Skip to content
Artwork for Alt det jeg ikke ved

Alt det jeg ikke ved

Julie Lindegaard

Mod smitter. Derfor taler jeg med mennesker, der tør. Dem der har truffet modige valg, selv når det kostede. Dem, der får mig — og dig — til at tænke: måske tør jeg også.

Alt det jeg ikke ved er samtaler om længsler, valg, tvivl og alt det vi ikke har styr på.

Ærligt, sjovt og forhåbentlig smittende.

Play
  • 24 episodes
  • weekly
  • Avg 51 min
  • Danish
Counted on this page — what you have heard stays on this device, so it is not something the list can be paged by.
  • S1 · E45
    September 7 · 35 min

    45: Det er unaturligt ikke at få hormoner - med Marie Foegh

    "Det er unaturligt ikke at få hormoner. Ens æggestokke svigter én, før vi er klar til at sætte træskoene." Marie Foegh er speciallæge, forsker og aktuel med bogen Østrogen. Hun kalder den selv et kampskrift. For det er kontroversielt at udskrive hormoner til kvinder i overgangsalderen. Man har skræmt dem fra det med brystkræft, hjertekarsygdomme og demens. Marie mener, at det er en af de største skandaler i sundhedsvæsnet - og at kvinderne fortjener en undskyldning. I USA er den kommet. I Danmark venter vi stadig. Vi taler om, hvorfor Marie er blevet en rebel i lægeverdenen. Hvorfor revolutionen skal starte nedefra hos kvinderne selv. Og hvorfor symptomlisten er meget længere, end de fleste tror - fra kløe i øregangen til panikanfald, svimmelhed og en overaktiv blære. Vi taler også om Maries egen vej. Om at vokse op som en ud af syv børn på en gård i Sønderjylland, hvor hun egentlig skulle være landmandskone. Om at trodse sine forældre og tage til København for at læse medicin. Og om at rejse til USA for 46 år siden - og aldrig rigtig komme hjem igen. Marie er 83 år og får sit folkelige gennembrud i Danmark nu. Hun tager stadig selv hormoner. Og hun har ingen planer om at stoppe. Læs mere: Østrogen af Marie Foegh. (Gyldendal) Skriv dig op til nyhedsbrevet: julielindegaard.dk/podcast Del afsnittet med en, du holder af. Det hjælper mig virkelig meget.

  • #44
    August 31 · 1 hr

    44: Hun gik 7.500 kilometer på tværs af Europa - med Susanne Sayers

    Kan man sige sin lejlighed op, pakke otte kilo i en rygsæk og gå på tværs af Europa? Journalist Susanne Sayers gør det. Hun står på Europas vestligste punkt i Portugal og beslutter at gå mod Istanbul – der hvor Europa slutter og Asien begynder. 7.500 kilometer i etaper. Hun går uden telt men med sit arbejde i rygsækken. Hun kalder sig digital vagabond: Hun skriver bøger og artikler undervejs og arbejder fra hostels og hoteller – og en enkelt gang fra en fyrreskov. Vi taler om frygt og mod. Om at gå alene som kvinde omkring de 60. Og om mødet med menneskers venlighed: Folk kommer løbende med vand og appelsiner, og en nat sover hun og hendes kæreste i en moske i Tyrkiet. For kærligheden melder sig undervejs. Thomas går først med et stykke af vejen – og siden hele vejen. Susanne siger: Mod er ikke at være frygtløs. Det er noget, man kan øve sig i. Lyt - og bliv modigere. For mod smitter! Vært: journalist og moderator Julie Lindegaard Læs mere på julielindegaard.dk/podcast

