Fagligt møde - Basunsektionen
Fagligt møde i basungruppen I dette afsnit af Backstage stiller vi skarpt på de fire basunister i Odense Jazz Orchestra. Det her er ikke en nørdesnak om mundstykker, boringer eller klangstykker. Så man behøver ikke at være basunist for at finde denne episode interessant. Det er en samtale om musik og de mange forskellige veje ind i livet som musiker - krydret med en masse sjov. Forud for optagelsen fik hver deltager til opgave at medbringe et nummer, som siger noget om deres forhold til instrumentet. Det fører os vidt omkring, når vi taler om forbilleder, spilleglæde, identitet og de oplevelser, der får os til at blive ved med at vende tilbage til musikken. Medvirkende: Stefan Ringive John Kristensen Anders Ringgaard Mikkel Vig Aagaard I slutningen af afsnittet kan du høre en optagelse af det legendariske United House of Prayer Band. Vi anbefaler varmt, at du også ser videoen og oplever det imponerende basunkor i aktion. Se videoen her: United House of Prayer Band

