
Om kunsten at lave en ønskeseddel
Hvad skal man dog ønske sig som et moderne, veloplyst menneske? Noget til haven, en ny grill, hvad med strømper? Måske en striktrøje, et kunstværk eller en oplevelse? Det skal helst være personligt og ikke nødvendigvis alt for dyrt. Det nye afsnit af ’Arbejdstitel’ handler om alt det, de to værter Oliver Enné og Kristoffer Dahy Ernst ønsker sig. Ting til køkkenet, til at iklæde sig, ting til hjemmet og ting til landevejen. Nogle af gaveønskerne deler de to værter, andre har de for sig selv. Kristoffer drømmer om et par snydebillige havehandsker, der er verdens bedste, mens Oliver leder efter et par hjemmesko, der ikke slår bunden ud af hans mandighed. _ Dette afsnit af ’Arbejdstitel’ er bragt i samarbejde med Bruun Rasmussen i anledning af auktionen ’After Hours’ den 27. oktober 2026. På auktionen kommer både ure, vin, skræddersyede jakkesæt, designmøbler og ikke mindst biler under hammeren. Før selve auktionen åbner auktionshuset til en hyggelig eftermiddag med en panelsnak modereret af Euromans chefredaktør Kristoffer Dahy Ernst, et deep dive i bilernes verden med Christian Grau og selvfølgelig lidt godt at spise og drikke. Alle er særdeles velkomne. Se mere på bruun-rasmussen.dk.