  • S1 · E43
    August 24 · 1 hr 10 min

    43: Måske skal jeg have en pause fra at være modig - med Anne Stampe Olesen

    Hvordan er det at stå midt i en shitstorm? Og hvor går man hen med al den kritik, der i perioder hagler? Anne Stampe Olesen er direktør i Nordic Female Founders og investor i Løvens Hule. Hun er blevet kaldt hård, skrap og rejekælling – og i denne samtale deler hun hvordan hun håndterer det. Vi taler om forskellen på selvværd og selvtillid. Og om de gange, hvor selv en løve får lyst til at krybe ned i et musehul. Anne fortæller om den periode, hvor medierne jagter hende, og hvad det koster – og hvorfor hun alligevel stiller sig frem igen: Hvis bare fem unge kvinder tør stå ved sig selv og fylde noget mere, er det det hele værd. Hun er aktuel med bogen "Anne. At turde fejle og fylde". Til sidst kommer hun med en overraskende erkendelse: Måske skal hun have en pause fra at være modig. Det er en ærlig, energisk og modig samtale. Vært: journalist og moderator Julie Lindegaard Læs mere på julielindegaard.dk/podcast

  • S1 · E42
    August 17 · 1 hr 3 min

    42: Forandringer spørger ikke om lov – de kommer bare | med erhvervspsykolog Helen Eriksen

    Forandringer spørger ikke om lov – de kommer bare. Sådan siger erhvervspsykolog, foredragsholder og forfatter Helen Eriksen, der i mere end 30 år hjælper mennesker og organisationer gennem forandringer. Hun forklarer, hvad der sker i os, når det velkendte ændrer sig: Hjernens alarmcentral, amygdala, slår alarm – og pludselig kæmper vi, flygter eller spiller døde. Ofte uden at vi selv opdager det. Vi taler om, hvorfor forandringer kan føles skræmmende, selv når vi selv har valgt dem. Om længslerne, der dukker op i ferien, når støjen forsvinder. Og om frygten for at ryge ud af stammen, når vi begynder at bevæge os i en ny retning. Helen deler også sin egen historie: Hvordan hun som ung mor står helt forfra uden uddannelse – og bygger et arbejdsliv op, der fører hende ud til ledere og virksomheder i hele verden. Og så fortæller hun om det, hun i mange år kalder at være "undercover agent" – og hvorfor hun først nu tager bladet fra munden. Du får også hendes enkle værktøj, når følelserne koger over: Hvad betyder det her om fem år? Det er en klog og opløftende samtale om at kysse forandringen velkommen i stedet for at kæmpe imod. Din vært er Julie Lindegaard. Tilmeld dig nyhedsbrevet på julielindegaard.dk/podcast – og smid gerne en kommentar, der hvor du lytter.

  • S1 · E41
    August 10 · 1 hr 5 min

    41: Mod, dumhed eller 5 minutes of fame? Alene i vildmarken med Heidi Lykke Nissen

    Hvorfor siger nogen ja til at tage alene i vildmarken? Er det mod, dumhed – eller 5 minutes of fame? I dette afsnit møder du Heidi Lykke Nissen, der er deltager i den aktuelle sæson af Alene i vildmarken. Hun er 51, konsulent og vikingekæmper – og hun tager afsted med ét mål: at blive sin egen bedste ven. Vi taler om, hvordan hun forbereder sig ved at stille sig selv tusind spørgsmål. Om natten hvor stormen rammer, og produktionen ikke kan nå ud til hende. Og om hvorfor forventninger er et dyrt energimæssigt regnskab. Heidi fortæller også om at komme hjem: om månederne hvor hun ikke må fortælle nogen, hvor hun har været. Om brevene – flaskeposterne – hun skriver til sig selv. Og om de vaner, hun nægter at give slip på: den stille morgentime, søvnen og taknemmeligheden. Samtalen er optaget, før sæsonen går i gang, så afsnittet afslører intet om, hvordan det går derude. Du kan sagtens lytte uden at have set programmet. Heidi udgiver snart en bog om de syv veje, hun forbereder sig med. Tak fordi du lytter. Del gerne afsnittet med en, der drømmer om at prøve sig selv af. Og skriv dig op til nyhedsbrevet på julielindegaard.dk/podcast Din vært er Julie Lindegaard, moderator og journalist.

