemann Jon Fiala Bjerre Intromix: Travis Dodd Grafik: Lærke Brysting Der blev afspillet lyd fra Beverly Hills 90210 - © CBS Television Distribution, Teddy Edelmanns 'Himmelhunden' og Michael Learns to Rock 'The Actor' karaokeversion.

  • S2 · E22
    Apr 5, 2024 · 56 min

    EPISODE 44 – Baby Makes Five

    Hvis man skal drage noget læring ud af denne farceprægede slapstick-episode, må det være følgende: Lad være med at fortælle hemmeligheder til teenagere (medmindre det er Dylan). Forsøg aldrig at fri til en gravid 40-årig ex-narkoman, medmindre du er helt klar i spyttet. Dyrk gerne gambling med hestevæddeløb baseret på din intuition og fjollede hestenavne. Og pas nu på med at forvente dig for meget af valentinsdag. Dette og meget mere klogskab finder du i denne favoritepisode – not! Afsnittet er sponsoreret af Pluto TV. Medvirkende: Louise Hagemann Jon Fiala Bjerre Intromix: Travis Dodd Grafik: Lærke Brysting Der blev afspillet lyd fra Beverly Hills 90210 - © CBS Television Distribution, The Jeffersons – CBS, Wayne's World - Paramount Pictures og Billy Vera - Warner Chappell Music, Inc

  • S2 · E21
    Mar 15, 2024 · 1 hr

    EPISODE 43 – Everybody's Talkin' 'Bout It

    Var det noget med en Felice-dukke, der kan dømme dig til evig tid? Ser du Andrea for dig i spidsen for en seksuel revolution? Har du hede drømme om Mel i ophidset tilstand? Synes du, John Griffin fylder for lidt i i dit liv? Vil du genopleve et afgørende øjeblik i Beverlys historie – en afholdende beslutning, der står ved magt i over 200 afsnit? Så er du kommet til den rette podcast. Og det er du faktisk også, hvis du ikke drømmer om noget af ovenstående. Gå amok i et tag-selv-bord af kondomsnak, Felice-judgement, 90’er-nyheder, Emil Stabil-wisdom, Jons fars bi-og-blomst-snak og alt der imellem. Afsnittet er sponsoreret af Pluto TV. Medvirkende: Louise Hagemann Jon Fiala Bjerre Intromix: Travis Dodd Grafik: Lærke Brysting Der blev afspillet lyd fra Beverly Hills 90210 - © CBS Television Distribution, Salt-N-Pepa 'Let's talk about sex', Harry Nilsson 'Everybody's Talkin'', Emil Stabil 'Swimmingpool' , Magic Johnsons pressekonference på CNN 7. november 1991 og © Regner Grasten Film, Kærlighed ved første hik.

  • S2 · E20
    Feb 18, 2024 · 1 hr 1 min

    EPISODE 42 – A Competitive Edge

    Charles Rosin har kaldt denne episode for den ‘mest maskuline’ i Beverlys historie, og vi kan i hvert fald garantere, at der kommer fuld blæs på racermel, stønnen, big guns, crop tops og nårh ja, olferter! Og mens Brenda så i øvrigt sender en dame direkte i nakkekrave, genopfrisker Jon og Louise skønne 90’er-minder om bl.a. cykelhandsker, Balder af Stål, En skør skør verden og en lynhurtig Toyota Avensis. Afsnittet er sponsoreret af Pluto TV. Medvirkende: Louise Hagemann Jon Fiala Bjerre Intromix: Travis Dodd Grafik: Lærke Brysting Der blev afspillet lyd fra Beverly Hills 90210 - © CBS Television Distribution, Zappa - © Per Holst Filmproduktion, Pumping Iron, Er jeg da helt gak, mor? og Band of Brothers - © Playtone, DreamWorks Television, HBO Entertainment og British Broadcasting Corporation.

  • S2 · E19
    Jan 17, 2024 · 56 min

    EPISODE 41 – Fire and Ice

    Aldrig har en Beverly-episode i så høj grad indfriet, hvad den lover i sin titel fordelt på de to kategorier: Is: Skøjteprinsesse Brandons isdans Steve som Bambi på glatis Jims iskolde blik Brendas store indtag af frustrations-is Ild: Hotteste Brandon-pige ’Ild’evarslende ishockey-historier Brandvarme burritos Cindy on fire Brand i buksen på klam hal-fyr Afsnittet er sponsoreret af Pluto TV. Medvirkende: Louise Hagemann Jon Fiala Bjerre Intromix: Travis Dodd Grafik: Lærke Brysting Der blev afspillet lyd fra Beverly Hills 90210 - © CBS Television Distribution, SNL, Dirty Dancing, En duft af kvinde, Beverly Beretninger og en gammel båndoptager.

