Den brune lænestol

Tirsdag d. 3. marts Kære dagbog JEG HAR FÅET SOLODANSEN! Vi sad i en cirkel efter træning. Alle var helt røde i hovederne og svedige, og Katrine stod midt på gulvet og kiggede rundt på os. Så sagde hun mit navn. Jeg troede først, hun lavede sjov. Rosa skreg så højt, at alle begyndte at grine, og hun kastede sig om mig bagfra, så jeg næsten væltede. Jeg får 32 takter helt alene. Jeg ringede til mor i bussen hjem. Hun begyndte straks at snakke om, hvem der skulle komme og se det. Jeg sagde, at det vigtigste er, at morfar kommer. Han sidder altid helt fremme. --- Ved hjælp af krimiens form bliver virkeligheden spejlet på en ny måde. Af hensyn til de involverede er navne, steder og handling dramaturgisk bearbejdet. Af respekt for de berørte er detaljerne i omsorgssvigtene gengivet som fortalt til Ældre Sagens rådgivning. https://www.aeldresagen.dk/efterladt