  • S1 · E40
    August 3 · 22 min

    40: Soloafsnit: Nu er det min tur til at være modig

    Ferien er slut – og måske kender du det: Når hverdagen slipper sit tag, kan du ikke længere overhøre det. Tanker, længsler og store beslutninger stiger langsomt op til overfladen. Sådan har jeg det hver eneste ferie. Og i år er ingen undtagelse. I dette jubilæumsafsnit – nummer 40 – vender jeg for første gang mikrofonen mod mig selv og deler den store beslutning, som er modnet hos mig denne sommer. GISP. For vi har alle sammen noget, vi bøvler med. Noget, der kalder. Og jeg er vist ikke alene om at få trang til ny handling efter ferierne, hvor det hele står så skarpt. Men det kræver så meget - og tvivl, frygt og uvisheden hopper og danser, der bag i hovedet. Det er så nemt at fikse andres liv – "du skal da bare sige det job op, flytte, sige ja, sige nej, række ud" – men det er så svært, når det gælder ens egne beslutninger. Men mod smitter. Og det første skridt er altid der, det hele løsner sig lidt - og du flytter dig. Langsomt. Men du er på vej... Hvad har din sommer sat i gang? Jeg deler min beslutning - og alle overvejelserne, tvivlen, frygten - og hvad der alligevel har slået rod. Tilmeld dig mit nyhedsbrev på julielindegaard.dk/podcast - og få et skud mod i indbakken.

  • S1 · E39
    July 27 · 1 hr 8 min

    39: Hvordan skubber du en fugleunge, der ikke kan flyve, ud af reden? Om at være mor til et handicappet barn – med Mia Møller

    Det spørgsmål stiller Mia Møller i den mail, der lander i min indbakke – og som bliver til dette afsnit. Hun skriver også: "Jeg har tit prøvet at forklare det med Emma, at hun var planeten, og vi andre fem var satellitter, der kredsede rundt om hende." Mia er mor til fire børn. Emma, hendes førstefødte, er født med en meget sjælden hjernemisdannelse. I dag er Emma 26 år, bor på et bosted og har et udviklingsniveau som et lille barn. Samtalen handler om alt det, forældre til handicappede børn sjældent siger højt: at være udbrændt, træt, deprimeret, udmattet – overvældet af sorg, vrede og frustrationer. Og om dagen, hvor Mia må gøre det, ingen mor forestiller sig: skubbe sit barn ud af reden, selvom det ikke kan flyve. Du hører blandt andet om: Fornemmelsen få timer efter fødslen af, at kontakten til Emma ikke er der – og fagpersonalet, der bliver ved med at sige "det skal nok gå" Telefonopkaldet, hvor Mia får svaret på, hvad der er galt – og det eneste spørgsmål, hun kan tænke: "Er det noget, hun skal dø af?" 15 år med et barn, der sover som et spædbarn – og hvorfor Mia holder ud dobbelt så længe som de fleste andre Dagen, hvor Mia pakker datterens ting og kører hende til døgninstitutionen – "en af de sværeste dage i mit liv" Skylden og skammen over ikke at kunne besøge Emma ret tit – og kunsten at behandle sig selv som sin egen ven Prisen: depressioner, stress og en skilsmisse – og hvorfor Mia alligevel ikke er et offer Det er en stærk, vigtigt og modig samtale. Din vært er som altid Julie Lindegaard, journalist og professionel moderator og vært. 🎧 Tilmeld dig nyhedsbrevet på julielindegaard.dk/podcast, så du får besked, når der er nye afsnit – der kommer ny episode hver uge. Og hvis samtalen gør indtryk, så del den med én, der har brug for mere mod.

  • S1 · E38
    July 20 · 1 hr

    Afsnit 38: To ikoner om kærligheden til musikken – og prisen for at være kvinde i den. - Med Marie Carmen Koppel & Anne Dorte Michelsen

