
transcript
show notes
Pallankar er ved at forandre sig. Bag lukkede døre samler Illunostra sin magt. De Højvelbårne forbereder Lysets Konklave, og et navn træder stadig tydeligere frem: Natan Krüger. En dreng på knap femten år. Og næsten hundrede og femoghalvfjerds år gammel. Jannie Tarp har fået en ny opgave. Hun skal finde sandheden om ham. Wolfgang Wessel har sit eget mål. Men nogen følger med. Simon er død. Politerre er i byen. Tankelæsere gennemsøger gaderne. Og selv dæmonerne har sat penge på udfaldet. Samtidig har Fader Lupo og Skyggen af Pallankar fundet sporet til Hisfan Khanata. Men vejen dertil har allerede kostet liv. Og Skyggen har krydset en grænse, han ikke kan træde tilbage fra. Nu nærmer morgenen sig over Pallankar. Illunostra venter. Hisfan Khanata venter. Og et sted i byen venter Natan Krüger på det tidlige møde med præsidenten og ministrene.
Her finder du mere information om LEF:
Website: www.lefnet.dk
Facebook: www.facebook.com/groups/lefrollespil
YouTube: www.youtube.com/channel/UCE86Gfh0jeGfWXwPDF-fI7A
Patreon: www.patreon.com/bePatron?u=64413595
Bluesky: https://bsky.app/profile/lef-podcast.bsky.social