  • S2 · E18
    Dec 19, 2023 · 56 min

    EPISODE 40 – A Walsh Family Christmas

    Julen er hjerternes fest, og derfor hjælper Brenda en hjemløs julemand, Steve finder meningen med det hele efter sit livs første bustur, Emily holder op med at sætte ild til ting, Jackie leger housewife, og Dylan tager på fængselsbesøg. Men bliver det nu alligevel rigtig jul i 32 grader med et vissent juletræ, når ingen kan komme til en lettere hysterisk Cindys julearrangement? Hvor er hendes forlovelsesring? Hvornår holdt vi op med at have telefonbøger? Og hvornår var halvhjerter en ting? Få svarene og kom i julestemning med et afsnit lige så hjertevarmt som Cindys forklæde. Afsnittet er sponsoreret af Pluto TV. Medvirkende: Louise Hagemann Jon Fiala Bjerre Intromix: Travis Dodd Grafik: Lærke Brysting Der blev afspillet lyd fra X-Files - 20th Television, Ten Thirteen Productions og Beverly Hills 90210 - © CBS Television Distribution.

  • S2 · E17
    Dec 1, 2023 · 56 min

    EPISODE 39 – Chuckie's Back

    Velkommen til en verden, hvor Steve pludselig er en moden, ruskindsjakkebærende, buskørende og, via TV, selvrådgivende ung mand. Det er utroligt, hvad det kan gøre at møde sin barndoms (gyser)nemesis. Hør også om, hvorfor Jon er færdig med at danse som David, og hvordan Louise engang vandt en konkurrence ved at være et brev til selveste Karen Brown. Afsnittet er sponsoreret af Pluto TV. Medvirkende: Louise Hagemann Jon Fiala Bjerre Intromix: Travis Dodd Grafik: Lærke Brysting Der blev afspillet lyd fra DR Aftenshowet, Pretenders, The Proclaimers, et modem og Beverly Hills 90210 - © CBS Television Distribution.

  • S2 · E16
    Nov 16, 2023 · 45 min

    EPISODE 38 – My Desperate Valentine

    Mystiske ting foregår i Beverly Hills, hvor telefonen ringer uden nogen i den anden ende, brutale breve tikker ind på The Blaze, og dæk skæres op på p-pladsen. Samtidig har Emily svært ved at finde sig til rette med Brandons afvisninger og forsøger at komme tilbage i varmen og under dynen. Hænger det hele mon sammen? I dette afsnit får du både svaret på det, historien om telefonsvareren, en forbindelse med Jim og Michael Douglas, en stor nyhed og meget mere. Afsnittet er sponsoreret af Pluto TV. Medvirkende: Louise Hagemann Jon Fiala Bjerre Intromix: Travis Dodd Grafik: Lærke Brysting Der blev afspillet lyd fra Tommy Seebach “Det' Gratis", Drengene fra Angora og Beverly Hills 90210 - © CBS Television Distribution.

  • S2 · E15
    Oct 27, 2023 · 51 min

    EPISODE 37 – U4EA

    Er det et bogstavrim? Handler det om hønseavl? Nej, det er den legendarisk episode, hvor Brandon og Emily er helt fucked up på knalder, hvor Dylan bliver til én fra Waynes World og David drikker sig mod til at danse Donna i gulvet. Advarsel – det er en high energy-episode, og du kommer muligvis til både at synge og danse. Medvirkende: Louise Hagemann Jon Fiala Bjerre Intromix: Travis Dodd Grafik: Lærke Brysting Der blev afspillet lyd fra Beverly Hills 90210 - © CBS Television Distribution.

  • #6
    Oct 14, 2023 · 40 min

    BEVERLY BERETNINGER: Miriam Poulsen

    Hvem ville være 90210's bedste influencer? Hvad var de største øjeblikke i serien? Hvad var der sket med Donna, hvis hun ikke var graduated? Og hvordan var man Beverly-fan i Østjylland i 90'erne? Alt dette og meget mere svarer kvinden, der opkalder sine lejebiler efter Beverly-karakterer og i hvert fald ikke skal giftes med Steve, på i dette afsnit af Beverly Beretninger. Sig howdy til amerikanofil, influencer og popkultursafficionado Miriam Poulsen. Medvirkende: Miriam Poulsen Louise Hagemann Jon Fiala Bjerre Grafik: Lærke Brysting Der blev afspillet lyd fra Beverly Hills 90210 - © CBS Television Distribution og Marvelous Mosell ‘Magisk mytisk mageløs’ © Track72 Voksenmusik

Showing 1–20 of 20 episodes