    Dette afsnit er helt særligt: Det er optaget live en søndag eftermiddag på Word Festival, foran en fyldt sal – og med to af dansk musiks største ikoner. Marie Carmen Koppel debuterer i 1996 og har siden sunget med bigbands og symfoniorkestre – og udgiver nu sin første sang på dansk, "Pudlen". Anne Dorte Michelsen er lyden af en generation: først med Tøsedrengene, siden en lang solokarriere, og i 2023 modtager hun Statens Kunstfonds livsvarige hædersydelse. Samtalen handler om kærligheden til musikken – om sange, der er klogere end den, der skriver dem, og om sangen som frirum og overlevelsesstrategi. Men også om prisen for at være kvinde i musikbranchen: krænkelserne, ensomheden og alderismen, der betyder, at kvinder over 50 stort set ikke bliver spillet i radioen. Du hører blandt andet om: Gravstenen med ordene "Tak for al din flid", der får Anne Dorte til at stoppe op og ændre kurs Sangen "Retfærdighed" og omkvædet "Husk mig for det gode", der forvandler en skilsmisse Hvordan Anne Dorte sniger sig ind i musikbranchen med teksten til "Sig du kan li' mig" Kvindenetværket, der erstatter ensomhed med solidaritet – og beslutningen om aldrig mere at tale en kvindelig kollega ned Modet til at sætte grænser og skrue op for ambitionerne og ned for ydmygheden Begge gæster er aktuelle med bøger, de har skrevet selv: Marie Carmen Koppels Mit glitrende kludetæppe og Anne Dorte Michelsens Synger du stadig? Din vært er som altid Julie Lindegaard, journalist og professionel moderator og vært. 🎧 Tilmeld dig nyhedsbrevet på julielindegaard.dk/podcast, så du får besked, når der er nye afsnit – der kommer ny episode hver uge. Og hvis samtalen gør indtryk, så del den med én, der har brug for mere mod.

  • S1 · E37
    July 13 · 56 min

    Afsnit 37: Kan én person gøre en forskel for verdens fattigste kvinder? – med WAWCAS-stifter Nina Schriver

    Nytter det overhovedet noget? Kan jeg overhovedet gøre en forskel? Hvis du kender de tanker, skal du møde Nina Schriver. Nina er fysioterapeut fra Aarhus med en ph.d. i pædagogik og en veldrevet konsulentvirksomhed. I 2008 tager hun sin opsparing på 35.000 kr. med til Nepal og stifter WAWCAS – Women At Work, Children At School – sammen med sin nepalesiske medstifter Sangeeta Shrestha. Det startede med en ide i Kathmandu. I dag er over 8.600 kvinder en del af WAWCAS-programmet, deres børn går i skole, og 95 % af kvinderne driver stadig deres forretning ti år efter. 98 % af opstartskapitalen betales tilbage – og går videre til den næste kvinde. I samtalen fortæller Nina om: Mødet med de 70 kvinder, der boede på gaden – og øjeblikket, hvor "om" blev til "hvordan" At starte uden en plan, uden funding og uden at vide, om det kunne lade sig gøre 16-måneders programmet, der kombinerer personlig udvikling med iværksætteri – for de kvinder, ingen andre vil røre ved Makkerskabet med Sangeeta – og hvorfor du ikke skal stå alene med din tvivl Modet til at "slippe kanten", og hvorfor du ikke skal vente på, at det hele ligger klart, før du starter Den nye bog om WAWCAS, båret af kvinders egne stemmer Læs mere om WAWCAS og køb bogen på wawcas.com Din vært er som altid Julie Lindegaard, journalist og professionel moderator og vært. Find alle afsnit og nyhedsbrevet på julielindegaard.dk/podcast Ny episode hver uge. Hvis samtalen gør indtryk, så del den – og smid en anmeldelse der, hvor du lytter. Det gør det nemmere for andre at finde podcasten.

  • S1 · E36
    July 6 · 54 min

    Afsnit 36: Hun er blevet mobbet hele livet, var tæt på at dø – og fandt modet hos sin puddel - Med Marie Carmen Koppel

