

Vores blinde tillid til maskinerne har en pris, med Sune Selsbæk-Reitz
Hvad giver vi afkald på, når vi lader en chatbot overtage vores tænkning, tvivl og beslutninger? Det kan være svært at mærke, når den altid kommunikerer effektivt, overbevisende og venligt. I denne tredje episode af "AI med andre øjne" taler jeg med AI-filosof, strateg og forfatter Sune Selsbæk-Reitz om hans bog "Promptism", om de psykologiske mekanismer, der gør sprogmodellerne svære at udfordre, og om hvordan vores prioritering af bekvemmelighed påvirker både vores selvforståelse og vores forhold til viden, sandhed og ansvar. Om gæsten: Sune Selsbæk-Reitz har en baggrund i filosofi og historie, men arbejder til daglig med AI- og datastrategi i en større dansk virksomhed. Han deler løbende korte filosofiske refleksioner om AI-udviklingen på LinkedIn, hvor mere end 11.000 følger med. I episoden kommer vi bl.a. ind på: Begrebet "fluency", sprogmodellernes narrative struktur og de psykologiske mekanismer, der gør et flydende svar lettere at acceptere end et, der giver plads til usikkerhed Hvordan sprogmodellerne er med til at udviske forskellen mellem viden, sandhed og syntese Hvad der sker med vores tålmodighed, selvstændighed og selvforståelse, når vi læner os op ad sprogmodeller til videnssøgning, opgaveløsning og beslutningstagen Sunes tilgang til, hvordan virksomheder bør designe sprogmodeller og AI-produkter, så de tager hensyn til menneskelig autonomi og værdighed frem for effektivitet og engagement alene En ny form for AI-dannelse, hvor vi skal lære at "læse maskiner" og huske at stille spørgsmål Frygten for at mennesket i stigende grad vil blive opfattet og behandlet som en maskine, og håbet om at teknologien i stedet kan bruges til at frigive tid til det og dem, der betyder noget for os Vært: Christine Clausen Gæst: Sune Selsbæk-Reitz Producer: Jakob Ranum 🔗 Følg Aphira Project på Instagram @aphiraproject 📖 Find Sunes bog "Promptism" her: https://www.saxo.com/dk/promptism-fluent-machines-forgotten-questions-and-the-fight-for-meaning-in-the-age-of-ai_bog_9798898160821 Skriv til Aphira Project
- Transcript

