En Introduktion

Det er underligt. Som jeg sidder her ved mit faldefærdige skrivebord og vrider mit hoved for at finde teksten til mit allerførste afsnit, kan jeg mærke, hvordan mit hjerte langsomt begynder at kravle op i halsen på mig. Det er ikke ligefrem behageligt. Måske jeg faktisk også skal skide en lille smule, hvis jeg lige mærker efter. Jeg går ud fra, at hvis du læser dette, så er der ingen vej tilbage. Så er det sket. Jeg har passeret point of no return, og befinder mig nu i en situation, hvor jeg simpelthen har min egen podcast. Kæft, hvor jeg dog håber, det ikke kun er min mor, der vil lytte med. Nå. Toilettet kalder. Jeg ved ikke, om det er kaffen eller nervøsiteten. Det er virkelig underligt, hvordan det kræver mod at være sig selv her i verden. Tak fordi du lytter. Jones.