    Marie Carmen Koppel har stået på scenen i 35 år. Uden pladekontrakt. Uden at nogen nogensinde har båret hendes gear. For hun kunne ikke få en pladekontrakt. Hun sang for meget. For kraftigt. Og så var alt andet også i vejen. I dag er hun aktuel med selvbiografien Mit glitrende kludetæppe — og med et helt nyt dansksproget album. Vi taler om: – mobningen, hun aldrig har talt med nogen om, ikke engang sine forældre, før hun skrev bogen – den udiagnosticerede diabetes, der næsten kostede hende livet – kærligheden til sin mand, som startede med en bakke hummus – modet hun finder hos sin lille puddelhund, Whitney Og så synger hun to sange live i det her afsnit, der er optaget på Word Festival. Medvirkende: Gæst: Marie Carmen Koppel Klaver og musikalsk partner: Steen Rasmussen Optaget live på Word Festival Sange: "Heal mig" – Marie Carmen Koppel & Steen Rasmussen "Puden" – Marie Carmen Koppel & Steen Rasmussen Følg med ved at tilmelde dig nyhedsbrevet på julielindegaard.dk/podcast. Din vært er som altid Julie Lindegaard, journalist og professionel moderator og vært.

  • S1 · E35
    June 29 · 55 min

    Afsnit 35: Det gode liv venter ikke - med Sisse Fisker

    Sisse Fisker sagde op. Fra et af Danmarks mest eftertragtede tv-jobs. Uden en plan. Uden et gyldent håndtryk. For hvad? For det gode liv. Du kender hende fra Aftenshowet, Danmarks Indsamlingen eller måske fra Vild med dans. I dag vandrer hun i Italiens vinmarker, arbejder i flere bestyrelser og har stiftet Smilfonden — og forladt den igen, da det føltes rigtigt. Vi taler om: – hvorfor hun sagde farvel til den røde løber, da karrieren var på toppen – hvad der sker indeni, når man siger op uden at vide, hvad der kommer efter – hvordan man finder ud af, hvad hjertet egentlig siger — når Instagram råber højere – det gode liv og hvorfor det ikke kan vente til du er 70 – tapaskarriere - eller antipasti-karrieren: at leve af lidt af det hele frem for ét stort job Og så den sætning, en gammel biavler på en græsk ø sagde til hende, som hun stadig tænker på. Følg med ved at tilmelde dig nyhedsbrevet på julielindegaard.dk/podcast. Din vært er som altid Julie Lindegaard, journalist og professionel moderator og vært.

  • #34
    June 22 · 48 min

    Afsnit 34: Hun er ikke bange for at spilde sin tid – med Michelle Hviid (kapitel 2)

    Samtalen med Michelle Hviid fortsætter her i kapitel 2. (Start med kapitel 1 hvis du ikke har fået det hørt) I dette kapitel taler vi om det ene liv, vi har – og hvorfor så mange af os bruger så meget af det på at være bange for at vælge forkert. Michelle fortæller om, hvordan hun har skabt et liv med mere tid, færre kompromiser og plads til det, der betyder noget. Om hvorfor hun hellere vil have flere solmodne tomater, solnedgange og timer med dem, hun elsker – end ting, der signalerer status. Og om manden, der fik en slutdato tæt på – og brugte den klogt. Vi taler om: hvorfor frygten ikke forsvinder, bare fordi man er modig – og hvad man gør med den i stedet hvorfor Michelle ikke er bange for at bruge sin tid "forkert" hvad vi kan lære af mennesker, der får en slutdato hvorfor "næsten" er det værste hun ved hvordan hun går all in – i kærlighed, arbejde og livet hvorfor vi bruger alt for meget energi på at forsøge at passe ind hvordan man finder sine egne mennesker – og tør forlade dem, der ikke passer hvordan hun starter med målet og arbejder baglæns og hvordan hun har bygget en forretning, der giver hende frihed frem for status Michelle Hviid er forfatter, foredragsholder og én af de mest direkte stemmer, jeg kender, når det gælder om at leve sit eget liv. En samtale om tid, mod og frihed – og om at huske, at vi ikke har uendeligt af den. Afsnittet er til dig, der kan mærke, at der er noget, du udskyder. Du bliver ikke klar. Men du kan godt gøre det alligevel. Følg med ved at tilmelde dig nyhedsbrevet på julielindegaard.dk/podcast. Din vært er som altid Julie Lindegaard, journalist og professionel moderator og vært.

