Skip to content
Artwork for Afhørt
Society & CultureTrue CrimeNews

Afhørt

Ekstra Bladet

Først med de største sager fra den kriminelle verden. Ekstra Bladets aktuelle krimipodcast med eksperter fra Danmarks største kriminalredaktion. Nyt afsnit hver tirsdag.

Vært: Emma Vinkel.
Tip os på afhort@eb.dk

Play
  • 25 episodes
  • weekly
  • Avg 22 min
  • Danish
Counted on this page — what you have heard stays on this device, so it is not something the list can be paged by.
  • S1 · E484
    May 26 · 31 min

    I hovedet på de farligste kriminelle

    Kvindemorderen Thomas Thomsen. Den pædofile Jesper Witte. Og voldsmanden Jonas Valentin Kvist Nielsen. Deres forbrydelser er forskellige, men de har alle det til fælles, at de er blandt Danmarks farligste fanger. De er farlige i sådan en grad, at retten har vurderet, at de er for farlige til almindelig straf. Men hvad sker der i hovedet på mennesker, der begår så frygtelige forbrydelser? Og kan man egentlig kalde dem monstre? Linette Krøger Jespersen og Emma Busk har kortlagt 49 sager om forvaring fra 2020 til februar 2026, og de er med i Afhørt og fortæller, hvad de har fundet ud af. Vært: Emma Vinkel Produceret og klippet af: Emma Vinkel Lyddesign: Søren Gregersen. Programansvarlig: Rasmus Søgaard. Redaktør: Knud Brix. See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • S1 · E483
    May 20 · 7 min

    Ekstra: Patrick Nielsen færdig i Comanches

    Eksbokseren Patrick Nielsen er ude af Comanches. Det sker efter, at han i sidste uge var mål for et voldsomt skudattentat. Ifølge ham selv skyldes det dog ikke det voldsomme skyderi, der gennemhullede hans kolonihavehus i forrige uge. Sune Fischer er i studiet for at fortælle om situationen, samt hvor det efterlader Comanches. Vært: Emma Vinkel Produceret og klippet af: Rasmus Søgaard. Lyddesign: Søren Gregersen. Programansvarlig: Rasmus Søgaard. Redaktør: Knud Brix. See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • S1 · E482
    May 19 · 31 min

    'Den Sorte Liste' og hvem dræbte den 17-årige?

    To forskellige vennegrupper mødes på en boldbane. De er oppe at toppes over en pige. Balladen eskalerer til overfald og ender med at blive en brutal drabssag, hvor en 17-årig dreng mister livet på Kulbanevej i Valby i 2024. Efter massiv efterforskning pegede pilen på en i dag 20-årig mand. Han er netop blevet idømt fængselsstraf - men han blev ikke dømt for drab. Det er derfor endnu ikke opklaret, hvem der stak den 17-årige ihjel. Mette Fleckner fortæller om den tragiske sag. Det er sjældent, at det etablerede Danmark åbner døren til underverdenen. Men det sker, da en studentermedhjælper på Københavns Rådhus ved navn Frederik Nibelius opdager, at hans adgang til cpr-registret er guld værd. Han misbruger sin adgang og sælger oplysninger til forskellige anonyme profiler. Men før han ved af det, har forretningen taget en meget mørk og alvorlig drejning. Vært på Ekstra Bladet-podcasten Bandeland fortæller om den nyeste sæson, 'Den Sorte Liste', hvordan det etablerede Danmark åbnede døren til underverdenen, og hvad der skete, da den smækkede i. Vært: Emma Vinkel. Produceret og klippet af: Emma Vinkel. Lyddesign: Søren Gregersen. Programansvarlig: Rasmus Søgaard. See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • S1 · E481
    May 12 · 27 min

    Patrick Nielsen beskudt med AK-47 og Fasars bror dømt

    Det er bestemt ikke hverdagskost med drabsforsøg og skudsalver fra et dødbringende krigsvåben i den naturskønne haveforening Ishøjgård. Men sådan var realiteten natten til fredag, hvor 15 skud fra en AK-47 fyrede gennem luften i retning mod et kolonihavehus. Skuddene var ifølge Ekstra Bladets oplysninger tiltænkt Patrick Nielsen - den tidligere bokser, 'Vild med dans'-darling og nuværende højtstående medlem af rockerklubben Comanches. Kristian Kornø fortæller, hvad Ekstra Bladet ved om attentatforsøget, der relaterer sig til en glohed bandekonflikt. Yasar Abra Raja - bror til 'Den Sorte Svane'-profilen Hells Angels-rockeren Fasar Raja - har tilstået sin rolle i en sag om hvidvask af 68 millioner kroner. Bjarke Vestesen dækkede retssagen, som viste sig at være rimelig bizar. Vært: Emma Vinkel. Produceret og klippet af: Rasmus Søgaard. Lyddesign: Søren Gregersen. Programansvarlig: Rasmus Søgaard. See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • S1 · E480
    May 5 · 27 min

    Comanches spøger i brutal kidnapning

    Tre mænd kommer gående på en parkeringsplads i Osted ved Lejre på Sjælland. To af mændene er klædt i mørkt tøj. Den tredje følger stille og roligt med. Men så opdager han, hvad der skal til at ske. De mørkklædte mænd tager med et hårdt greb fat i ham og trækker ham hen mod en grå Audi, der holder på pladsen. I ren desperation råber han på hjælp. Men der kommer ikke nogen. Manden bliver kidnappet. Og de næste 10 timer er et regulært mareridt. Sagen trækker tråde til rockergruppen Comanches. Vært: Emma Vinkel. Produceret og klippet af: Emma Vinkel. Lyddesign: Søren Gregersen. Programansvarlig: Rasmus Søgaard. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Showing 21–25 of 25 episodes