  • S1 · E33
    June 15 · 51 min

    Afsnit 33: Grådighed er fortidens forretningsmodel – med Anne Skare (kapitel 2)

    Hvorfor taler vi stadig om et nyt arbejdsliv, som om det ligger ude i fremtiden? I andet kapitel af samtalen med futurist og fremtidsforsker Anne Skare taler Julie Lindegaard med hende om arbejdsliv, trivsel, pauser og de systemer, der halter efter det liv, mange længes efter. For vi har talt om fleksibilitet, livslang læring, freelancere, pauser og nye måder at arbejde på i årtier. Alligevel er meget stadig bygget op omkring en gammel model: uddannelse, arbejde, pension. Som om livet bevæger sig i én lige linje. Anne Skare kalder det pausesamfundet. Og måske findes det allerede. Bare i en version, vi ikke bryder os om: som stress, sygemeldinger, mistrivsel, unge udenfor systemet og mennesker, der ikke længere passer ind i rammerne. Samtalen handler om fremtidens arbejdsmarked, om hvorfor loyalitet ikke længere er en garanti, om kunstig intelligens, livslang læring, fællesskab og om at turde bygge et samfund, hvor trivsel ikke er pynt på toppen, men selve fundamentet. Og ja: også om hvorfor grådighed er fortidens forretningsmodel. Og hvorfor det kan være dårligt nyt for eksempelvis milliardær Lars Seier, som Anne Skare ikke er bleg for at kalde netop det...grådig! Julie Lindegaard er moderator og vært på Alt det jeg ikke ved. Find flere samtaler og skriv dig op til nyhedsbrevet på julielindegaard.dk/podcast.

  • S1 · E32
    June 15 · 37 min

    Afsnit 32: Frygt ikke fremtiden – med Anne Skare (kapitel 1)

    Kan du se fremtiden? Ifølge futurist og fremtidsforsker Anne Skare er svaret ja. Ikke på den der krystalkugle-agtige måde. Men fordi vi alle sammen har en fremtidssans. En evne til at forestille os noget andet end det, vi står midt i. I denne første del af samtalen taler Julie Lindegaard med Anne Skare om mod, fremtidssans og om hvorfor så mange af os er blevet bange for det, der kommer. Om medier, der får verden til at føles som ét langt shitshow. Om vores svindende forestillingsevne. Om skam, ego og nødvendige opgør med den version af os selv, vi ikke længere kan stå inde for. Og så taler de om toiletpapir på offentlige toiletter, universets HR-chef, folkepensionister på Samsø og Annes helt ublu mål om at vinde Nobels Fredspris. Det er en samtale om at turde tænke større. Og om at opdage, at fremtiden ikke kun er noget, vi skal overleve. Den er også noget, vi selv er med til at bygge. Julie Lindegaard er moderator og vært på Alt det jeg ikke ved. Find flere samtaler og skriv dig op til nyhedsbrevet på julielindegaard.dk/podcast.

  • S1 · E31
    June 8 · 32 min

    Afsnit 31: Slet skammen (Kapitel 1) - med Michelle Hviid

    Hvad nu hvis mod ikke handler om at være frygtløs — men om at være for bange til at lade være? Michelle Hviid er iværksætter, foredragsholder og forfatter. Hun skabte Running Dinner, har drevet retreats i Spanien, holdt utallige foredrag og er aktuel med sin nye bog Slet Heidi. Jeg har fulgt hende i over 20 år. Nu sidder hun endelig overfor mig i studiet. I dette afsnit taler vi om skam. Om den skam, vi bærer rundt på, men sjældent siger højt. Om arv og det, vi giver videre til vores børn. Om 300 dates og insisteren på at elske og blive elsket. Og om hvorfor Michelle mener, at dem, der venter til i morgen, udviser et mod, hun ikke har. “Vi føler alle sammen skam — men der er ikke nogen af os, der tør sige det højt. Og så kan vi alle sammen gå rundt og være ensomme i den følelse.” Det her afsnit slutter lidt anderledes end de fleste. Lyt med og find ud af hvorfor — og glæd dig til del 2 om 14 dage. Jeg hedder Julie Lindegaard, og jeg er vært på Alt det, jeg ikke ved. Kan du lide det, du hører? Del afsnittet med én, du tænker på. Tryk følg og giv 5 stjerner — det betyder mere, end du tror. 👉 Skriv dig op til at få besked om næste afsnit på julielindegaard.dk/podcast

  • S1 · E30
    June 1 · 53 min

    Afsnit 30: Robotkongen solgte for milliarder – men hvad kostede det? - med Thomas Visti

    Thomas Visti stod i Barcelona da han fik besked om, at Universal Robots var solgt. Han fandt en printer, fik skrevet under og scannet retur. Og så kom det samlede beløb. Der rystede han. Thomas Visti byggede to af Danmarks største robotvirksomheder — Universal Robots og Mobile Industrial Robots, MiR — og lavede milliard-exit på dem begge. Han er tidligere gæsteløve i Løvens Hule, serieinvestor i tech-startups og driver kontorfællesskab for iværksættere i Odense. I dag bor han på Thurø med sin familie og har også investeret i en folkelig vinbar. Vi taler om: – hvad der sker i kroppen, når pengene lander – listen han lavede over alt han ikke ville have mere – hvem man er, når man ikke længere er Robotkongen – bekymringen for om Danmark kan fastholde sin position inden for robotter – og prisen: de 13 år på fuld skrue kostede tid — især tid med hans ældste datter Et afsnit om robotter, exit og frihed — og om hvad der sker, når du endelig har mulighed for at vælge, hvilket liv du vil leve. Mod smitter. Lyt med! 'Alt det jeg ikke ved' er skabt af journalist og vært Julie Lindegaard. Tilmeld dig nyhedsbrevet på julielindegaard.dk/podcast

  • S1 · E29
    May 25 · 1 hr 12 min

    Afsnit 29: Gør en forskel. Det betyder mere end millioner og mor-pokal - med Terese Hoffeldt

    Terese Hoffeldt startede sin virksomhed på barselsorlov med 100.000 kroner arvet fra sin mor — som døde ti dage efter Theresas første barn blev født. I dag producerer Terese bæredygtige produkter i naturgummi og kæmper mod menstruationsfattigdom globalt. Hun har tre gange vundet Gazellepris. Og hun er en af de få, der tør sige det højt: at hun hellere vil være en god rollemodel end en god mor. Og at vækst ikke er den eneste vej for en virksomhed med succes! To modige udsagn! Vi taler om at bygge en virksomhed uden investorer og uden at sælge ud, om at genopfinde sig selv efter 17 år, om manden der gik hjemme mens hun kørte på virksomheden — og om de kvinder i Kenya hvis liv blev forandret af en lille naturgummikop. Et afsnit om mod, valg, bæredygtighed, familiebalance og det der sker, når døden minder os om at tiden er knap. Mod smitter. Og Terese har rigeligt af det. Alt det jeg ikke ved er skabt af journalist og vært Julie Lindegaard. Vil du have besked om nye afsnit og kommende events, så tilmeld dig nyhedsbrevet på julielindegaard.dk/podcast

  • S1 · E28
    May 18 · 58 min

    Afsnit 28: Hvorfor kloge mennesker gør dumme ting – med Henrik Tingleff

    Hvorfor gør vi mennesker så tit det modsatte af det, vi egentlig gerne vil? Og hvad gør vi, når ego, status og flokmentalitet styrer os? Dette afsnit er med psykolog, forfatter og foredragsholder Henrik Tingleff, der har gjort det til sin mission at vise os de sider af mennesket, vi helst vil tro kun findes hos alle de andre. Han er forfatter til bøgerne Ego dyr og Når flokdyret fejler, hvor han undersøger menneskets natur, socialpsykologi, flokdyr, ego og alle de mekanismer, der får kloge mennesker til at gøre virkelig dumme ting. For vi er ikke så frie, rationelle og selvstændige, som vi gerne vil tro. Vi sammenligner os med andre. Vi tilpasser os flokken. Vi puster os op, når vores status er truet. Vi følger med, når andre går i en retning. - Og vi er lynhurtige til at opdage egoet hos Trump, chefen, naboen eller kollegaen – men meget langsommere til at se det hos os selv. I samtalen fortæller Henrik Tingleff, hvorfor møder ofte fører til dårlige beslutninger, hvorfor status kan føles som et spørgsmål om liv og død, hvorfor naboens succes kan påvirke vores egen livskvalitet, og hvorfor vi nogle gange hellere skifter bane end risikerer at tabe ansigt. Vi taler også om rivalisering, sociale medier, parforhold, børn, foredragsscenen, hans fars betydning og den mærkelige lettelse, der kan ligge i at opdage, at ingen af os slipper fri af menneskets mørkere mekanismer. Et afsnit om ego, flokdyr, status, sammenligning, socialpsykologi, menneskets natur og alt det, vi helst ikke vil se i spejlet – men måske bliver klogere af at turde kigge på. Alt det jeg ikke ved er skabt af journlist og vært Julie Lindegaard. Vil du have besked om nye afsnit og kommende events, så tilmeld dig nyhedsbrevet på julielindegaard.dk/podcast.

  • S1 · E27
    May 11 · 1 hr 5 min

    Afsnit 27: Kom sovende til gode idéer – med Michael Rohde

    Hvad nu hvis dine drømme ikke bare er mærkelige billeder fra natten – men adgang til løsninger og svar på det, der fylder dine tanker i løbet af dagen? Dette afsnit er med Michael Rohde, foredragsholder, forfatter og forsker i ubevidst intelligens og drømme. Han har skrevet bogen Kom sovende til gode ideer og geniale løsninger, hvor han viser, hvordan vi kan bruge vores drømme til at finde løsninger, få nye idéer og forstå os selv bedre. For drømme er ikke bare noget, der sker, mens du sover. Ifølge Michael kan de være en direkte adgang til din intuition, kreativitet og ubevidste intelligens. De kan hjælpe dig med at få øje på det, du overhører i hverdagen, og de kan pege på både stress, mistrivsel, længsler, svære valg og nye veje i livet. I samtalen fortæller Michael, hvordan en voldsom drøm blev begyndelsen på et stort skifte i hans eget arbejdsliv. Han forklarer, hvorfor mange mister kontakten til deres drømme allerede som børn, hvordan du kan træne dig selv i at huske dine drømme igen, og hvorfor drømme også hører hjemme i erhvervslivet, ledelse og kreative processer. Du får konkrete råd til drømmeinkubation – altså hvordan du kan gå i seng med et spørgsmål eller et problem og lade natten arbejde videre. Det kan handle om en beslutning, en relation, en arbejdsopgave, en idé eller en følelse, du ikke helt kan få greb om i vågen tilstand. Et afsnit om drømme, søvn, intuition, selvindsigt, kreativitet, arbejdsliv og modet til at lytte til den del af dig, der måske allerede ved mere, end du tror.

  • S1 · E26
    May 4 · 54 min

    Afsnit 26: Kan du have flere karrierer på samme tid? – med komiker og psykolog Danielle Dahlhus

    Danielle Dahlhus er både psykolog, søvnekspert og standupkomiker. Hun holder foredrag, har klienter i sin praksis og optræder med standup på scener rundt i landet. I det her afsnit af Alt det, jeg ikke ved fortæller Danielle, hvordan det egentlig kan lade sig gøre at gå efter flere karrierer på samme tid. For hvad kræver det at dele sin energi mellem flere spor? Hvad koster det at ville mange ting? Og hvordan ved du, hvornår du skal skrue op for det ene og ned for det andet? Vi taler også om standup. Om hvordan du lærer at være sjov på en scene, hvorfor comedy er et håndværk, og hvad der sker, når du står foran et publikum, der ikke griner. Danielle fortæller om sit første betalte job som komiker, om fulde julefrokoster, dårlige aftener og følelsen af at være på dybt vand — og om hvorfor hun faktisk godt kan lide det svære. Samtalen handler også om selvværd, selvtillid og identitet. Om at ligne én, folk ikke forventer er komiker. Om frygten for ikke at blive taget seriøst som psykolog, når du også laver standup. Og om friheden ved ikke at skulle være én ting hele tiden. Vært er som altid moderator og journalist Julie Lindegaard. Følg med bag podcasten i nyhedsbrevet på julielindegaard.dk/podcast

Showing 1–20 of 24 episodes